Fire patienter finder genstande efter genterapi

Fire patienter kunne lokalisere genstande efter genterapi mod øjensygdom

Mennesker, der var blevet blinde af en arvelig øjensygdom, lærte at opdage og lokalisere genstande foran sig ved hjælp af en genterapiindsprøjtning, lysstimulerende briller og øvelser med begge dele under vejledning. I et forsøg med ti patienter med fremskreden retinitis pigmentosa fik fire af de otte, der gennemførte genstandstestene, bedre resultater (IFLScience). Resultaterne, der blev offentliggjort i New England Journal of Medicine 7. oktober, afprøver på en lille gruppe en metode, der tidligere kun var beskrevet hos én mand (NEJM paper).

Nogle deltagere fandt også en døråbning eller fulgte en streg på gulvet med brillerne på, men forskerne oplyser ikke, hvor mange der klarede de opgaver (research team release). Det er beskedne færdigheder. For nogle af deltagerne, der før knap kunne skelne andet end lys, er de nye.

At lære signalcellerne at se

En rask øje registrerer lys med celler bagerst i øjet, der kaldes stave og tappe. De fungerer omtrent som sensoren i et digitalkamera. Retinitis pigmentosa ødelægger dem langsomt over en årrække.

Længere henne i synets signalvej sidder gangliecellerne, som sender signaler fra øjet til hjernen. De kan overleve de lysfølsomme celler (2021 Nature Medicine paper). De fungerer stadig, men har ikke længere noget at sende videre.

Indsprøjtningen giver gangliecellerne en ny opgave. En ufarlig, genetisk ændret virus fungerer som transportør og leverer instruktioner, der får cellerne til at danne et lysfølsomt protein. Når proteinet er på plads, kan lys aktivere cellerne direkte og dermed springe de ødelagte synsceller over.

Den genfejl, der førte til blindheden, bliver ikke ændret. Derfor håber forskerne, at metoden kan hjælpe mennesker med mange forskellige mutationer. Det samme princip ligger bag andre behandlinger af nethinden, der ikke retter sig mod en bestemt genfejl (review of gene-agnostic retinal strategies). Ti patienter er dog ikke nok til at vise, om håbet holder.

Brillerne leverer det lyssignal, som de behandlede celler reagerer på, og deltagerne øvede sig i at bruge dem under vejledning (NEJM paper). Forsøget, der var finansieret af det franske selskab GenSight, omfattede mennesker, hvor laget af ganglieceller var forholdsvis intakt (trial registry).

To forskellige målestokke

Forsøget målte forbedringer på to måder, som besvarer forskellige spørgsmål.

Den første målestok var lysfølsomhed: hvor svagt et lys en person kan opfatte. Syv af ti deltagere blev bedre, og seks nåede over en grænse, som forskerne på forhånd havde fastsat for en klinisk relevant forbedring (IFLScience). Grænsen handler om at kunne registrere lys, ikke om at fungere i hverdagen.

Den anden målestok var genstandstestene: at afgøre, om der står noget på et bord foran en, og at pege på, hvor det er. Her fik fire af de otte testede deltagere bedre resultater. Det ligger tættere på syn, der kan bruges i praksis. Ingen fik normalt syn tilbage, kunne læse tekst eller genkende ansigter.

Resultatet bygger videre på tidligere forskning. I 2021 beskrev det samme forskningsprogram, hvordan én mand med det behandlede øje og brillerne kunne opfatte, lokalisere, tælle og røre ved genstande, hvilket han ikke kunne uden udstyret (2021 Nature Medicine paper). Den nye artikel føjer resultater fra flere deltagere til og viser, at effekten ikke var begrænset til én person.

Sikkerheden kom først

Det var et tidligt forsøg, hvis hovedformål var at undersøge, om behandlingen er sikker. De fleste bivirkninger i øjet var milde eller moderate (research team release). Én alvorlig hændelse opstod umiddelbart efter en indsprøjtning og gik over i løbet af få minutter.

Forsøgets udformning begrænser, hvad resultaterne om syn kan fortælle. Alle deltagere fik behandlingen, og forsøget havde hverken lodtrækning eller en kontrolgruppe med ubehandlede eller blindede patienter (trial registry). Uden en sådan sammenligning er det svært at skelne behandlingens effekt fra øvelse, motivation eller tilfældigheder.

Ifølge forsøgsregistret er studiet planlagt afsluttet i oktober 2027 (trial registry). Indtil videre er der tale om et forskningsresultat, ikke en behandling, patienter kan få. I det lille forsøg kunne nogle deltagere med fremskreden retinitis pigmentosa finde genstande med hjælp fra brillerne, men forsøget havde ingen kontrolgruppe. Om metoden kan give et syn, der er nyttigt i hverdagen, må GenSight og virksomhedens samarbejdspartnere undersøge i et større, kontrolleret forsøg.