Eurozonens obligationsrenter nærmer sig 4%

Obligationsrenten viser det årlige afkast, en køber får på statsgæld til dagens markedspris. Når investorer sælger obligationer, falder kursen, og renten stiger. Belgien betalte den 28. september mere end 4,3 % for tiårige lån, ifølge La Libre, og Portugals rente steg igen til 4,015 % (ECO). Regeringer i euroområdet betaler nu mere for nye lån, men budgetterne mærker først stigningen gradvist, når ældre gæld forfalder.

Rentestigningen rammer bredt i euroområdet

Rentestigningen er bred og begyndte før denne uge. I sin bulletin 24. september oplyste Den Europæiske Centralbank (ECB), som fastsætter renterne i euroområdet, at den gennemsnitlige rente på eurolandenes tiårige statsobligationer var steget 45 basispoint, svarende til 0,45 procentpoint, til omkring 3,9 % (ECB).

En stor del af stigningen skyldtes markedernes forventning om generelt højere renter, snarere end tvivl om bestemte landes økonomi. ECB vurderede, at forventningerne til renterne alene steg 37 basispoint i samme periode. Den ekstra rente, hvert land betaler oven i, holdt sig stort set stabil og steg kun lidt for de mest forgældede lande (ECB).

Reuters kædede udviklingen den 28. september sammen med stigende oliepriser og en prognose om, at inflationen i euroområdet ville nå 3,6 % i september mod 3,2 % i august (Reuters via LSE). Dyrere brændstof presser priserne op, og investorerne venter derfor, at ECB holder renterne højere i længere tid. Långivere, der binder deres penge i ti år, kræver så et større afkast. Brændstofpriserne var allerede på vej op i EU, som vi skrev i sidste uge (To Brief).

Det er en mulig markedsforklaring, men tallene fastslår ikke årsagen. Et globalt obligationsudsalg var allerede i gang 1. september (CNBC/Reuters), og én inflationsmåling kan ikke vise, hvor meget oliepriserne betyder i forhold til andre forhold.

Frankrig kan være det land, hvor investorerne også kræver en særlig præmie for at låne staten penge. Renteforskellen – det ekstra afkast, investorerne kræver for franske statsobligationer frem for tyske – var omkring 94 basispoint 10. september, ifølge La Tribune. En markedsrapport fra 28. september satte Frankrigs rente til 4,749 % og Tysklands til omkring 3,62 %, en forskel på cirka 113 basispoint (XTB). Tallene kommer fra forskellige udbydere og datoer. De peger på en større forskel, men viser ikke præcist, hvor meget den er vokset.

Sådan bliver markedsrenten til en budgetregning

En højere rente ændrer ikke prisen på gæld, staten allerede har solgt. En fastforrentet obligation betaler den aftalte rente, indtil den udløber. Statskassen møder først de nye renter, når den låner flere penge eller erstatter obligationer, der forfalder. Frankrig har for eksempel omkring 197,4 mia. euro i obligationer, der forfalder på fire datoer i 2027 (Agence France Trésor).

Portugal viser forskellen mellem gammel og ny gæld. Ved udgangen af 2025 kostede den eksisterende statsgæld omkring 2,1 % i rente i gennemsnit, mens obligationer udstedt i årets første otte måneder kostede cirka 3,4 % (Jornal de Negócios). Hver gang en billig, gammel obligation erstattes af en dyrere ny, stiger gennemsnittet lidt.

Den udvikling var allerede med i Lissabons tal, før den seneste rentestigning. En prognose fra august viste, at Portugals renteudgifter i 2027 ville vokse med 776 mio. euro sammenlignet med 2026 (Jornal de Negócios). Siden skønnet blev lavet, er tiårsrenten steget med omkring 0,4 procentpoint, ifølge Público. Augustskønnet kom altså før rentestigningen og medregner ikke dens omkostning.

Hvem betaler regningen?

Foreløbig ligger gevinsterne og tabene hos investorerne. Nye købere får et højere afkast. De nuværende ejere ser markedsværdien af deres obligationer falde. Tabet bliver først realiseret, hvis de sælger før udløbsdatoen.

Skatteydere og brugere af offentlige tilbud mærker virkningen senere og gradvist. Hvert års refinansiering føjer lidt til renteudgifterne, og de penge skal konkurrere med alle andre poster på budgettet.

Nye lån er blevet dyrere i hele euroområdet, mens den fastforrentede gæld, der allerede står på bøgerne, spreder virkningen over flere år. Frankrig betaler muligvis en ekstra præmie oveni, men rentetal fra forskellige datoer og udbydere viser endnu ikke præcist, hvor stor den er.