Frankrigs gæld er dyrere end Grækenlands

Seksten år efter at Grækenlands næsten-kollaps truede euroen, har landet budgetoverskud. Frankrig, eurozonens næststørste økonomi, har netop annonceret besparelser, der er mindre end den årlige stigning i statens egne renteudgifter. Renten på græske tiårige statsobligationer ligger omkring 3,40 %, mens de franske ligger på 3,68 % (Bank of Greece, Trading Economics). Det finanspolitiske hierarki, som prægede eurozonen i en generation, er vendt på hovedet.

Snebolden, der æder besparelserne

Frankrigs underskud nåede 152,5 mia. euro i 2025, svarende til 5,1 % af BNP (INSEE, Le Monde). Regeringen har annonceret besparelser på 6 mia. euro. Men Frankrigs renteudgifter steg med 9 mia. euro på ét år til 74 mia. euro i 2026 (Kero.media). Besparelserne dækker altså ikke engang rentestigningen.

Frankrig låner for at betale renter på penge, landet allerede har lånt. I 2026 udgør renterne næsten halvdelen af hele underskuddet (INSEE). Regningen er nu større end forsvarsbudgettet og svarer til cirka 949 euro per borger om året til obligationsejere (Le Français Moyen).

IMF vurderer, at Frankrig har brug for omtrent 20-25 mia. euro om året i strukturel tilpasning frem til 2029, altså varige besparelser eller skattestigninger, ikke midlertidige greb (IMF). De 6 mia. euro dækker omkring en fjerdedel. Frankrigs uafhængige finanspolitiske råd kaldte regeringens ramme “sammenhængende”, men kritiserede den for at mangle konkrete oplysninger om, hvor besparelserne faktisk skal findes (Affiches-Moniteur).

Fremtidig vækst bliver ofret

Øksen falder på investeringerne. Forskningsmidler, der var blevet lovet en stigning på 400 mio. euro, fik i stedet en beskæring på 324 mio. euro (Le Monde). France 2030, fonden bag landets industristrategi, mister 400 mio. euro. Programmer for grøn omstilling skæres med 275 mio. euro. Lærlingeindsatsen mister yderligere 400 mio. euro (Capital).

Pensioner og sundhedsvæsen går fri. Frankrig bruger 34 % af BNP på social beskyttelse, 4,5 procentpoint mere end gennemsnittet i eurozonen (Banque de France). IMF vurderer, at skattestigninger ikke er en reel vej ud, fordi de offentlige indtægter allerede overstiger 51 % af BNP (OECD). Derfor rammes forskning, uddannelse og grøn infrastruktur, mens løbende forbrug og betalinger til kreditorer beskyttes.

Europas finanspolitiske kort er rodet rundt

Grækenland kom 3. juni ud af EU’s overvågning for makroøkonomiske ubalancer med et overskud på 1,7 % af BNP (European Commission, via Lifo). Frankrig og Tyskland er begge underlagt EU’s underskudsprocedure, den formelle proces for lande, der bryder grænsen på 3 % af BNP. Ti medlemslande er nu omfattet af proceduren, det højeste antal siden statsgældskrisen. Italien venter at slippe ud til efteråret, når underskuddet falder til 2,9 % (ADNKronos).

Tyskland undgår sanktioner via en ny undtagelsesklausul, der holder forsvarsudgifter uden for underskudsberegningen og bringer det justerede tal ned på 2,9 % (n-tv). Frankrig kan ikke bruge samme klausul. Landets underskud er for stort til at kunne forklares med forsvar alene (European Parliament). Obligationsmarkederne har allerede registreret skiftet. I september 2025 oversteg renten på franske tiårige obligationer kortvarigt den italienske for første gang siden euroens indførelse (Flossbach von Storch).

Kurs mod 2027

Præsidentvalget i april 2027 gør en dyb finanspolitisk opstramning politisk vanskelig. Ingen førende kandidat foreslår besparelser i den størrelsesorden, IMF vurderer er nødvendig (Connexion France). Intet EU-land er nogensinde blevet idømt finansielle sanktioner under underskudsproceduren (Council of the EU). I maj stemte det hollandske parlament med 122 mod 27 for at fastholde, at Nederlandene “ikke garanterer andre landes nationale gæld” (Tweede Kamer). Det lukker for fælles låntagning som kollektiv nødudgang.

EU-Kommissionens pessimistiske scenarie peger på et fransk underskud på 5,7 % i 2027 (Boursorama). Hvis spændet mellem franske og tyske lånerenter udvider sig kraftigt, kan ECB aktivere sit Transmission Protection Instrument, et værn mod at uro på obligationsmarkederne spreder sig i eurozonen. Men instrumentet kræver, at landet følger EU’s finanspolitiske anbefalinger. Eurozonens regler blev skrevet med lande som Grækenland for øje. Grækenland følger dem nu. Det land, der var med til at skrive reglerne, gør ikke.