Hormuz-risiko sender gas over €60

Brentolie lukkede den 17. juli i 88,10 dollar per tønde, omkring 16 % højere end ugen før (Reuters via Euronext). Europas toneangivende gaskontrakt, den hollandske TTF, brød samtidig gennem 60 euro/MWh, efter at den få dage tidligere lå under 45 euro (Investing, Corriere dello Sport). Ingen rørledning til Europa er lukket. Ingen europæisk havn er blokeret. Hormuzstrædet er ikke formelt lukket. Alligevel mærker Europa et bredt energipres fra et knudepunkt, som europæerne ikke kontrollerer.

Tre led i priskæden

Hormuzstrædet transporterer omkring 20,9 mio. tønder olie om dagen og omtrent en femtedel af den globale handel med flydende naturgas, LNG (EIA). Det meste går til Asien, ikke til Europa. Men Europa køber olie til priser, der følger Brent, og gas til priser, der følger TTF. Begge reagerer straks på risiko for afbrudte leverancer fra Golfen. Markedet venter ikke på, at europæiske raffinaderier mangler råolie.

Priskæden har tre led. Først kommer benchmark-priserne: Når Brent og TTF stiger på grund af risiko i Golfen, bliver det dyrere for alle europæiske importører, også dem der får deres last fra andre steder. Dernæst kommer forsikringen: Krigsrisikodækning for én tankersejlads ligger nu på 3-10 % af skibets værdi, mod omkring 0,25 % før konflikten (The National, OpsCon). Den ansvarsforsikring, rederierne skal have for overhovedet at sejle, findes stadig, men nogle fastprisaftaler er blevet opsagt og tegnet på ny til højere satser (LMA). Hver dyrere rejse løfter den leverede pris på råolie, LNG og raffinerede produkter.

Det tredje led er konkurrencen. Hvis LNG fra Qatar ikke sikkert kan komme ud af Golfen, byder asiatiske købere hårdere på de fleksible laster i Atlanterhavsområdet. Så må Europa betale mere for at fylde lagrene.

Hvor regningen lander

Italien viser problemet mest konkret. QatarEnergy har erklæret force majeure på Edisons langsigtede LNG-kontrakt, så 21 laster på i alt 2,7 mia. kubikmeter mellem april og begyndelsen af september er blokeret. Edison har erstattet 14 af dem, hovedsageligt med amerikanske leverancer (Corriere del Veneto). Italiens gaslagre er over 70 % fyldte, klart over EU-gennemsnittet på omkring 52 %. Men Enis topchef, Claudio Descalzi, sagde i parlamentet, at den egentlige bekymring er forsyningssikkerheden i et marked, der allerede er stramt (ANSA, ANSA).

Grækenland viser, hvordan rederierne ændrer adfærd. Antallet af tankskibe over 10.000 dødvægtston, der sejlede gennem Hormuz, faldt til 59 i ugen 6.-12. juli, fra 117 ugen før (OT). Græsk-ejede tankere bruger stadig strædet, men hver sejlads vurderes nu særskilt efter forsikringspris, risiko for besætningen og mulighed for flådeeskorte. Færre skibe giver dyrere fragt. Dyrere fragt giver dyrere energi.

Ungarn peger på en mere diskret fælde. Over 90 % af landets importerede olie og 74 % af gassen kommer via russiske rørledninger. Alligevel steg engrosprisen på benzin med 14 forint per liter, mens regeringen henviste til 87 dages strategiske reserver for at berolige markedet (Portfolio, Portfolio). Rørledninger beskytter ikke et land mod globale benchmark-priser. De betyder blot, at chokket kommer gennem markedet, ikke direkte med tankskibene.

I Polen har Orlen siden begyndelsen af juli hævet engrosprisen på benzin med 24 groszy per liter og diesel med 46 groszy (WNP). Fødevarepriserne steg kun 1,9 % år til år i juni (ING). Effekten fra tankstation til supermarked kan komme senere, men den kan endnu ikke aflæses i tallene.

Buffere uden styring

Europa kan dæmpe chokket. EU-Kommissionen håndhæver mål for gaslagre. EU-retten kræver gennem Rådets direktiv 2009/119/EF, at medlemslandene holder olielagre svarende til 90 dages forbrug. Det kan afbøde et prishop, men ikke fjerne det. EUNAVFOR Aspides, EU’s flådemission til beskyttelse af skibsfart i Det Røde Hav og Golfen, kan få sit mandat forlænget, hvis medlemslandenes regeringer er enige. Ny infrastruktur kan styrke forhandlingspositionen på længere sigt: Kroatiens LNG-terminal på Krk planlægger at udvide kapaciteten med 1 mia. kubikmeter om året fra begyndelsen af 2027, med østeuropæiske købere som mulige kunder (Bloomberg Adria).

Ingen af disse redskaber bestemmer de globale priser. Ingen europæisk aktør kan genåbne Hormuz, presse forsikringsselskaberne til billigere dækning eller forhindre asiatiske købere i at overbyde europæiske forsyningsselskaber på erstatnings-LNG. Spørgsmålet er derfor, om EU’s energi­ministre kan gøre lagre, flådemissioner og fælles indkøb til en egentlig strategi, eller om "vent og hold bufferen fyldt" blot bliver den pæne formulering for, at der ikke findes et bedre svar lige nu.