Frankrig hæver forsvarsbudgettet med €36 milliarder

Franske lovgivere er enige om at lægge 36 mia. euro ekstra i landets forsvarsbudget frem mod 2030. Tallet ligner en stor oprustning. Frankrigs Senats eget finansudvalg gør billedet mere jordnært: Mindst 40 % af de ekstra penge går ikke til ny kampkraft, men til budgetreparation, personel, støttefunktioner og indhentning af et program, der var underfinansieret fra begyndelsen (Sénat). Tilbage står omkring 21 mia. euro, som reelt styrker forsvaret.

Hvad aftalen faktisk giver

Den 23. juni nåede en commission mixte paritaire, det fælles udvalg der løser uenigheder mellem Frankrigs to kamre, frem til et kompromis. Syv medlemmer af Nationalforsamlingen og syv senatorer fastholdt regeringens kurs: omkring 436 mia. euro i samlede forsvarsudgifter frem mod 2030, hvor det årlige budget skal nå 76,3 mia. euro. De endelige afstemninger er planlagt til 30. juni og 1. juli (Le Figaro).

Senatets højrefløj pressede på for 50 mia. euro ekstra og afviste den centrale budgetartikel, da kravet ikke blev indfriet. Kompromiset gav senatorerne tempo i stedet for størrelse: omkring 1,2 mia. euro af de udgifter, der var planlagt til 2029-2030, flyttes frem til 2028.

Pengene går til de rigtige kategorier. Senatets rapporter peger på ammunition, droner, luftforsvar, systemer mod droner, elektronisk krigsførelse, rumbaserede kapaciteter og langtrækkende våben som prioriteter (Sénat). Det rammer flere af de huller, som europæiske analytikere og NATO-planlæggere har peget på i årevis (CER). Men styrken bliver ikke større. Frankrig fastholder omtrent samme antal soldater, kampfly, kampvogne og fregatter. Senatets ord er sincérisation: at finansiere det forsvar, Frankrig allerede havde planlagt, ikke at bygge et større.

Hvor pengene møder Europa

Budgettet rækker ud over Paris, fordi NATOs generalsekretær, Mark Rutte, i juni sagde til de allierede, at flere penge skal omsættes til kampklar kapacitet, ikke bare større poster på et regneark (NATO). Europas samlede mangel på luft- og missilforsvar, ammunition, strategisk transport, droner og elektronisk krigsførelse er fortsat betydelig (El País). Den franske plan rammer flere af felterne, men indkøb er stadig et nationalt valg.

Frankrig har underskrevet et lån på 15,1 mia. euro under SAFE, Security Action for Europe, EU's nye instrument med op til 150 mia. euro i langfristede lån til forsvarsindkøb (European Commission, Le JDD). Dermed er Paris både bidragyder til og modtager fra Europas nye forsvarsfinansiering. SAFE er dog en lånefacilitet, ikke et integrationsværktøj. Landene låner, køber det, de selv vælger, og betaler selv tilbage. Mekanismen tvinger dem ikke til at koordinere indkøb eller samle efterspørgslen.

Den fransk-tyske kampvognsproducent KNDS viser, hvorfor det betyder noget. Berlin og Paris er enige om, at hver regering skal eje 40 % af selskabet (Tagesschau). På papiret ligner det en europæisk kampvognsindustri. I praksis har tyske regeringspartiers medlemmer af Forbundsdagen krævet vetoret og garantier for, at følsom militær teknologi forbliver under tysk kontrol (FinanzNachrichten). Det fransk-tyske kampflyprojekt brød allerede sammen over samme spænding: Fælles ejerskab afgjorde ikke, hvem der styrer design, arbejdspladser og teknologi. Fælles selskaber dukker igen og igen op. Fælles beslutninger følger ikke automatisk med.

Leveringstiden

Det sværeste spørgsmål kommer fra NATOs østflanke. Polen og de baltiske lande vurderer forsvarsbudgetter ud fra det korte tidsrum, hvor kløften mellem Ruslands militære genopbygning og Europas beredskab ser mest presset ud. Frankrigs acceleration flytter 1,2 mia. euro frem med ét år. Mange af de systemer, der diskuteres, kommer først i næste årti.

En programlov er heller ikke en garanti. Hvert fremtidigt årsbudget skal stadig levere pengene, og kommende regeringer kan skifte kurs. Frankrig bruger penge i den rigtige retning. Om Europa bliver mere sikkert, afhænger af, om kontrakter bliver til leveret ammunition, deployerbart luftforsvar og styrker, der kan kæmpe sammen, før vinduet bliver smallere. Ingen regering har offentliggjort den tabel, der kobler bevilgede euro til konkrete systemer og leveringsdatoer. Indtil det sker, vil overskriftstallene blive ved med at løbe foran virkeligheden.