Græske parlamentsmedlemmer sigtes i støttesag

EU’s uafhængige anklagemyndighed har rejst tiltale mod fire siddende medlemmer af det græske parlament i en sag om omfattende svindel med landbrugsstøtte. Den græske regering har svaret igen ved at kritisere anklagemyndighedens fremgangsmåde. Den har til gengæld endnu ikke forklaret, hvordan selve betalingssystemet skal gøres troværdigt.

Hvad EPPO fandt

Den 16. juli rejste EPPO tiltale mod 22 personer i en sag om svindel i OPEKEPE, den græske myndighed der administrerer EU’s landbrugsstøtte. EPPO, Den Europæiske Anklagemyndighed, efterforsker kriminalitet mod EU’s budget. Fire af de tiltalte er nuværende parlamentsmedlemmer. Alle er uskyldige, indtil andet er bevist.

Anklagerne handler ikke kun om pyntede ansøgninger. EPPO beskriver systematisk indblanding i de kontroller, der netop skal forhindre svindel: registre skulle være ændret efter obligatoriske tjek, og markinspektioner skulle være manipuleret. Hvis data kan skrives om efter en kontrol, er kontrollen reelt ikke længere en kontrol.

Tysksprogede medier har beskrevet flere detaljer: falske jordangivelser og fiktive græsningsrettigheder, modtagere uden egentlig landbrugsaktivitet og svage jordregistre, som gjorde kontrol vanskelig. I en beslægtet sag har en domstol i Athen dømt 57 personer for falsk at have angivet jord i Kastoria som støtteberettiget.

Athen går efter anklagemyndigheden

Den græske regering har ikke nøjedes med at afvente efterforskningen. Ifølge in.gr har premierminister Kyriakos Mitsotakis kritiseret EPPO’s håndtering af sagen og samlet sit parti, Nyt Demokrati, bag en fælles linje. Regeringen fremhæver, at ingen parlamentsmedlemmer er anklaget for personligt at have stukket penge i lommen.

Konflikten står ikke alene. Tidligere i år vedtog parlamentet en ændring, der forkorter efterforskningstiden i sager mod parlamentsmedlemmer, få uger efter at parlamentet havde ophævet immuniteten for 11 lovgivere. Grækenlands domstolsråd gav også europæiske anklagere kortere mandater, end EPPO’s egen ledelse havde fastsat. Det har betydning, fordi store svindelsager ofte løber over flere år og kræver kontinuitet. Chefanklager Laura Codruța Kövesi protesterede formelt.

Navneskifte eller reel oprydning?

Regeringens foreslåede løsning er at flytte OPEKEPE’s opgaver ind under AADE, Grækenlands skattemyndighed, som embedsmænd beskriver som mere uafhængig. Men der findes endnu ingen offentlig plan for, hvad der faktisk flyttes: hvilke ansatte, hvilke databaser, hvem der står for markkontroller, og hvem der behandler klager. EU-Kommissionen har heller ikke sagt, om den nye model lever op til kravene for udbetalende myndigheder under EU’s fælles landbrugspolitik, de standarder en national myndighed skal opfylde for at håndtere landbrugsstøtte (forordning 2021/2116). Uden den godkendelse er flytningen mest et nyt skilt på døren.

Til sammenligning har Rumæniens udbetalingsmyndighed APIA udtaget næsten 15.000 landmænd til kontrol før udbetaling i 2026-kampagnen. Her bruges satellitdata og geodata til at kontrollere parceller, før pengene sendes ud. Grækenland har ikke offentliggjort noget tilsvarende for den ordning, der skal afløse OPEKEPE.

Kommissionen kan vanskeligt påberåbe sig overraskelse. En delegation fra Europa-Parlamentet fandt, at Kommissionen kendte til alvorlige mangler i OPEKEPE siden mindst 2021. EU havde allerede pålagt Grækenland finansielle korrektioner for dårlig forvaltning i OPEKEPE mellem 2016 og 2023. EU’s egen Revisionsret advarede i år om, at Kommissionens strategi mod svindel stadig har huller.

EU’s landbrugsstøtte udbetales gennem nationale myndigheder, som Bruxelles ikke selv driver. Den græske sag viser risikoen, når den myndighed, der skal kontrollere ansøgningerne, angiveligt bliver påvirket af de kredse, den skulle kontrollere. EPPO kan rejse tiltale. Kun Kommissionen kan afgøre, om Grækenlands nye system er egnet til at håndtere EU’s landbrugspenge. Athen har endnu ikke vist offentligheden, at det er tilfældet.