Flagløst russisk tankskib retsforfølges i Frankrig

Ruslands skyggeflåde er sårbar, når papirerne ikke længere passer til skibet. I flere dage fulgte et fransk krigsskib tankeren Tagor over det åbne Atlanterhav, før den franske flåde bordrede skibet vest for Bretagne. Undervejs havde tankeren skiftet flag fra Madagaskar til Cameroun. Begge registreringer var ugyldige. Den russiske kaptajn nægtede at følge ordrer (Maritime Executive). Et britisk krigsskib hjalp med at overvåge skibet gennem natten (NDTV).

Tagor ligger nu i Douarnenez-bugten og efterforskes for défaut de pavillon, altså sejlads uden gyldigt flag. Frankrig har før tilbageholdt tankskibe fra skyggeflåden, men denne gang udløser sagen en strafferetlig forfølgelse og ikke blot en administrativ bøde (Euronews). Præsident Emmanuel Macron kaldte sanktionsomgåelsen "uacceptabel" (DW). Frankrig afprøver dermed, om fysisk indgriben kan bruges som juridisk redskab mod den russiske oliehandel.

Ét land handler, mens 27 ikke kan blive enige

Frankrig bordrer skibene med henvisning til UNCLOS, FN's havretskonvention, som fastlægger rettigheder og pligter til søs. Konventionens artikel 110 giver krigsskibe ret til at standse fartøjer på åbent hav, hvis de ikke fører et gyldigt flag (Völkerrechtsblog). Den metode går uden om EU's centrale problem: Nye sanktioner kræver enstemmighed, så alle 27 medlemslande skal være enige. Flere maritime medlemslande afviser fortsat det mest vidtgående forslag.

EU's 21. sanktionspakke ventes i begyndelsen af juni og vil ramme flere tankskibe i skyggeflåden (Livemint). Men et fuldt forbud mod maritime tjenester, som ville forbyde EU-virksomheder at forsikre, bemande eller servicere skibe med russisk olie, er stadig blokeret. Ifølge Euronews Greece insisterer Grækenland og Malta på, at forbuddet kun kan gennemføres, hvis G7, kredsen af store vestlige økonomier, går først. Cypern støttede samme linje under forhandlingerne om den 20. pakke. Græske, cypriotiske og maltesiske selskaber tjener milliarder på maritime tjenester til skibe med russisk last. Det forklarer, hvorfor netop de tre regeringer yder den hårdeste modstand.

Polen står i spidsen for den modsatte lejr. Syv medlemslande har krævet strammere restriktioner mod skyggeflåden (Newsmax Polska). Polen og Danmark har gennemført fælles øvelser i bordring af formodede skyggeflådeskibe (PolSOF). Konflikten handler derfor ikke kun om Rusland, men også om forskellen mellem de lande, der vil handle, og de lande, der ikke vil give dem lov.

Opgøret i Østersøen

Selv de mest sanktionsvillige lande har svært ved at håndhæve reglerne i egne farvande. Estlands udenrigsminister roste Frankrigs bordring som "det rigtige signal" (ERR). Men Estland har samtidig erkendt, at bordringer i Østersøen indebærer for stor risiko: Russiske eskortefartøjer følger tankskibene og gør håndhævelsen farlig netop der, hvor myndighederne skal gribe ind. Danmark kontrollerer de eneste adgangsveje til Østersøen gennem de danske stræder, men har ikke gennemført en eneste bordring.

Frankrig kan operere på det åbne Atlanterhav, fordi russiske flådeeskorter ikke er til stede dér. I Østersøen, hvor trafikken fra skyggeflåden er tættest, ændrer nærheden til russiske baser hele regnestykket. Håndhævelsen sker, hvor risikoen er lavest, ikke nødvendigvis hvor behovet er størst.

Rusland tilpasser sig også. Landet har systematisk omregistreret skibe fra skyggeflåden til sit eget register (Ukrainska Pravda). Et skib med gyldigt russisk flag er ikke længere statsløst og kan derfor ikke bordres efter UNCLOS' artikel 110. Hvis Rusland gennemfører den omregistrering, lukker den juridiske vej, som Frankrig nu bruger. Et alternativ kræver mandat fra FN's Sikkerhedsråd, hvor Rusland kan nedlægge veto.

Tagor ligger i en fransk bugt, og kaptajnen står over for en straffesag. Skib for skib lukker Rusland det hul, som gjorde bordringen mulig.