Frankrig sælger gæld, men betaler mere

Frankrig må betale mere for at låne, og mandag slog bekymringen igennem på euroen. I asiatisk handel, mens det meste af Europa endnu sov, kostede euroen omkring 1,1161 dollar, det laveste siden maj 2025 (MUFG). Markedernes rækkefølge tyder på, at risikoen omkring det franske budget bidrog til faldet. Den viser ikke, hvor stor en del af faldet Frankrig stod for.

Et fald i euroens kurs mod dollar kan skyldes en svagere euro, en stærkere dollar eller begge dele. ECB's referencekurs, som fastsættes én gang dagligt på et bestemt tidspunkt, viste et mindre fald: 1,1204 dollar mandag mod 1,1225 fredag 2. oktober (ECB).

De franske obligationer reagerede først

Fredag nåede Frankrigs tiårige lånerente 4,993 %, omkring 1,59 procentpoint over Tysklands (158,67 basispoint; ét basispoint er en hundrededel procentpoint) (Dow Jones). Den forskel, kaldet rentespændet, er det ekstra afkast, investorer kræver for at låne Paris penge frem for Berlin. Franske finansmedier koblede presset til striden om budgettet for 2027 (L'Agefi).

Euroens lavpunkt i nattens handel kom senere, og valutaen faldt også over for pundet og schweizerfrancen. En dollarstigning alene kan ikke forklare faldene. ING-strategen Chris Turner læste den brede svækkelse som tegn på, at investorer krævede et større afkast for at holde euroaktiver på grund af budgetrisikoen i Frankrig (ING).

Rente forventningerne peger i samme retning. ING vurderer, at markederne siden slutningen af september har nedjusteret forventningerne til ECB-renteforhøjelser med omkring 30 basispoint, mod cirka 13 basispoint for den amerikanske centralbank, Federal Reserve (ING). Når euroindskud og euroobligationer ventes at give et lavere afkast, bliver dollaraktiver mere attraktive.

Hvad tidspunktet ikke kan vise

Mandag føjede sig til en nedtur, der allerede var i gang: Euroen var faldet fire uger i træk (Reuters). Dollaren har også sin egen forklaring. Ricardo Amaro fra Oxford Economics tilskriver en del af euroens bredere fald i 2026 ændrede forventninger til Federal Reserves pengepolitik (DW).

Spanien kom først senere ind i billedet. Premierminister Pedro Sánchez udskrev valg til 29. november kl. 09.18 Madrid-tid, efter at euroen havde nået nattens lavpunkt i Asien (La Moncloa). Udskrivelsen kan ikke forklare det lavpunkt, men de spanske låneomkostninger var steget ved middagstid (Europa Press), så meldingen påvirkede handelen senere på dagen.

Presset på Frankrig aftog siden. Sent mandag var rentespændet mellem franske og tyske statsobligationer indsnævret til omkring 136-137 basispoint (Reuters via LSE). Hen på eftermiddagen i New York var euroen tilbage omkring 1,1211 dollar, men stadig 0,36 % lavere på dagen (Reuters). De to markeder rettede sig samtidig. Det passer med forklaringen om Frankrig, men beviser ikke, at den ene bevægelse udløste den anden.

Hvem betaler

Den franske statskasse bærer den tydeligste regning, og den viser sig gradvist. Eksisterende statsobligationer har fast rente, så højere markedsrenter slår først igennem, når Frankrig udsteder ny gæld eller erstatter obligationer, der udløber.

Den 1. oktober solgte Frankrig hele de 11,999 mia. euro, der var udbudt, men måtte betale omkring 4,93 % for en obligation med udløb i 2036. Ved auktionen 3. september var renten 4,23 % (Reuters, Le Monde). Stigningen kom før mandag og afspejler derfor bekymringer, der havde bygget sig op i flere uger. Finansminister Roland Lescure hævdede, at auktionen viste, at Frankrigs kreditværdighed står stærkt (Boursorama). Den viser, at Frankrig kan låne. Den siger intet om prisen.

Regningen rammer også andre end statskassen. Hver ekstra euro i rente er en euro, staten ikke kan bruge på andre formål, medmindre den hæver skatterne eller låner endnu mere. Købere af nye franske obligationer vinder, fordi de sikrer sig det højere afkast. Eksisterende ejere, der må sælge, taber: En ældre obligation med lavere rente er mindre værd, når nye obligationer giver mere.

Det samlede billede peger på en mere afgrænset konklusion end at give Frankrig skylden for hele eurofaldet. Euroen var allerede på vej ned, og dollaren stod stærkt, men franske budgetbekymringer ser ud til at have øget presset mandag. Frankrig kunne stadig sælge sine obligationer, men investorer krævede omkring 0,7 procentpoint mere for at låne landet penge i ti år end ved den tilsvarende auktion i september. Den regning vokser med hver auktion, indtil regeringen og parlamentet bliver enige om budgettet for 2027.