Fire lande marcherer med hver sit krav

Hundredtusinder gik lørdag på gaden i Frankrig i protest mod forholdene i skolerne, lønninger og priser. Indenrigsminister Laurent Nuñez opgjorde deltagerantallet til 550.000, mens arrangørerne mente, at 800.000 havde deltaget (TF1 Info). Belgien, Italien og Portugal oplevede også demonstrationer den dag. De fandt sted samtidig, men hvert land havde sine egne krav til sin egen regering.

Skoleprotester rammer ind i et fransk budget

Mobiliseringen i Frankrig begyndte med opfordringer på nettet. Gule veste, der var vrede over brændstofpriserne, sluttede sig til elever, som protesterede mod lærermangel og kolde klasselokaler. Derefter kom fagforbundene CGT og Solidaires med. Elevernes protester begyndte, før budgettet kom på banen. Den 8. oktober rapporterede Reuters, at blokader af lycéer, de franske gymnasier, var gået ind i tredje uge.

Premierminister Sébastien Lecornus budget for 2027 gav derefter eleverne et konkret mål. Budgettet blev fremlagt 1. oktober. På papiret øger det uddannelsesudgifterne, men samtidig nedlægges 1.588 lærerstillinger (Le Monde). Undervisningsminister Édouard Geffray begrunder nedskæringen med, at der bliver færre elever. Eleverne svarer, at skolerne allerede ikke kan dække ind for fraværende lærere.

Antallet af stillinger kan stadig ændres. Lecornu har ikke et sikkert flertal i Nationalforsamlingen, så parlamentsmedlemmerne kan forhandle om stillingerne, mens budgettet behandles.

De fleste demonstrationer forløb fredeligt, men enkelte byer blev ramt af vold. I Limoges ødelagde en brand store dele af rådhuset fra 1800-tallet, oplyser den lokale præfekt (TV5MONDE/AFP). Kort efter midnat sagde Lecornu, at 1.200 personer var blevet tilbageholdt (TF1 Info). Tallet er foreløbigt, og en tilbageholdelse er ikke det samme som en domfældelse.

Nabolande, andre klager

I Bruxelles pegede opfordringer på sociale medier på det franske eksempel. Flere hundrede unge, de fleste fransktalende elever, gik fra Centralstationen i protest mod ændringer i skolen, skriver BRUZZ. Demonstrationen begyndte roligt og endte i sammenstød med politiet. Omkring ti blev anholdt. Elevernes kritik retter sig mod Det Franske Fællesskab, den fransktalende regering, der driver skolerne i Vallonien og Bruxelles. Hverken forbundsregeringen eller EU træffer beslutningerne.

Italiens demonstration kom uden om de sædvanlige kanaler. Italia in Piazza, et borgernetværk organiseret via beskedtjenester, protesterede mod leveomkostninger, brændstofpriser og lave lønninger. I Milano gik mere end 5.000 mennesker i demonstration, før en gruppe, der havde forladt optoget, kastede sten og kanonslag mod politiet (Corriere della Sera). Omkring 50 personer blev bragt til politistationen, næsten halvdelen af dem mindreårige (ANSA). Netværket ledes hverken af en fagforening eller et parti, så Giorgia Melonis regering i Rom har ingen oplagt forhandlingspart.

Portugals demonstration var en klassisk fagforeningsdag. Sammenslutningen CGTP demonstrerede i Lissabon, Porto og Coimbra. Dens leder, Tiago Oliveira, krævede en generel lønstigning på 15 procent og en mindsteløn på 1.100 euro fra januar 2027 (CGTP). Kravet har en frist. Fagforeningen planlægger sin næste demonstration til 24. november, hvor parlamentet ventes at stemme endeligt om budgettet for 2027 (CGTP).

Hvad EU bestemmer, og hvad EU ikke bestemmer

De fire lande deler en økonomisk baggrund. Inflationen i euroområdet nåede 3,8 procent i september, og energipriserne lå 18,8 procent over niveauet året før (Eurostat). Det er også blevet dyrere at låne denne måned. Salgspres på statsobligationer har presset de renter op, som Frankrig og Italien betaler på deres gæld (To Brief).

For tre af de fire lande spiller EU's regler også ind på budgetterne. Frankrig, Belgien og Italien er underlagt proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, som EU bruger over for lande, hvis underskud overskrider grænsen på 3 procent af BNP (artikel 126 i TEUF, EU-Rådet). Proceduren begrænser, hvor hurtigt de offentlige udgifter må vokse. Den afgør ikke, hvilke lærerstillinger der skal væk. Det valg ligger hos de franske ministre og parlamentsmedlemmer.

At demonstrationerne fandt sted samme dag, skabte hverken fælles krav eller én myndighed, der kunne besvare dem. Om lærerstillingerne bevares, afgøres i Frankrig af parlamentsmedlemmernes afstemning om de 1.588 stillinger og i Bruxelles af regeringen i Det Franske Fællesskab. Lønninger og priser er spørgsmål for Melonis regering i Rom og for Portugals parlament, når det stemmer 24. november.