Fem allierede skærmer Magyars våbennej

Péter Magyar gik ind i NATO's hovedkvarter 28. maj til sit første møde med generalsekretær Mark Rutte med samme linje som sin forgænger: Ungarn vil ikke sende våben til Ukraine. Rammen var ny. Fem langt større økonomier havde netop fjernet den eneste mekanisme, der kunne have udstillet Budapest.

Regnestykket bag nej'et

Magyars våbennej følger den hjemlige opinion. Kun 12 % af ungarerne støtter militær hjælp til Ukraine mod et EU-gennemsnit på 56 %, viser en måling fra slutningen af april fra European Council on Foreign Relations, en paneuropæisk tænketank (Telex). Selv blandt vælgere fra hans eget Tisza-parti faldt opbakningen til at bryde energibåndene til Rusland fra 67 % før valget i april til 48 % efter. De vælgere, der fjernede Orbán, vil have EU-pengene frigivet. Våben til Ukraine er ikke en del af mandatet.

Magyar har samtidig fundet et håndtag, Orbán aldrig brugte effektivt: at koble Ukraines vej mod EU-medlemskab til de omtrent 100.000 etniske ungarere i Transkarpatien. Han kræver juridisk bindende garantier for sprog, uddannelse og kulturel autonomi, før han mødes med Zelenskyj. Hans forslag er, at mødet holdes i Berehove, en transkarpatisk by med ungarsk flertal (Euronews).

Skjoldet fra fem lande

Rutte svarede offentligt varmt. NATO's officielle referat roste Ungarn for at lede en af alliancens fremskudte multinationale landstyrker på østflanken, huse et multinationalt divisionshovedkvarter og bidrage med fredsbevarende styrker i Kosovo (NATO). Referatet nævnte ikke våben til Ukraine. Det nævnte heller ikke, at Ungarns forsvarsudgifter er faldet fra 2,21 % til 2,07 % af BNP, hvilket gør landet til det eneste NATO-medlem, der bevæger sig baglæns (KPMG).

Tilbageholdenheden havde en forklaring. Seks dage tidligere havde Storbritannien, Frankrig, Spanien, Italien og Canada skudt Ruttes forslag ned om et gulv på 0,25 % af BNP til militær hjælp til Ukraine. "I don't think this one will be proposed," erkendte Rutte (EuroMaidan Press, TRT World).

Da udgiftsgulvet forsvandt, forsvandt også presset. NATO-beslutninger kræver enighed blandt alle 32 medlemmer. Under Orbán stod Budapest ofte alene, når Ungarn nedlagde veto mod EU-refusioner for våbenleverancer og blokerede Ukraine-NATO-møder. Magyars afvisning lander anderledes, når Storbritannien og Frankrig allerede har stillet sig i vejen.

Tre naboer, tre vurderinger

Polen er koldest. Warszawa bruger omkring 4,8 % af BNP på forsvar og læser Magyars kursændring som kosmetisk (Forsal). Når Ungarn skærer i budgettet, mens Polen bærer en stor del af byrden på østflanken, fodrer det en byrdefordelingsstrid, der går længere tilbage end Magyar.

Tyskland er mere tålmodigt. Berlin ser ophøret af aktiv institutionel sabotage som den reelle gevinst. DGAP, Tysklands ledende udenrigspolitiske institut, beskriver Magyars linje som et skift fra "active obstruction" til "passive non-participation" (DGAP). For kansler Merz giver den forskel politisk kredit.

De baltiske embedsmænd er mest skeptiske. De peger på, at Magyars forhåndskrav for et møde med Zelenskyj, altså lovændringer om mindretalsrettigheder før et møde ansigt til ansigt, går længere end noget, Orbán formelt krævede.

Hvad Ankara vil tvinge frem

NATO-topmødet i Ankara 7.-8. juli vil presse uklarheden. Rutte ønsker individuelle tidsplaner for de allieredes vej mod 5 % af BNP i 2035 og en ramme for varig støtte til Ukraine (NATO). Ungarns faldende forsvarsudgifter bliver synlige i enhver sammenligning land for land.

NATO's konsensusregler betyder, at Magyars stilskifte virker foreløbig. Han blokerer ikke længere for de andres handlinger, men han bidrager heller ikke. Sammenstødet kommer snarere fra Bruxelles end Ankara. Ungarns indefrosne EU-midler har en frist 31. august (Euronews), og EU-Kommissionen vil vente fremskridt på retsstatsområdet, før pengene frigives. Magyar har lovet sine vælgere både europæiske penge og ingen våben til Ukraine. Hvor længe han kan levere begge dele, afhænger af, om Kommissionen tvinger ham til at vælge.