Europas energiregning over €100bn

Europas energipres handler om prisen, ikke om mangel på forsyninger. I år har Europa betalt mere end 100 mia. euro ekstra for energi »uden at få et eneste ekstra molekyle gas eller olie«, vurderer EU’s energikommissær Dan Jørgensen. Det sagde han i Dublin 29. september (Commission recording). Det uformelle møde mellem EU-landenes energiministre sluttede uden en fælles erklæring eller bindende tiltag (Irish Presidency).

Tallet er Jørgensens eget og omfatter både olie og gas. Han oplyste ikke, hvilke tidligere priser eller importmængder beregningen bygger på (RTÉ). Derfor bør det betragtes som et politisk tal snarere end en revideret regning.

Gas nok, men til en højere pris

Ved en mangel kan køberne slet ikke få gas. Myndighederne beskriver et prischok: Gassen er stadig til rådighed, men koster mere. Den 25. september vurderede Kommissionens samordningsgruppe for gasforsyning, at forsyningen var stabil, selv om lagrene lå under det historiske niveau (European Commission).

EU’s gaslagre var 71,16 % fyldt den 27. september mod 82,3 % på samme tid året før (GIE AGSI, APA). Lavere lagre betyder ikke, at boligerne står uden varme, for lagrene er kun én forsyningskilde. Den tyske netmyndighed Bundesnetzagentur vurderer risikoen for forsyningspres som lav, fordi der fortsat kommer gas gennem rørledninger og som flydende naturgas (LNG), der køles ned til væske og fragtes med skib (DW).

Den højere pris skyldes konkurrencen om LNG-tankskibene. Forstyrrelserne omkring Hormuzstrædet har mindsket det globale udbud af LNG, så europæiske købere byder højere mod de asiatiske om de laster, der er tilbage (Columbia University). TTF, Europas referencepris på engrosmarkedet for gas, lå omkring 73 euro pr. megawatt-time den 29. september mod cirka 33 euro, før krigen blev optrappet i slutningen af februar (La Stampa). Gasprisen forklarer kun en del af Jørgensens beregning, som også omfatter olie.

Hvem mærker den højere pris først

Virksomheder, der køber gas til markedspris, mærker stigningen først. Elprisen følger efter. På Europas engrosmarkeder får producenter, der sælger strøm i samme time, typisk den pris, som det dyreste kraftværk, der skal dække efterspørgslen, sætter. Ofte er det et gasfyret værk (Columbia University). Når gasprisen stiger, får vind-, sol- og atomkraft, der sælges på markedet, også en højere pris. Den regning betaler elforbrugerne.

Hvor hurtigt prisstigningen når husholdningerne, afhænger af deres aftaler. Regulerede tariffer og fastprisaftaler udskyder stigningen, indtil vilkårene ændres. Jørgensen pegede på de knap 50 millioner europæere, som ifølge ham ikke kan holde deres hjem tilstrækkeligt varme selv i en normal vinter (Euronews).

Priserne smitter også af på tværs af grænser, men ikke lige meget. Italiens energiminister, Gilberto Pichetto Fratin, siger, at landet har gas nok, men advarer om, at tysk genopfyldning af lagrene kan presse de priser op, som italiensk industri og elproducenter betaler (Corriere).

Mindre indkøb, men ingen bindende beslutninger

Regeringerne kan dæmpe presset ved at købe mindre gas, men det efterlader en mindre sikkerhedsmargin. Kommissionen havde bedt landene lempe kravene til lagerfyldning, så et kapløb om indkøb ikke pressede priserne yderligere op. To Brief har tidligere beskrevet, hvordan den nederlandske regering overvejede sit svar (To Brief). Den 11. september oplyste regeringen, at den havde sænket målet for gaslagrene denne vinter til 64 % fyldt, svarende til cirka 93 terawatt-timer. Det er mere end de omtrent 70 terawatt-timer, der i gennemsnit blev trukket ud over de foregående fem vintre (Dutch government). Målet dækker en typisk vinter. Gasunie, den statslige operatør af gasnettet, påpegede, at det gamle mål var sat efter den koldeste vinter i 30 år (Gasunie). Mindre indkøb kan lette prispres, men efterlader færre reserver, hvis vinteren bliver hård.

Dublin-mødet førte ikke til noget tilsvarende på EU-plan. Det irske formandskabs referat nævner drøftelser om overkommelige priser, innovation og forsyningssikkerhed, men ingen bindende beslutninger (Irish Presidency). Jørgensen bad regeringerne sænke gasforbruget og elforbruget i timer med størst efterspørgsel. Det er opfordringer, ikke krav (Commission recording).

Myndighederne vurderer, at forsyningen er stabil, mens engrosprisen på gas ligger over niveauet før krigen blev optrappet. Ministrene forlod Dublin uden bindende tiltag, der kunne lette regningen. Virksomheder med markedspriser mærker stigningen først, og husholdningerne følger efter, når deres aftaler ændres. Vinterens samlede regning er stadig usikker, og EU-Kommissionen mangler fortsat at redegøre for, hvordan den nåede frem til tallet på 100 mia. euro (RTÉ).