Frankrig mangler €24 milliarder i budgettet

Frankrig skal finde omkring 30 mia. euro på næste års finanslov for at forhindre, at underskuddet vokser i 2027 (Bloomberg). To uger før lovforslagene skal fremlægges, har regeringen kun præsenteret ét stort tiltag med en konkret pris: en pensionsændring, som skal indbringe omkring 6 mia. euro (Le Monde). Der findes ingen offentlig liste over, hvor de resterende 24 mia. euro skal komme fra. Beløbet er foreløbig forskellen mellem regeringens politiske mål og de tiltag, den faktisk kan sætte navn på (Budgetministeriet).

De 30 mia. euro måles i forhold til et mål, der flytter sig

De 30 mia. euro er ikke en nedskæring i forhold til Frankrigs nuværende udgifter. Beløbet måles mod udviklingen i 2027, hvis regeringen ikke ændrer noget. Pensionerne reguleres med priserne, sundhedsudgifterne stiger i takt med befolkningens aldring, og forsvarsforpligtelserne vokser. Uden nye tiltag vil underskuddet ifølge EU-Kommissionens prognose fra maj stige fra omkring 5,1 % af BNP i 2026 til 5,7 % i 2027.

Premierminister Sébastien Lecornu har erkendt, at de offentlige udgifter fortsat vil vokse målt i euro. Målet er blot, at de skal vokse langsommere end priserne. Selv hvis hele pakken bliver gennemført, vil underskuddet kun falde til omkring 4,75 % af BNP. Det er fortsat højere end de cirka 4 %, som Frankrig har forpligtet sig til i sin aftale med EU om at nedbringe underskuddet (EU-Kommissionen). Den franske rigsrevision, Cour des comptes, vurderer, at underskuddet skal ned omkring 2,8 % af BNP for blot at stabilisere statsgælden som andel af økonomien. En fuldt finansieret pakke på 30 mia. euro vil altså ikke bringe Frankrig halvvejs til det niveau.

Det vedrører også resten af Europa. Renteforskellen mellem franske og tyske statsobligationer er vokset til omkring 0,94 procentpoint, det højeste niveau siden 2012. Når investorerne tvivler på finanspolitikken i et stort euroland, forlanger de en højere rente for at låne staten penge. Den nye prisfastsættelse kan også løfte låneomkostningerne for andre stærkt forgældede medlemslande, hvis obligationer vurderes i forhold til de samme pejlemærker.

Pensionisterne skal bære den eneste synlige byrde

Budgetminister David Amiel har oplyst, at en fuld prisregulering af pensionerne vil koste mere end 6 mia. euro i 2027. Regeringen overvejer to modeller. Den kan fastfryse pensionerne eller lade dem stige mindre end priserne og samtidig reducere pensionisternes fradrag på 10 % af den skattepligtige pensionsindkomst. Alternativt kan den prisregulere pensionerne fuldt ud og helt afskaffe fradraget (LCP, TF1-LCI).

Fordelingsvirkningen er forskellig. En regulering under prisudviklingen svækker købekraften hos alle berørte pensionister. En afskaffelse af skattefradraget rammer primært dem, der har en høj nok indkomst til at betale indkomstskat, mens de fattigste i vid udstrækning går fri. Den 14. september havde regeringen endnu ikke valgt mellem de to modeller.

Uden for pensionsområdet bliver planen hurtigt mere tåget. De offentliggjorte udgiftslofter øger forsvarsbudgettet med 6,4 mia. euro og giver flere beskyttede ministerier flere penge, mens bevillingerne til beskæftigelse, landbrug og sundhed falder (Budgetministeriet). Regeringen har desuden nævnt en mulig forlængelse af særskatten på store virksomheders overskud og en reform af efteruddannelseskonti til 300 mio. euro. Samtidig har økonomiminister Roland Lescure forsvaret ændringer af skattetrinene og skattefradrag til virksomheder, som vil koste staten indtægter. Dermed bliver der endnu færre steder at finde de manglende penge.

Det parlamentariske regnestykke er værre end det finanspolitiske

Marine Le Pen har sagt, at Rassemblement National vil afvise skattestigninger og social uretfærdighed mod det arbejdende Frankrig. Partiets finanspolitiske ordfører har samtidig gjort beskyttelsen af pensionisternes købekraft til en udtrykkelig rød linje. Det rammer direkte ind i regeringens eneste besparelse med et konkret beløb.

Lecornu kan bruge forfatningens artikel 49.3 til at få finansloven vedtaget uden en afstemning. Forslaget regnes da for vedtaget, medmindre modstanderne kan samle 289 medlemmer bag et mistillidsvotum. Han brugte fremgangsmåden tre gange under behandlingen af finansloven for 2026 og overlevede. I december 2024 forsøgte Michel Barnier det samme, men hans regering blev væltet.

Forslagene til statens finanslov og finansieringen af socialsikringssystemet skal fremlægges den 30. september. Ingen uafhængig institution har endnu vurderet pakken, fordi der endnu ikke findes en samlet pakke at regne på. IMF anbefaler en årlig finanspolitisk stramning, der omtrent svarer til målet på 30 mia. euro. Men et mål, der flugter med IMF's anbefaling, er ikke i sig selv et budget. Frankrig går mod finanslovsforhandlingerne med et ufordelt milliardbeløb og et omstridt pensionsforslag, som parlamentet allerede har lovet at afvise.