Europas missilskjold mangler fabrikskraft

Ni europæiske lande og Ukraine underskrev 13. juli i Paris en koalition mod ballistiske missiler (Élysée, Al Jazeera). Fem dage senere sendte Rusland en større bølge af ballistiske missiler og krydsermissiler mod Kyiv (The Globe and Mail). Dermed blev en politisk hensigtserklæring testet, før den var blevet til et operativt forsvar.

Reaktionerne i seks lande viste den samme begrænsning: Ukraine mangler ikke først og fremmest flere europæiske erklæringer. Landet mangler de interceptor-missiler, der kan skyde russiske missiler ned. De tager år at producere, og ingen af underskriverne har endnu vist, hvordan den forsinkelse skal lukkes.

Hvad fabrikkerne ikke kan levere

Tyskland viser problemet tydeligst. Berlin godkendte forsvarseksport til Ukraine for omtrent 2,5 mia. euro i første halvår af 2026 (BMWK). Tallet siger noget om politisk vilje. Det siger ikke, at Patriot- eller IRIS-T-missiler ligger klar på lagre.

Ifølge NZZ tager det omkring to et halvt år at producere en enkelt raketmotor til Patriot-systemet, og en tysk licensfabrik vil skulle bruge yderligere år på at nå egentlig volumen (NZZ). På kort sigt er Tysklands reelle mulighed derfor at presse andre europæiske Patriot-brugere til at frigive missiler fra deres egne lagre (Handelsblatt).

Frankrig kom med de mest konkrete leveringsdatoer: midlertidige SAMP/T-batterier, altså det fransk-italienske luftforsvarssystem, radarer inden udgangen af 2027 og fremskyndede leverancer af Aster 30-missiler inden oktober (Élysée). Emmanuel Macron forsøger samtidig at gøre SAMP/T til Europas svar på afhængigheden af amerikanske Patriot-systemer.

Men også her rammer ambitionen fabrikkens tempo. Produktionen af Aster 30-interceptorer ligger på omkring 80-100 om året, med planer om at nå 300 i 2028 (Euromaidan Press). Når Rusland kan sende snesevis af ballistiske missiler på én nat, er det ikke nok.

Selve koalitionserklæringen indeholdt ingen bindende produktionsplan. Volodymyr Zelenskyjs ønske om resultater "inden for 12 måneder" er derfor et politisk mål, ikke en finansieret indkøbsplan (The Globe and Mail, Politico Europe).

Hvem mødte op, og hvem kan levere

Italien illustrerer forskellen mellem politisk synlighed og industriel betydning. Premierminister Giorgia Meloni deltog ikke i Paris-topmødet; hendes udenrigsminister gjorde (Euronews Italy). Men SAMP/T er ikke kun et fransk system. Italien er medproducent og leverer centrale komponenter til næste generation (Il Sole 24 Ore). Rom holdt sig væk fra rampelyset, men beholdt sin plads ved industriens bord.

Rumænien viser, hvad frontlinjestater står med, når lagrene svinder. Præsident Nicușor Dan sagde, at Bukarest undersøger, om landet kan sende Patriot-interceptorer til Ukraine, men beslutningen kræver enstemmighed i landets øverste forsvarsråd (TVR Info). Rumænien har allerede overført et fuldt Patriot-system til Ukraine (President of Ukraine). Det, der er tilbage, er knapt, og en ny kontrakt om detektionsradarer giver først en leverance om 11 måneder (HotNews).

Litauen brugte det russiske angreb til at presse NATO til at opgradere Baltic Air Policing. Det er i dag en fredstidsmission, hvor roterende kampfly identificerer fly, der krænker luftrummet. Vilnius ønsker den ændret til en egentlig luftforsvarsrolle med mandat til at nedskyde indkommende trusler (TV3). Problemet er, at de missilbatterier, som kan gøre et sådant mandat reelt, hidtil kun har været udsendt kortvarigt og ikke som fast dækning (LRT English).

Slovakiet, som tidligt i krigen gav Ukraine sit S-300-system, gentog samtidig, at landet ikke vil finansiere yderligere våbenoverførsler til Ukraine (Denník N). Det er en bekvem position, så længe andre betaler regningen. Hver regering, der afviser at bidrage med interceptorer, er stadig afhængig af det skjold, som de samme interceptorer skal bygge.

Mønstret på tværs af de seks lande er klart. Godkendte eksportbeløb, koalitionserklæringer, topmødeformuleringer og bilaterale aftaler bevæger sig. Produktionen af interceptorer gør ikke. Før fabriksordrer, arbejdsdeling og leveringskalendere følger med de politiske annonceringer, er koalitionen mod ballistiske missiler mest papir. Forsvarsministrene fra de ni underskriverlande skylder de tal. Endnu har ingen offentliggjort dem.