Fem russiske våben brød ind i Moldova

Lørdag morgen krydsede fem russiske missiler og droner ind over Moldova og eksploderede på landets territorium, ifølge præsident Maia Sandu (Kyiv Independent). Moldovas overvågning fulgte dem ind over landet, men ingen officiel redegørelse beskriver et forsøg på at skyde dem ned. Forsvarsministeren har svaret med en plan om at købe afværgesystemer. Fordi Moldova står uden for NATO, er ingen allieret forpligtet til at dække hullet i mellemtiden.

Hvad faldt ned, og hvor

Forsvarsministeriet oplyste først, at fem droner krydsede grænsen om morgenen den 3. oktober, mens Rusland angreb Ukraine (Digi24). Efter at hold havde undersøgt nedslagsstederne, rettede forsvarsminister Anatolie Nosatîi tallet til tre missiler og to droner (RBC-Ukraine).

Rettelsen har betydning for forsvaret. Missiler flyver hurtigere end de droner, Moldova i årevis har meldt om, og det kræver som regel mere avancerede systemer at standse dem, end en lille hær har til rådighed.

Den største skade skete ved Crocmaz i sydøst. En eksplosion i eller nær en vingård antændte bevoksning og knuste ruder i en landbrugsbygning (WP). Ifølge de første officielle meldinger kom ingen til skade (Digi24).

Både våbentallet og skadeomfanget bygger på oplysninger fra Moldovas regering. Da denne artikel blev skrevet, var radarspor og analyser af vragdele ikke tilgængelige for uafhængig kontrol.

Politi og soldater sikrede nedslagsstederne, og Sandu bad beboerne holde sig fra vragdele (Logos Press). Udenrigsministeriet indkaldte den russiske ambassadør Oleg Ozerov og overrakte ham en protestnote (Korrespondent).

Set, men ikke standset

Moldovas sårbarhed ligger mellem at opdage et våben og at ødelægge det. Landets overvågning fulgte lørdagens flyvninger, men præsidenten, udenrigsministeriet og forsvarsministeriet omtaler ikke nogen nedskydning i deres udtalelser (Logos Press).

At ingen nedskydning er omtalt, beviser ikke, at det var muligt at skyde våbnene ned. Hvis et missil rammes over marker og landsbyer, kan vragdele falde ned på huse, og oplysningerne viser ikke, om Moldova havde et våben inden for rækkevidde. Det er også uklart, om beboerne blev advaret før nedslagene.

Lørdag var ikke første gang, våben krydsede grænsen. Moldovas forsvarsministerium opgjorde 81 krænkelser af luftrummet fra 2022 til 24. september 2026, heraf 44 i år (Newsmaker). Tallene tæller grænseoverskridelser, ikke eksplosioner.

Nosatîi siger, at regeringen forbereder indkøb af missiler og droner, der kan opfange indkommende våben, og vil udbygge overvågningen (Ziarul de Gardă). Foreløbig er der tale om en indkøbsplan. Moldova har endnu ikke et fungerende luftforsvar.

Europæisk hjælp uden sikkerhedsgaranti

Moldova er kandidatland til EU og partner med NATO. Det giver samarbejde, men ingen beskyttelsesgaranti. NATO-traktatens artikel 5, der fastslår, at et angreb på ét medlemsland behandles som et angreb på alle, gælder kun medlemslandenes territorium (NATO). Nabolandet Rumænien er dækket. Moldova er ikke.

Rumænske medier beskrev eksplosionerne på den anden side af grænsen og meldte ikke om nogen rumænsk reaktion fra luften (Adevărul). Tavsheden viser ikke, at ingen fly lettede. Men ingen har offentligt hævdet at have medvirket til at forsvare Moldovas luftrum.

EU's støtte er gået til udstyr. I maj 2024 godkendte EU en støttepakke til Moldovas væbnede styrker gennem Den Europæiske Fredsfacilitet, EU-fonden, der finansierer oprustning af partnerlandes militær (EU Council). Pengene hjælper Moldova med at opbygge sit forsvar. De forpligter ikke nogen EU-regering til at skyde mod våben, der krydser Moldovas grænse.

Lørdagens beredskab holdt folk væk fra farlige vragdele, og ingen kom til skade. På forsvarssiden er billedet mere begrænset: Moldova opdagede fem våben, ingen er registreret som nedskudt, og de afværgesystemer, ministeren vil købe, er endnu ikke anskaffet. Indtil de er købt og fungerer, må Moldova selv forsvare sit luftrum. Nosatîi skylder moldoverne en dato for, hvornår det ændrer sig.