Finnish Defense Forces lukker Helsinki Airport, mens russisk jamming omdirigerer ukrainske droner

Klokken 4 om morgenen den 15. maj blev trafikken i Helsinki lufthavn stoppet. Finske Hornet-fly gik på vingerne over Uusimaa, mobilvarsler nåede 1,8 mio. telefoner, og beboere fik besked på at blive indendørs. Nogle timer tidligere havde Ukraine via klassificerede NATO-kanaler advaret om, at ukrainske kampdroner, sendt mod russiske mål, kunne blive presset ind i finsk luftrum af russisk elektronisk krigsførelse. Tre timer senere åbnede lufthavnen igen. Det finske forsvar fandt ingen bekræftede krænkelser af luftrummet. Alarmen var falsk. Det blinde punkt, den afslørede, var reelt.

Fire lande, fire improvisationer

Samme uge udsendte Letland regionale mobilvarsler, efter at tre ukrainske droner den 7. maj fløj ind i landets luftrum, hvoraf to styrtede ned nær Rēzekne. Den ene ramte tomme olietanke. Estland sendte lokale advarsler til Võru og Ida-Viru, men trak dem tilbage efter få timer. Polen sendte kampfly op og hævede beredskabet i det landbaserede luftforsvar, men informerede ikke offentligheden.

Hver beslutning kan forsvares isoleret. Tilsammen viser de et hul i systemet: NATO har ingen fælles procedure for en allieret drone, der forvilder sig ind i et andet allieret lands luftrum. Alliancens måludpegning arbejder grundlæggende med to kategorier: fjendtlig eller venlig. En ukrainsk drone, som russisk jamming har afledt fra kursen, passer dårligt i begge. Og fordi NATO’s regler for magtanvendelse ikke gælder nationale styrker, når de opererer på eget territorium, står hvert land i praksis alene med afgørelsen.

Varslingssystemet, der ikke var klar

Finlands 112 Suomi-app, som omkring to mio. brugere er afhængige af, svigtede på det kritiske tidspunkt. Den første faremeddelelse gik igennem. Men beskeden om, at faren var ovre, nåede først mange brugere en til to timer senere, fordi appen kræver internetforbindelse for at opdatere. Cell broadcast, det EU-krævede system, der sender varsler direkte via mobilmaster uden app, skulle have været i drift i alle medlemslande senest i juni 2022 efter den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation. Finland er seks år bagud. Systemet ventes først klar i slutningen af 2027.

Tyskland indførte cell broadcast efter oversvømmelserne i Ahrtal i 2021 og når nu 97 % af befolkningen gennem mindst én varslingskanal. Letland brugte cell broadcast den 7. maj, men beboere i Rēzekne fik advarslerne 70 minutter efter, at dronen allerede var styrtet ned. EU kan fastsætte frister. Det kan ikke få medlemslandene til at overholde dem.

Geografien bestemmer den politiske pris

Letlands premierminister, Evika Siliņa, gik af den 14. maj, efter at hun egenhændigt havde fyret sin forsvarsminister uden at rådføre sig med hans parti. Dermed brød regeringskoalitionen sammen. Droneepisoderne udløste konfrontationen, men årsagen lå dybere: en svækket koalitionsdisciplin, som krisen blot tvang frem i lyset (la.lv, Le Monde). I Estland krævede forsvarsminister Hanno Pevkur offentligt, at Ukraine installerer "kill switches", automatiske selvdestruktionsmekanismer, som ødelægger droner, der afviger fra den programmerede rute. Finlands besked var mere kontant: Forsvarsminister Häkkänen sagde til Kyiv, at brug af finsk luftrum "er strengt forbudt. Absolut forbudt".

Ukraines udenrigsminister, Sybiha, tilskrev alle afvigelser bevidst russisk elektronisk krigsførelse og tilbød at sende sikkerhedseksperter til de baltiske hovedstæder.

Kapløbet om at lukke hullet

På hardwaresiden går reaktionen hurtigt. Rheinmetall og Deutsche Telekom annoncerede et fælles civilt droneværnsprojekt fire dage før alarmen i Helsinki. Ideen er at bruge mobilmaster som passive radarsensorer. NATO har indledt test af antidronesystemer i Rumænien under Operation Eastern Sentry. Bucharest Nine, gruppen af ni NATO-lande på østflanken, krævede et mere samlet luftforsvar på deres maj-topmøde.

Alle de initiativer handler om at opdage og skyde droner ned. De løser ikke det doktrinære problem: Når en allieret drone krydser din grænse, hvem afgør så, hvad den er, og hvad der skal ske? NATO’s kommende European Drone Defence Initiative sigter mod fuld operativ kapacitet i 2027-2028, men fokus ligger på fjendtlige droner, ikke på den uklare tredje kategori, som fire lande allerede har mødt denne måned. Spørgsmålet er, om doktrinen kan nå at indhente virkeligheden, før den næste drone ikke lander på en tom mark.