Frankrig nedlægger 1.588 lærerstillinger trods protester

Torsdag fremlagde premierminister Sébastien Lecornus regering sit budgetforslag for 2027. Samme aften lovede undervisningsministeren at trække et nyt indskrivningsgebyr for nogle studerende tilbage (DNA). Besparelsen på lærerstillinger er stadig med i planen, og det er netop bemandingen, de protesterende elever klager over. Lecornu skal stadig have budgettet gennem et parlament, hvor han ikke har flertal.

Hvad eleverne kræver

Skoleprotesterne begyndte, før nogen havde set budgettet. Ifølge BFMTV begyndte bevægelsen 18. september på Lycée Saint-Exupéry i Créteil, en forstad til Paris. Som mediet beskriver det, handler elevernes kritik om deres hverdag: Lærere er fraværende uden at blive erstattet, klasserne er overfyldte, bygningerne kolde, og Parcoursup, den nationale platform for optagelse på videregående uddannelser, skaber stress.

Protesterne er vokset til sammenstød med politiet. Indenrigsminister Laurent Nuñez oplyste, at politiet tilbageholdt 1.949 personer ved skoleblokader torsdag 1. oktober (TF1).

Hvad budgettet kræver – og af hvem

Regeringen opgør de nye tiltag til 43 mia. euro og lægger 11 mia. euro fra tidligere beslutninger oveni. Det giver en samlet overskrift på 54 mia. euro (den franske regering, Reuters). Tallet betyder ikke, at staten bruger 54 mia. euro mindre end i dag. Det viser forskellen mellem budgetplanen og det niveau, udgifterne ville nå, hvis pensioner, lønninger og andre omkostninger fortsatte med at stige automatisk.

Derfor falder underskuddet kun lidt. Regeringen forventer, at det bliver 5,4 pct. af BNP i år, og sigter mod 5,0 pct. i 2027 (den franske regering).

Det meste af regningen bæres af offentligt ansatte og pensionister. Lønnen til offentligt ansatte fryses, mens pensioner over cirka 1.260 euro om måneden reguleres langsommere end priserne (Reuters).

Det mest direkte indgreb over for studerende var et indskrivningsgebyr for dem, der ikke modtager stipendium: 178 euro om året på BTS-erhvervsuddannelser og 270 euro på forberedende hold (Franceinfo). Gebyret skulle indbringe omkring 33 mio. euro, men forslaget holdt kun få timer, før undervisningsminister Édouard Geffray sagde, at det ville blive droppet (DNA). Løftet er endnu ikke skrevet ind i lovforslaget. Forslaget fastfryser også boligstøtten (APL), som mange studerende er afhængige af. Den del har regeringen ikke lovet at ændre.

Flere penge, færre lærere

Ifølge Le Monde stiger bevillingen til skolerne med 1,2 mia. euro til omkring 64 mia. euro, samtidig med at 1.588 lærerstillinger forsvinder. Geffray fremhæver, at elevtallet er faldet med omkring 180.000. Med hans regnestykke ville en rent proportional nedskæring have fjernet cirka 9.600 stillinger (France 24).

Hans sammenligning bygger på et landsgennemsnit. Elevtallet falder nogle steder og ligger stabilt andre, og de offentliggjorte tal viser ikke, hvilke skoler der mister ansatte. En skole, hvor lærere på fravær allerede ikke bliver erstattet, kan stadig miste en stilling. Det er netop det problem, eleverne beskriver.

Et parlament, Lecornu ikke styrer

EU sætter rammer for de samlede tal, men ikke for detaljerne. Under EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud kan finansministrene fra de øvrige medlemslande presse Frankrig til at nedbringe et underskud, der ligger langt over traktatens grænse på 3 pct. af BNP (EUR-Lex). De bestemmer ikke, hvor mange lærere et gymnasium får. Det afgør Paris.

I Paris har Lecornu ikke et pålideligt flertal, som vi beskrev i vores forhåndsomtale af planen (To Brief). Socialistiske parlamentsmedlemmer sagde torsdag, at de ikke så noget grundlag for et kompromis (Le Monde). Nationalforsamlingen ventes at begynde behandlingen af lovforslagene 13. oktober (EFE).

Forfatningen giver regeringen en genvej. Artikel 49.3 gør det muligt at vedtage et lovforslag uden afstemning. Til gengæld kan Nationalforsamlingen vælte regeringen med et mistillidsvotum, og Lecornu havde allerede lovet ikke at bruge bestemmelsen (Le Figaro).

Regeringen har givet efter på det billigste og nyeste stridspunkt: et gebyr, som måske slet ikke var grunden til, at eleverne gik på gaden. Også den indrømmelse er kun et løfte, indtil den står i lovforslaget. Besparelsen på lærerstillinger er stadig med, så budgettet svarer ikke på elevernes vigtigste kritik: at fraværende lærere ikke bliver erstattet. Når Nationalforsamlingen åbner debatten, må Geffray og Lecornu forklare, hvor de 1.588 stillinger skal skæres væk. De må også forklare, hvorfor skoler, der allerede har svært ved at dække fravær, ikke bliver ramt.