Fire EU-lande uenige om Ukraine-tilladelser

Siden 5. august har ukrainere, der søger en ny tilladelse til midlertidig beskyttelse i EU, skullet dokumentere, at de har opfyldt deres militære forpligtelser efter ukrainsk lov. Kravet berører ikke de millioner, som allerede er omfattet af ordningen. EU-reglerne er imidlertid så upræcise, at medlemslandene kontrollerer forskellige aldersgrupper og accepterer forskellige dokumenter. Ansøgningslandet afgør derfor, hvilken dokumentation der er tilstrækkelig.

Hvad EU besluttede – og overlod til medlemslandene

Rådet, hvor medlemslandenes regeringer fastlægger EU’s politik, vedtog afgørelse 2026/1912 den 30. juli. Afgørelsen forlænger den midlertidige beskyttelse til marts 2028 og indfører samtidig kravet om opfyldte militære forpligtelser. EU-Kommissionen stillede forslaget, mens Europa-Parlamentet ikke havde nogen lovgivende rolle. Det er nu de nationale udlændingemyndigheder, der håndhæver kravet.

Ansøgere skal ifølge teksten dokumentere, at de opfylder Ukraines militære forpligtelser, »hvor det er relevant«. Den angiver hverken køn, aldersgruppe eller bestemte dokumenter. Personer, der før 31. juli havde været uafbrudt beskyttet i det samme medlemsland, er undtaget. Dermed er langt de fleste ukrainske mænd i Europa ikke berørt. Eurostat registrerede i alt 4,43 millioner personer med midlertidig beskyttelse.

Et skifte til et andet medlemsland kan dog udløse den nye kontrol for en person, som allerede har været beskyttet. Undtagelsen i afgørelsen er nemlig knyttet til et uafbrudt ophold i ét land.

Tjekkiet og Sverige: samme regel, forskellige kontroller

Tjekkiet begyndte den 5. august at kontrollere ansøgere mellem 18 og 60 år (Czech IPC/OAMP). Prag har offentliggjort den hidtil strengeste kontrol: Ansøgeren skal både fremlægge en udskrift fra Ukraines militære registreringssystem Reserv+ og vise sin aktive digitale profil, så myndighederne kan sammenligne oplysningerne. I begyndelsen af september oplyste indenrigsminister Lubomír Metnar, at andelen af ansøgere i den militært relevante alder var faldet markant (Novinky).

Sverige kontrollerer mænd mellem 23 og 65 år. Migrationsverket accepterer flere former for dokumentation, blandt andet et udrejsestempel i passet, som højst må være 90 dage gammelt (Migrationsverket). Myndighedens vejledning forklarer ikke, hvorfor aldersgrænsen er sat ved 65 år.

Tyskland og Polen: ingen synlig vejledning

Tysklands opholdstilladelser til ukrainere bygger på den bindende EU-afgørelse, men de føderale myndigheder har ikke offentliggjort en instruks om aldersgrænser eller dokumentationskrav (§24 i opholdsloven). Polens vejledning om registrering nævner hverken militære registre eller det nye krav (gov.pl). Der kan eksistere interne instrukser, som ikke er offentliggjort. Men ansøgere i to af Europas største værtslande (Eurostat) har ingen synlig mulighed for på forhånd at vide, hvad myndighederne vil kræve.

Danmark har valgt en særskilt og strammere lov

Danmarks traktatfæstede retsforbehold omfatter EU’s asylpolitik. Rådets afgørelse gælder derfor ikke her. I stedet har Folketinget vedtaget en dansk lov, som trådte i kraft den 3. september og omfatter mænd mellem 23 og 59 år (Berlingske). På ét punkt går den danske ordning længere end EU-modellen: Myndighederne kan inddrage opholdstilladelser, der er givet på baggrund af ansøgninger indsendt siden 25. juni, også når tilladelsen blev udstedt, før loven trådte i kraft. Kommunale organisationer og civilsamfundsgrupper har advaret om, at denne tilbagevirkende beføjelse kan splitte familier (KL).

Ingen kender endnu gruppens størrelse

Der findes ingen fælles EU-tal for afslag efter august. Tjekkiske myndigheder har oplyst, at der dagligt er tale om snesevis af sager. De svenske, tyske og polske udlændingemyndigheder, hvis materiale er gennemgået til denne artikel, har ikke offentliggjort tal for afslag. Kravet gælder kun nye tilladelser, så de berørte udgør en mindre del af den samlede gruppe under midlertidig beskyttelse. Seks uger efter reglernes indførelse er det fortsat uvist, hvor stor denne del er, og hvor mange der bliver afvist.

Retsgrundlaget er ikke prøvet

EU-retsforskeren Steve Peers, der først rejste spørgsmålet, har anført, at Rådets beføjelse til at forlænge den midlertidige beskyttelse ikke nødvendigvis giver det ret til at indsnævre personkredsen. Direktivet om midlertidig beskyttelse tillader udelukkelse på grund af alvorlig kriminalitet eller sikkerhedstrusler, men ikke på grund af manglende opfyldelse af et andet lands militære forpligtelser (direktiv 2001/55). Rådets fortolkning er, at beføjelsen til at forlænge ordningen også omfatter retten til at fastsætte nye betingelser. Ingen domstol har endnu prøvet spørgsmålet. En afvist ansøger skal først anfægte afgørelsen ved en national domstol, som derefter kan forelægge sagen for EU-Domstolen.

Mens tallene for afslag fortsat er mangelfulde, har reglen ført til ulige kontrol på tværs af Europa. Der er endnu ikke dokumenteret nogen effekt på Ukraines mobilisering.