Frankrigs udgiftsstop mangler talgrundlag

Premierminister Sébastien Lecornu gav 14. september sine ministre besked på at holde statens udgifter i 2027 uændrede i løbende priser. Forsvaret er undtaget. Dermed skal de såkaldte lettres-plafonds, de foreløbige udgiftslofter for ministeriernes budgetønsker, genåbnes, og finanspolitiske stramninger bliver styrende for regeringens planlægning (Le Monde). Det politiske signal er klart, men regnestykket mangler. Regeringen har hverken offentliggjort det samlede beløb, der skal fastfryses, det budgetgrundlag, som det skal måles imod, eller de konkrete indgreb, som parlamentet skal godkende. Derfor kan brevet endnu ikke omsættes til en beregnet reduktion af underskuddet.

En instruks til budgetarbejdet, ikke et budget

En lettre-plafond er et administrativt redskab for regeringen, ikke en lov. Det franske budgetdirektorat beskriver brevet som ét led i udarbejdelsen af finansloven, inden parlamentet godkender bevillingerne (Budget Directorate). Det endelige budget skal fortsat vedtages efter Frankrigs organiske budgetlov, der fastlægger reglerne for udarbejdelse og behandling af finanslove (LOLF). Der er ikke offentliggjort en revideret oversigt over ministeriernes rammer, et samlet beløb eller et underskrevet bilag. Instruksen siger »uændret«, men ikke hvilket beløb der skal stå stille, eller hvilket udgangspunkt der gælder.

Uklarheden er væsentlig, fordi »statens udgifter« i Frankrig dækker mindre, end man umiddelbart skulle tro. Centraladministrationens budget omfatter blandt andet lønninger i ministerierne, indkøb, investeringer og tilskud. Hovedparten af udgifterne til pensioner, sundhed og familieydelser ligger derimod i en særskilt lov om social sikring, som følger sine egne organiske regler (LOFSS). Kommuner og regioner vedtager desuden deres egne budgetter. Et nominelt loft over ministeriernes rammer styrer derfor ikke direkte disse udgifter. Presset kan dog blive sendt videre, hvis statens tilskud til lokale myndigheder eller overførsler til social sikring ikke følger priserne.

Renteudgifterne på statsgælden falder heller ikke, fordi ministerierne får besked på at spare. Agence France Trésor anslog statens renteudgifter i 2026 til 59,3 mia. euro (AFT). Den regning fastsættes på finansmarkederne, ikke i ministerierne.

Hvem betaler, når loftet strammer

Hvis inflationen fortsætter omkring det nuværende niveau, vil uændrede udgifter i løbende priser være en reel nedskæring i det, ministerierne kan købe. Et samlet loft betyder dog ikke, at alle ministerier og programmer rammes ens. Nogle kan blive skåret hårdt, mens andre får tilført ekstra midler uden større opmærksomhed. Før regeringen fremlægger rammerne for hvert ministerium, kan besparelsen i euro ikke beregnes.

Den eneste store, offentligt opgjorte besparelse er foreløbig et forslag om at hente 6 mia. euro hos pensionisterne. Det kan ske gennem en lavere regulering af pensionerne eller en ændring af deres indkomstskattefradrag (LCP). Forslaget hører hjemme i loven om social sikring og har ikke noget med ministeriernes udgiftsstop at gøre. Forskellen mellem de 6 mia. euro og de omkring 30 mia. euro i samlede budgettiltag, som regeringen forbereder, består stadig af muligheder frem for beslutninger (To Brief).

Når indkøbs- og tilskudsbudgetter ikke følger priserne, rammes leverandører, tilskudsafhængige foreninger og lokale tilbud først. Frankrigs cirka 2,5 millioner statsansatte kan møde færre nyansættelser, svagere lønudvikling eller ringere service, afhængigt af hvordan ministerierne fordeler deres rammer (DGAFP). Forsvaret er friholdt, men undtagelsen beskytter alene dets nuværende budget. Den garanterer ikke flere penge.

Regnestykket går endnu ikke op

Finansmarkederne afventer ikke detaljerne fra Lecornu. Forskellen mellem de franske og tyske staters lånerenter nåede omkring 94 basispoint, svarende til 0,94 procentpoint, den 10. september. Det var det største spænd siden 2012 (Banque de France market data, Le Monde). Stigningen kom før ministerbrevet og afspejler Frankrigs bredere troværdighedsproblem, ikke markedets dom over netop denne instruks.

Hvis der ikke vedtages nye tiltag, venter EU-Kommissionen et fransk underskud på 5,7 % af BNP i 2027 og en gæld på 120,2 % af BNP (European Commission). Selv en fuld forbedring på 30 mia. euro vil ikke bringe underskuddet ned på den kurs, som EU’s finanspolitiske regler kræver. Cour des comptes, Frankrigs offentlige revisionsorgan, vurderer, at gælden først stabiliseres ved et underskud på omkring 2,8 % af BNP (Cour des comptes). Afstanden fra 5,7 til 2,8 % er stor, og en for hurtig opbremsning skaber sit eget problem. INSEE forventer blot 0,4 % vækst i 2026 (INSEE). Brede nedskæringer vil derfor mindske indkomster, overskud og forbrug, der kan beskattes, og dermed svække de indtægter, som skulle lukke hullet.

Lecornus instruks tager fat på et reelt troværdighedsproblem. Troværdigheden kræver imidlertid en vedtaget flerårig plan med beregnede virkninger, efterprøvet af et uafhængigt finanspolitisk organ og godkendt af parlamentet. Den splittede Assemblée nationale kan blokere eller udvande hvert enkelt tiltag. Indtil regeringen offentliggør budgetgrundlaget og de konkrete indgreb, har Frankrig angivet en retning uden at vise hverken ruten eller målet.