Flanders vil redde Volvo Ghent for €119 million

Volvos fabrik i Gent er det sidste, der står tilbage af Belgiens bilproduktion. Nu tilbyder Flandern 119 mio. euro for at holde samlebåndet i gang. Samtidig har EU-Kommissionen allerede godkendt 267 mio. euro i slovakisk statsstøtte til en ny Volvo-fabrik i Košice, som fra 2027 overtager to af Gents tre elektriske modeller. Begge støttepakker ender hos samme ejer: Geely, den kinesiske koncern bag Volvo Cars. Tilsammen betyder det 386 mio. euro i europæiske offentlige midler til én koncern: først til at bygge afløseren, dernæst til at forhindre den gamle fabrik i at falde sammen.

Tredive års lukninger

Gent ligger for enden af en lang belgisk industrinedtur. Landet har allerede mistet Renault Vilvoorde i 1997, Opel Antwerpen i 2010, Ford Genk i 2014 og Audi Bruxelles i 2025. Hver gang lød forklaringen fra den multinationale ejer på høje lønomkostninger. Hver gang forsøgte regeringen at gribe ind. Og hver gang flyttede produktionen alligevel. Den nationale bilproduktion er faldet fra over en million biler om året til omkring 300.000 i dag.

Fabrikken i Gent beskæftiger 6.500 medarbejdere og producerer 212.000 biler på en kapacitet på 300.000. Det giver en udnyttelsesgrad på 71 %, hvilket svækker fabrikkens forhandlingsposition. Leverandørkæden er allerede begyndt at knække. Plasman, der producerer kofangere og har omkring 350 ansatte, hvoraf halvdelen arbejder direkte for Volvo, har meddelt, at virksomheden lukker senest i oktober 2026. Den 2. juni strejkede medarbejderne, og Volvo måtte sende omkring 4.000 ansatte hjem på midlertidig arbejdsløshedsordning.

Sådan pakkes pengene ind

Den flamske støtte deles op i 80 mio. euro til innovation og batteriteknologi, 30 mio. euro til energieffektivisering og 9 mio. euro til omskoling af medarbejdere. Ministerpræsident Diependaele kalder det »ingen blankocheck«, men de konkrete krav til beskæftigelse er ikke offentliggjort.

Den formulering er ikke tilfældig. EU’s statsstøtteregler har ingen mekanisme, der kan forhindre en fabrikslukning. Hvis pengene blev kaldt en redningspakke, ville kravene være langt strengere. Derfor fremstilles støtten som en grøn investering. Det afgørende spørgsmål for EU-Kommissionen bliver, om pengene faktisk ændrer Geelys planer, eller om de blot betaler for beslutninger, der allerede er truffet.

Košice fik grønt lys fra Kommissionen i april 2024 efter regionalstøttereglerne for mindre udviklede områder. Volvo lægger selv 1,2 mia. euro oven i den offentlige støtte. Fabrikken har allerede 600 robotter installeret og har produceret over 100 testkarrosserier. Målet er fuld produktion på 250.000 biler om året.

Flytningen handler om løn og teknologi. Den gennemsnitlige årsløn i Belgien er omkring 59.600 euro. I Slovakiet er den omkring 20.300 euro. Košice skal desuden bruge megacasting, hvor store aluminiumsdele støbes som ét stykke i stedet for at blive svejset sammen af hundredvis af mindre komponenter. Den teknologi kan Gents ældre produktionslinje ikke rumme.

Hvem vinder, hvem taber, og hvad står tilbage

EU-Kommissionen godkendte 267 mio. euro til Košice for at skabe 3.300 job. Belgien skal nu bede den samme Kommission om at godkende 119 mio. euro for at beskytte 6.500 job, som delvist trues af investeringen i Košice. Det er samme regulator, samme ejer og samme produktionsflytning, men to forskellige juridiske rammer.

Volvo Cars kan ikke fylde begge fabrikker. Selskabet havde i 2025 et driftsoverskud på kun 0,3 mia. svenske kroner, et fald på 99 % fra året før. Geelys formand, Li Shufu, har sagt, at koncernen vil stoppe med at bygge nye fabrikker, fordi den globale bilindustri har »alvorlig overkapacitet«. Europas bilfabrikker kører samlet set på omkring 55 % af kapaciteten.

To af Gents tre elektriske modeller, EX40 og EC40, flyttes til Košice uanset den flamske støtte. De udgjorde omkring 42.000 biler i 2025. Tilbage står EX30, som især blev lagt i Belgien for at undgå EU’s told på kinesiskproducerede elbiler. Hvis tolden bliver lempet i handelsforhandlinger, svækkes også det argument.

Marc Staelens fra ABVV-Metaal formulerer logikken tørt: »Hver model skal blive billigere. Hvis det ikke virker, flytter de produktionen til lavtlønslande.« Flanderns 119 mio. euro lukker ikke løngabet, installerer ikke den manglende teknologi og fylder ikke de tomme samlebåndspladser. Støtten køber tid. Geelys problem med overkapacitet afgør, om tiden bliver brugt til andet end en langsommere afvikling.