Fossil CO₂ falder, samlet udledning når rekord

Verdens fossile CO₂-udledninger ventes at falde en smule i 2026, mens de samlede menneskeskabte udledninger ventes at stige til et nyt toppunkt (Global Carbon Budget preprint). Det hænger sammen, fordi totalen også omfatter udledninger fra menneskers brug af land, og den andel ventes at vokse. Begge ændringer er små, og ingen af dem viser endnu en varig tendens.

Man kan se menneskehedens CO₂-udledning som én regning betalt fra to konti. Den fossile konto dækker kul, olie, gas og cementproduktion. Landkontoen omfatter udledninger fra at rydde og skade skove, fælde træ og dræne eller brænde tørvemoser. Det kulstof, som skovene optager, når de vokser til igen, trækkes fra regningen.

I år ventes udledningerne fra den fossile konto at falde med 0,4 procent, svarende til cirka 0,15 mia. ton, til 38,2 mia. ton CO₂ (Global Carbon Budget preprint). Ifølge Global Carbon Project vil det i så fald være det første årlige fald i fossile udledninger siden pandemiens første år, 2020. Udledningerne på landkontoen ventes til gengæld at vokse fra cirka 4,4 til 5,1 mia. ton. Dermed stiger den samlede regning fra 42,8 mia. ton til et foreløbigt rekordestimat på 43,3 mia. ton (Global Carbon Budget preprint).

Tallene stammer fra Global Carbon Budget, en årlig opgørelse over, hvor menneskehedens CO₂ kommer fra, og hvor den ender. Årets udgave er stadig et foreløbigt manuskript, som andre forskere er ved at gennemgå. En tilknyttet analyse er allerede fagfællebedømt og udgivet i Nature Climate Change.

Derfor er landkontoen sværere at opgøre

Den fossile konto fungerer lidt som en elmåler. Forskerne opgør den ud fra nationale statistikker over brændsler og cement, som registrerer, hvad der er solgt og brændt. Landkontoen har ingen måler. Den må forskerne i stedet rekonstruere med computermodeller, der beregner, hvor meget kulstof planter og jord lagrer og afgiver. Det svarer mere til at anslå en skovs vægt ud fra luftfotos og tabeller over dens vækst.

Tørv viser, hvorfor opgaven er vanskelig. Tørv består af delvist nedbrudt plantemateriale, der hober sig op i våd jord, lidt som en kompostbunke, der aldrig bliver færdig med at formulde. Derfor rummer tørvemoser store mængder kulstof. Når tørven tørrer ud eller brænder, slipper kulstoffet ud. Det er langt sværere at fastslå, hvor meget der frigives på et enkelt år, end at tælle tønder olie.

En rekord inden for usikkerhedsmarginen

Forskellen ses i usikkerhedsintervallerne, som viser det spænd, hvor den faktiske værdi sandsynligvis ligger. Prognosen for fossile udledninger spænder fra et fald på 1,5 procent til en stigning på 0,6 procent (Global Carbon Budget preprint). Selv retningen på ændringen er altså ikke fastlagt.

Usikkerheden er endnu større for landkontoen. Alene estimatet for udledninger fra arealanvendelse i 2025 har en usikkerhed på ±2,6 mia. ton, langt mere end den forventede stigning på cirka 0,7 mia. ton i år (Global Carbon Budget preprint). CICERO, hvis forskere har bidraget til budgettet, advarer om, at usikkerheden gør det svært at lægge stor vægt på den beskedne stigning i totalen.

Det hjælper også at skelne mellem to tal, der let bliver blandet sammen. Tallene her måler udledningerne, altså det, menneskeheden sender ud hvert år. Hvor meget CO₂ der faktisk ophobes i atmosfæren, er et andet tal: Land og have optager en del af årets udledninger, og budgettet gør særskilt rede for dette naturlige optag. En rekord i udledninger viser, hvor hårdt menneskeheden presser klimaet. Atmosfærens reaktion afhænger også af, hvor meget naturen optager det år.

Det er udledningerne, der tæller mod klimamålet. Ifølge Global Carbon Projects beregning er der kun cirka 150 mia. ton CO₂ tilbage, hvis opvarmningen skal holdes inden for 1,5 °C. Det svarer til mindre end fire år med den nuværende udledning (ICOS). Årets prognose viser, hvordan fossile udledninger godt kan falde lidt, samtidig med at totalen stiger. Ingen af de forventede ændringer viser endnu en varig tendens. Først næste års opgørelse kan vise, om faldet i de fossile udledninger holder.