Fem EU-lande låser asylgrænser

Fra Finlands grænse mod Rusland over de baltiske landes grænser mod Belarus til Tysklands kontroller ved Schengens indre grænser begrænser fem EU-lande nu, hvem der kan søge asyl ved grænsen. I Polen har Sejm, parlamentet, stemt for at forlænge begrænsningerne ved Belarus-grænsen med yderligere 60 dage. Tiltaget blev første gang indført i 2025 (RMF24, VisaHQ News).

Warszawa beskriver ruten som en belarusisk hybridoperation, ikke som almindelig migration. Litauen, Letland og Finland har indført lignende ordninger ved deres østlige grænser. Tyskland arbejder fra den anden side: med kontrol ved landets Schengen-grænser og mulighed for at afvise asylansøgere dér.

Landene bruger forskellige juridiske redskaber. De koordinerer ikke åbent med hinanden. Og ingen EU-institution har offentligt vurderet, om ordningerne samlet set stadig holder sig inden for EU-retten.

Den østlige grænse

De baltiske lande viser, hvordan midlertidige krisesvar kan blive til fast forvaltningspraksis.

Litauen behandler grænsekontrollen som selvforsvar mod et belarusisk hybridangreb. Ifølge LRT har grænsevagter afvist 888 irregulære migranter i 2026 frem til begyndelsen af juli og mere end 25.000 siden krisens start i 2021. En fortsat national nødretstilstand giver grænsemyndighederne udvidede beføjelser til at nægte indrejse uden almindelig asylbehandling.

Letland har gjort nødordningen til rutine. Regeringen har forlænget de skærpede grænsetiltag til udgangen af 2026 og afsat yderligere 1,7 mio. euro til at opretholde dem (1188.lv). I 2025 standsede Letland 12.046 forsøg på grænsepassage og gav 31 personer adgang af humanitære grunde (BB.lv). Rammen ligger i grænsesikkerhedslovgivningen, ikke i asylproceduren. Det flytter systemets udgangspunkt fra at høre ansøgninger til at stoppe passage.

Finland har bygget flere værn ind end nabolandene. Landets midlertidige grænselov gør det muligt at afvise personer ved grænsen til Rusland, når regeringen vurderer, at en fjendtlig stat bruger migration som våben. Loven er tidsbegrænset og undtager børn, personer med handicap og mennesker, der risikerer tortur eller dødsstraf (Finlex, Eduskunta). Amnesty Finland mener alligevel, at loven bryder Finlands internationale forpligtelser, fordi afvisning bliver udgangspunktet, mens individuel prøvelse bliver undtagelsen (Amnesty Finland).

Tyskland kontrollerer samme grænse fra den anden side

Den sikkerhedspolitiske logik er rykket fra EU’s ydre grænse til de indre grænser i Schengen. Berlin har kontrolleret alle landgrænser siden september 2024. Siden maj 2025 har kontrollerne også givet mulighed for at afvise personer, der søger asyl ved grænsen. Indenrigsminister Alexander Dobrindt siger, at tiltagene har forhindret mere end 32.000 ulovlige indrejser (Deutschlandfunk, DW).

Tyske domstole har sat grænser for linjen. Forvaltningsdomstolen i München kendte i 2025 flere kontroller ulovlige og fastslog, at reelt permanente kontroller ikke kan behandles som midlertidige Schengen-undtagelser. Schengen-reglerne er ellers det system, der normalt gør det muligt at rejse over EU’s indre grænser uden kontrol (Tagesschau). Polen indførte kontroller ved samme grænse fra juli 2025 (Auswärtiges Amt). De to lande kontrollerer nu samme grænse fra hver sin side, fordi ingen af dem stoler på, at den almindelige Schengen-model kan håndtere risikoen.

Hvem kontrollerer undtagelsen?

EU’s migrations- og asylpagt fra 2024 gav medlemslandene et formelt juridisk grundlag for at begrænse adgangen til asyl, når en fjendtlig aktør bruger migration som våben. I EU-sprog kaldes det "instrumentalisering" (forordning (EU) 2024/1359). Men pagten lægger op til midlertidige og betingede afvigelser fra de normale regler, ikke en fri adgang til at lukke asylsystemet ved grænsen. EU-retten kræver stadig, at medlemslande lader mennesker indgive ansøgninger om beskyttelse ved grænsen og behandler dem individuelt (direktiv 2013/32/EU). EU-Domstolen har allerede dømt Ungarn for at gøre adgangen til asyl praktisk talt umulig (CJEU C-808/18).

Det, der adskiller lovlige krisetiltag fra afvisninger uden reel mulighed for at søge beskyttelse, er de oplysninger, ingen har offentliggjort: Hvor mange personer under Polens restriktioner forsøgte at søge asyl? Hvor mange fik en individuel vurdering? Hvor mange blev lukket ind efter undtagelser for sårbare grupper?

Fem medlemslande er ved at bygge hvert sit svar på samme spørgsmål. EU-Kommissionen kan vanskeligt blive ved med at behandle ordningerne som isolerede nationale undtagelser, når de tilsammen ligner en regional grænsemodel.