Frankrig fryser ydelser mod gældspres

Frankrig skylder 3.536,1 mia. euro (INSEE). Det årlige budgetunderskud, altså forskellen mellem statens udgifter og indtægter, ligger fortsat over 5 % af BNP (IMF). Sidste år indledte Bruxelles en underskudsprocedure mod Paris, den formelle EU-proces der kræver en troværdig plan for at få de offentlige finanser tilbage på sporet (Council). Striden handler derfor ikke om, hvorvidt Frankrig skal stramme op. Den handler om, hvem der skal betale regningen.

Bruxelles ser nu på udgiftsvæksten

EU-reglerne kræver, at medlemslandene holder budgetunderskuddet under 3 % af BNP og statsgælden under 60 % (Council). Frankrig bryder begge grænser. Ifølge IMF skal Paris stramme finanspolitikken med omkring 0,8 procentpoint af BNP om året frem til 2029 (IMF).

Måden, Bruxelles håndhæver reglerne på, er ændret. Under EU's reformerede finanspolitiske ramme er det afgørende, hvor hurtigt de offentlige udgifter vokser, når renteudgifter, EU-finansierede programmer og konjunkturbestemte udgifter til arbejdsløshed er renset ud (European Commission). Bruxelles bestemmer ikke, hvilke franske ydelser der skal skæres i. Men EU sætter en hastighedsgrænse for udgifterne, og den franske regering skal selv afgøre, hvad der bevares, og hvad der fryses.

En fastfrysning sænker købekraften

Det er her, den franske idé om en "année blanche" kommer ind. Udtrykket dækker over et år, hvor betalinger, der normalt reguleres med inflationen, holdes uændrede. Pensioner, sociale ydelser, tilskud til sundhedsudgifter og skattetrin kan dermed alle blive mål.

Mekanismen er enkel. Tag en månedlig pension på 1.000 euro. Hvis inflationen er 3 %, og pensionen bliver stående på 1.000 euro i stedet for at stige til 1.030 euro, sparer staten 30 euro per person om måneden. Ganget op på millioner af modtagere bliver det til store budgetbesparelser, uden at nogen behøver at annoncere en egentlig nedskæring. Rexecode, et økonomisk analyseinstitut, har beregnet, at gentagne fastfrysninger kan bringe Frankrig ned under EU's underskudsgrænse på 3 % i 2030 (Le Figaro).

Underskuddet falder, fordi borgerne modtager mindre i reel værdi, end de havde regnet med. Pensionister mister købekraft. Lønmodtagere, hvis løn stiger, mens skattetrinnene står stille, kan blive skubbet op i højere beskatning og betale mere. På papiret ligner det administration. I privatøkonomien er det et tab.

Sundhedsregningen flytter sig

Det mest konkrete forslag ligger foreløbig på sundhedsområdet. Regeringen har sendt udkast til bekendtgørelser til CNAM, Frankrigs nationale sygesikringskasse, som sænker refusionssatserne for visse lægemidler, tandbehandlinger, medicinsk udstyr og patienttransport (Le Monde). IFRAP, en tænketank med fokus på offentlige finanser, anslår sundhedspakken for 2027 til 2,15 mia. euro (IFRAP).

Premierminister Sébastien Lecornu har i sin offentlige argumentation peget på bestemte tærskler: personer, der køber mere end 50 pakker medicin eller går til læge mere end 24 gange om året (TF1 Info). Det er politiske signaler snarere end offentliggjorte adgangskrav. De udkast, der er sendt til CNAM, handler om refusionssatser, ikke om loft over patienters brug af sundhedssystemet.

Udgiften forsvinder dog ikke. De supplerende sundhedsforsikringer, altså de private ordninger der dækker oven på statens refusion, advarer om, at omkring 1,5 mia. euro i udgifter bliver flyttet over på dem og derefter videre til medlemmerne gennem højere præmier for ansatte, pensionister og arbejdsgivere (Le Memento). Statens underskud bliver mindre. Husholdningernes sundhedsudgifter bliver større.

Renterne æder budgettet

Alene Frankrigs renteudgifter på statsgælden når 59,3 mia. euro i 2026 (AFT). BNP Paribas vurderer, at hvis låneomkostningerne bliver ved med at ligge højt, vil omkring 60 % af den planlagte stigning i udgifterne i 2027 blive opslugt af rentebetalinger (BNP Paribas). Det er penge, der ikke køber flere hospitaler, lærere eller ydelser. De betaler for tidligere underskud.

Tyske finansmedier peger nu på Frankrig som en risiko i euroområdet. Forskellen mellem franske og tyske låneomkostninger er vokset til omkring 80 basispoint, altså 0,8 procentpoint, og investorer behandler nu fransk statsgæld næsten lige så forsigtigt som italiensk (Handelsblatt, FAZ). For et land, der længe blev regnet som en del af eurozonens sikre kerne, er det et skifte med praktiske konsekvenser: Højere renter løfter igen det underskud, Paris allerede kæmper for at lukke.

Som vi skrev i sidste uge, har IMF sagt til Paris, at konsolideringsplanerne ikke er tilstrækkelige. Sundhedspakken er regeringens første konkrete svar. Men 2,15 mia. euro i besparelser er kun en lille del af et underskud på over 5 % af BNP. Lecornus regering har sat navn på den første bid. Den har endnu ikke sat navn på de husholdninger og virksomheder, der skal bære resten.