Frankrigs gældsrulning øger renteregningen

Frankrig planlægger at sælge mellem- og langfristede statsobligationer for 340 mia. euro i 2027. Franske medier har kaldt beløbet rekordstort (RFI). En stor del af pengene skal bruges til at indfri ældre obligationer, så statens gæld vokser ikke tilsvarende. Det, der ændrer sig, er prisen: Frankrig betaler nu højere rente på nye obligationer, og merudgiften slår gradvist igennem på gælden over flere år.

Hvorfor et rekordsalg ikke giver et rekordstort gældshop

Agence France Trésor (AFT), agenturet, der forvalter statens låntagning, opgør sit program efter fradrag for tilbagekøb. Det modregner gamle obligationer, som staten køber tilbage før tid, men ikke dem, der blot forfalder i løbet af året. Ifølge Reuters stiger målet fra 310 mia. euro i år, især fordi obligationer udstedt under pandemien nu forfalder (Reuters via Boursorama).

Når staten sælger en ny obligation for at betale en gammel, der forfalder, er der tale om refinansiering. Salget er stort, men den samlede gæld ændrer sig kun lidt. Derfor kan obligationsudstedelsen vokse, samtidig med at regeringen varsler mindre underskud.

Underskudstallene fortæller kun en del af historien. De dækker hele den offentlige sektor i Frankrig, herunder sociale sikringsordninger og lokale myndigheder, mens AFT kun sælger obligationer for centralstaten. Regeringen under premierminister Sébastien Lecornu forventer, at det samlede offentlige underskud (udgifter minus indtægter) falder fra 5,4 % af BNP, værdien af økonomiens samlede produktion på et år, i 2026 til 5,0 % i 2027 (Les Echos Investir). Tallene viser retningen, men ikke hvor stor en del af AFT's låneprogram der finansierer ny gæld. De offentliggjorte oplysninger, der indgår her, fastslår ikke den fordeling.

Gælden vokser under alle omstændigheder fra omkring 119,3 % af BNP til en forventet rekord på 121,7 % (Le Monde), som vi tidligere har beskrevet (To Brief). I begyndelsen af 2026 vurderede Cour des comptes, Frankrigs uafhængige statsrevision, at underskuddet skulle ned på omkring 2,8 % af BNP, blot for at holde gælden stabil som andel af økonomien (Cour des comptes).

Investorerne køber stadig, men til en højere rente

Investorerne købte franske obligationer i denne måned, men Frankrig måtte betale mere for dem. Ved en auktion 3. september dækkede buddene på en obligation med udløb i 2036 2,28 gange det udbudte beløb. Alligevel steg den accepterede rente, altså det årlige afkast, investorerne kræver, til 4,23 % fra 3,90 % ved auktionen i august (Boursorama).

En stor del af presset på renterne ser ud til at følge en bredere udvikling i euroområdet. ECB (Den Europæiske Centralbank) hævede sin indlånsrente, som danner udgangspunkt for andre låneomkostninger, til 2,50 % den 10. september. Det var en uge efter auktionen. Højere renter fra centralbanken øger generelt staters låneomkostninger (ECB).

ECB's bulletin 24. september understøtter billedet af en bred bevægelse. Renten på tiårige statsobligationer i euroområdet steg 45 basispoint (0,45 procentpoint) i den periode, banken gennemgik. Samtidig lå forskellen mellem de enkelte landes renter og Tysklands stort set fast (ECB). Frankrigs rentetillæg i forhold til Tyskland voksede altså ikke i perioden. Det ligger stadig oven i det generelle renteløft, og Frankrig betaler tillægget på hver ny obligation.

Hvem betaler, og hvor langsomt?

Højere renter slår gradvist igennem på budgettet. I tidligere rapporter vurderede det franske senat, at franske statsobligationer i gennemsnit løber i mere end otte år. I et scenarie med vedvarende højere renter steg renteudgifterne med omkring 3,2 mia. euro det første år og 23,5 mia. euro over fem år (det franske senat, det franske senat). Hver gang en obligation forfalder og erstattes af en ny til dagens rente, vokser regningen lidt. Over tid lægges de ekstra udgifter oven i hinanden.

Skatteyderne bærer regningen de kommende år. Køberne af nye franske obligationer får et bedre afkast. Ejere af ældre obligationer med lavere rente taber, fordi markedsværdien af deres papirer falder, når nye obligationer giver mere.

Rekordoverskriften får det til at se ud, som om Frankrigs gæld vokser hurtigere, end den gør, fordi en stor del af låneprogrammet går til at refinansiere pandemilån. Auktionen viser samtidig, at Frankrig fortsat kan låne, men nu til en højere pris. Renteudgifterne vil derfor stige gradvist, efterhånden som ældre gæld erstattes. Én auktion afgør ikke udviklingen herfra: Renterne afhænger også af ECB's politik, udviklingen i euroområdet og af, om Lecornus foreslåede besparelser får opbakning i parlamentet (Public Sénat).