Frankrig og Italien vil afløse UNIFIL

Emmanuel Macron og Giorgia Meloni blev på ugens topmøde i Antibes enige om at arbejde for en multinational koalition, der kan afløse UNIFIL, FN’s fredsbevarende styrke i Libanon, når mandatet udløber 31. december 2026 (Daily Sabah, UN News). De beskrev målet som at undgå et »farligt sikkerhedsvakuum« i det sydlige Libanon. Den sværere del er, om andre europæiske hovedstæder faktisk kan være med juridisk, politisk og militært.

To planer, ét navn

Macron og Meloni taler stort: En bred koalition, koordineret med EU og FN, som skal styrke Libanons suverænitet (Euronews). Planen fra EU’s diplomatiske tjeneste, EEAS, er smallere. Den lægger op til en treårig civil-militær mission, der skal rådgive og træne Libanons væbnede styrker i grænsesikkerhed, overvågning og maritim beskyttelse (Devdiscourse, LBC Group).

Forskellen er ikke teknisk. En træningsmission kan hjemme sælges som støtte til en partnerstat. En væbnet fredsbevarende styrke kræver, at parlamenter accepterer risikoen for tab. FN’s generalsekretær, António Guterres, har selv foreslået flere modeller med cirka 2.000 til over 5.500 uniformerede FN-folk, som skal overvåge våbenhvilen og støtte den libanesiske hær (UN News). Om afløseren bliver en FN-operation, en EU-mission eller en koalition af villige lande, afgør hvilket juridisk grundlag hvert bidragende land skal bruge. Det fransk-italienske initiativ konkurrerer derfor med en mulig ny FN-tilstedeværelse, snarere end blot at erstatte den.

De nationale låse

Hver europæisk hovedstad, der kan tænkes at sende soldater, har sin egen juridiske stopklods.

Irland er det tydeligste tilfælde. Irsk lov kræver tre godkendelser ved udsendelser på mere end 12 soldater: regeringen, Dáil (parlamentet) og et FN-mandat. Regeringen har godkendt et lovforslag, der skal fjerne FN-kravet, men det er endnu ikke vedtaget og møder allerede modstand blandt bagbenchere i regeringspartiet Fianna Fáil (RTÉ, Irish Examiner). Hvis afløseren ikke bliver en FN-operation, kan Irland efter gældende lov ikke deltage. Det giver FN’s Sikkerhedsråd, herunder Rusland og Kina med vetoret, indirekte kontrol over irske krisestyringsvalg.

Tyskland er på vej ud af UNIFIL. Forbundsdagen har forlænget Tysklands deltagelse en sidste gang med en afviklingsfase frem til midten af 2027 (Deutschlandfunk). En ny væbnet udsendelse vil kræve et frisk parlamentarisk mandat og et klart folkeretligt grundlag. Berlin har sagt, at man vil se et »levedygtigt samlet politisk-militært koncept«, før Tyskland binder sig igen (Bundesregierung). Oversat til regeringssprog: en afgrænset opgave, en vej ud og en plan for at beskytte egne styrker.

Spanien, som i dag har omkring 650 soldater i UNIFIL, har erfaringen på jorden, men kræver også kongressens godkendelse ved udsendelser (Infobae/EFE). Madrid har endnu ikke meldt en officiel position ud om det fransk-italienske forslag.

Hvor styrken skal operere fra

Cypern gør planen til mere end et Libanon-spørgsmål. Den handler også om, hvor Europa reelt kan projicere militær magt i det østlige Middelhav. Nicosia har opgraderet militære faciliteter gennem et forsvarssamarbejde med Frankrig og positionerer øen som logistisk base for regionale operationer (Cyprus Mail). En europæisk mission tæt på Libanon vil formentlig være afhængig af cypriotisk infrastruktur til forsyninger og evakuering.

Det skaber friktion med Tyrkiet. Operationer fra Cypern rammer direkte ind i Ankaras uløste konflikt om øen og landets bredere krav i det østlige Middelhav. Tyrkiet vil næppe læse en europæisk mission med udgangspunkt på Cypern som ren stabilisering. I Ankara vil den ligne et forsøg fra Frankrig og dets allierede på at sikre sig et fast regionalt fodfæste.

Hvad der stadig står åbent

Syv UNIFIL-fredsbevarere er blevet dræbt siden marts. Sikkerhedsrådet har vedtaget en resolution om ansvar for forbrydelser mod fredsbevarende styrker, hvor angreb i visse tilfælde kan udgøre krigsforbrydelser (UN Press). Den tabsstatistik kommer til at præge enhver parlamentarisk afstemning om en afløser.

Seks måneder før UNIFIL’s mandat udløber, står den fransk-italienske koalition med et spørgsmål, som topmøder ikke kan løse: Hvem sender soldater ind i det sydlige Libanon uden FN’s blå hjelm, med hvilket juridisk mandat, efter hvilke regler for magtanvendelse, og hvem bærer ansvaret, når noget går galt? Europa har en ambition. Det har endnu ikke en styrke, et mandat eller en klar ansvarskæde.