Fire lande blokerer 90% bilkrav

Tyskland, Italien, Polen og Tjekkiet har ifølge diplomatiske oplysninger samlet stemmer nok til at blokere EU-Kommissionens eget kompromis om bilers CO₂-udledning. Holder alliancen, kan intet forslag komme igennem Rådet, hvor medlemslandenes regeringer stemmer om EU-lovgivning, uden at tage hensyn til deres krav. Striden handler om, hvor meget fleksibilitet Europa skal bygge ind i udfasningen af forbrændingsmotoren, og hvem der betaler, når tidsplanen begynder at gøre ondt.

Regnestykket, der låser forhandlingen

Efter gældende EU-regler skal nye biler solgt efter 2035 reducere udledningen fra udstødningen med 100 % i forhold til 2021-niveauet. I praksis betyder det et stop for nye benzin- og dieselbiler (EUR-Lex). Kommissionen har foreslået at genåbne målet og sænke det til 90 %, hvilket ville give en smal åbning for biler, der kører på syntetiske eller vedvarende brændstoffer (Reuters/MarketScreener, EUobserver).

På miljøministermødet 25. juni gjorde Tyskland og Italien ifølge Bloomberg og RMF klart, at selv 90 % er for stramt.

De fleste EU-love vedtages med kvalificeret flertal: Mindst 15 af 27 regeringer skal stemme ja, og de skal repræsentere 65 % af EU’s befolkning (Rådet). For at blokere et forslag skal modstanderne samle mindst fire lande, der tilsammen repræsenterer mere end 35 % af borgerne. Tyskland, Italien og Tjekkiet har befolkningsvægten, men kun tre regeringer. Polen leverer den fjerde og bringer gruppen op på omkring 42 %, altså klart over spærregrænsen (Eurostat, RMF).

Et blokerende mindretal kan ikke skrive en ny lov. Det kan tvinge den anden side tilbage til forhandlingsbordet.

Fire hovedstæder, fire forskellige krav

Fleksibilitetslejren er enig om retningen, men ikke om detaljerne. Tyskland vil have mere tid, anerkendelse af e-fuels, altså syntetiske brændstoffer lavet med indfanget CO₂ og vedvarende el, samt beskyttelse af plug-in-hybrider. Italien presser på for biobrændstoffer og "teknologineutralitet", hvor regulatorer sætter et udledningsloft uden at diktere, hvilken motortype der skal opfylde det. Roms tyngde kommer fra en bilindustri, der producerede 591.000 biler i 2024 mod 1,74 mio. i 2000 (OICA).

Tjekkiet, hvor Škodas leverandørkæde fylder tungt i økonomien, vil have lempeligere regler før 2030, så producenterne undgår store bøder midt i omstillingen. Polen fremstiller sagen som et spørgsmål om rimelighed: Hvem bærer regningen, og hvor hurtigt skal den betales?

Elbilerne sælger. I Italien nåede opladelige biler 16,7 % af nye registreringer i begyndelsen af 2026 mod et europæisk gennemsnit på 31,6 % (Repubblica). De fire lande siger dermed ikke, at omstillingen er fiktiv. De siger, at arbejdere og leverandører får brug for flere redskaber, hvis de skal overleve den.

Modargumentet og Frankrigs dobbelte linje

Syv lande, blandt dem Danmark, Frankrig, Nederlandene, Spanien og Sverige, advarede i begyndelsen af juni Bruxelles mod at udvande reglerne. Deres argument er, at tilbagerulning vil skræmme investorer, som allerede bygger fabrikker til elbiler og batterier (Euronews). Klimakommissær Wopke Hoekstra gentog pointen på rådsmødet 25. juni og kaldte væksten i elbilsalget "spectacular" (Economic Times/Reuters).

Sverige viser logikken bag den stramme linje. Med en elbilandel på over 40 % af nye registreringer og eldrift til omtrent halvdelen af dieselens kilometerpris har Stockholm bygget infrastruktur og industri forventninger op omkring de nuværende regler (Energimyndigheten, Nordea). En svækkelse af målet flytter omkostningerne over på de lande, der gik først.

Frankrig er den afgørende usikkerhed. Paris skrev under på brevet fra de syv lande, men udsendte også en fælles erklæring med Rom om arbejdspladser og Europas behov for ikke at låse sig fast på én motorteknologi (Adnkronos). Frankrig støtter kursen mod 2035, men kræver samtidig beskyttelse af sin egen pressede billeverandørkæde. Det er stadig uklart, hvilken del af den position der vejer tungest i en endelig afstemning.

Selve firelandealliancen bygger på diplomatiske oplysninger, ikke på en offentlig afstemningsliste (Bloomberg). Kommissionens tekst er heller ikke færdig. Og de fire landes krav peger ikke samme sted: Tysklands kamp for syntetiske brændstoffer gavner andre fabrikker end Italiens biobrændstoflinje eller Tjekkiets ønske om bødelempelser. Bilproducenter, underleverandører og batteriinvestorer i 27 lande leder efter ét svar i denne konflikt: Kan de planlægge efter en stabil regel, eller ej?