Flandern melder om 14 lokale West Nile-tilfælde

Et myggestik i Flandern kan nu overføre West Nile-virus til mennesker. Belgien registrerede sæsonens første lokalt smittede mennesker, 15 pr. 7. oktober (ECDC). Belgiske forskere havde allerede fundet virus i vilde fugle i august 2025 (Sciensano). Mennesketilfældene viser, at en virus, der først blev påvist hos dyr, nu også smitter mennesker.

»Lokalt smittet« betyder, at personen blev smittet i landet og ikke på en rejse til udlandet (ECDC's ugentlige rapport). Den 15. oktober meldte sundhedsmyndighederne i Flandern om 14 bekræftede tilfælde og to dødsfald. Begge døde var i en risikogruppe for alvorlig sygdom (den flamske sundhedsmyndighed). De registrerede tilfælde dækker kun en del af smitten. De fleste infektioner med West Nile-virus giver ingen symptomer (ECDC's faktaark), så mange smittede går hverken til læge eller bliver testet.

En smittekæde mellem fugle og myg

For at forstå, hvorfor et fund i en fugl også har betydning for mennesker, må man følge smittevejen. Sommeren igennem overføres virus mellem vilde fugle og myg. En myg suger blod fra en smittet fugl, virus formerer sig i myggen, og et senere stik kan overføre smitten til en anden fugl (ISS). Fuglene holder smittekæden i gang, fordi deres blod indeholder nok virus til, at den næste myg kan optage det.

Mennesker og heste indgår ikke i den smittekreds. De kan blive syge, men har så lidt virus i blodet, at en myg, der stikker dem, ikke bliver smittet (den belgiske føderale sundhedstjeneste). Fagfolk kalder dem »blindgydeværter«, fordi smittekæden stopper dér.

Det har en praktisk betydning. En smittet person i Flandern smitter ikke de myg, der er omkring vedkommende, og bidrager dermed ikke til udbruddet. Hvert smittetilfælde hos et menneske peger tilbage på smittede myg og de fugle i området, der bærer virus. Et mennesketilfælde er et tegn på, at smitten mellem fugle og myg cirkulerer tæt på, hvor mennesker bor.

Hvad fugle og heste viste

Belgien fandt virus i fugle, før landet registrerede lokale smittetilfælde hos mennesker. Det fortæller, i hvilken rækkefølge smitten blev opdaget, men ikke hvornår den kom til landet. Da de fleste infektioner ikke giver symptomer, kan tidligere smittetilfælde hos mennesker være gået ubemærket hen.

I år viste fund hos dyr, hvor langt virus havde spredt sig. Belgien meldte om 14 udbrud blandt heste og 26 blandt fugle i 18 af landets 44 statistiske regioner (rapport fra ECDC og EFSA). De to slags fund fortæller noget forskelligt. Et fugleudbrud viser, at smittekredsen er aktiv i området. En syg hest er, ligesom et menneske, en blindgydevært. Den viser, at smittede myg allerede stak større pattedyr dér, så mennesker i nærheden kunne blive udsat for de samme stik.

Belgien er ikke alene. ECDC har i år beskrevet et rekordstort antal West Nile-infektioner og spredning til nye dele af Europa (ECDC). Ifølge den fælles overvågningsrapport fra ECDC og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet dækkede smittesæsonen i 2026 et større område end nogen tidligere sæson. I begyndelsen af oktober var smitten aftaget fra toppen i august og september (rapport fra ECDC og EFSA).

Beskyttelse handler først og fremmest om at undgå myggestik. ECDC anbefaler myggemiddel, løstsiddende tøj, der dækker kroppen, om aftenen, hvor myggene er mest aktive, net for vinduer og senge samt at fjerne stillestående vand, hvor myg yngler (ECDC). Rådene er især relevante for mennesker med risiko for et alvorligt sygdomsforløb, som de to personer i Flandern, der døde.

På omkring et år er Belgien gået fra at finde West Nile-virus i vilde fugle til at registrere mennesker, der er smittet i landet, samtidig med at virus er påvist hos dyr i store dele af landet. Nu er hvert led i smittevejen dokumenteret: fra fugl til myg, fra myg til hest og fra myg til menneske. Belgiske myndigheder vil følge med hos dyr og mennesker for at se, om smitten vender tilbage til de samme områder, når myggene kommer igen næste sommer.