Frankrig låser 2036-lån til 4,93 % rente

Den 1. oktober solgte Frankrig statsobligationer med udløb i november 2036 for 6,271 mia. euro til en gennemsnitlig rente på 4,93 %. Da landet solgte den samme obligation 3. september, var renten 4,23 % (auktionsresultat/Boursorama). Markedsrenterne toppede dagen efter, da den franske tiårige statsrente nåede 4,993 % (Reuters/MarketScreener), og er siden faldet. Faldet ændrer ikke den pris, Frankrig accepterede ved oktoberauktionen.

En obligationsrente er det årlige afkast, investorer kræver for at eje en obligation til dens aktuelle markedspris. Rentespændet er forskellen mellem den franske og den tyske rente. Det viser, hvor meget ekstra afkast investorerne kræver for at låne den franske stat penge frem for den tyske. Fredag 2. oktober nåede spændet 158,67 basispoint. Ét basispoint svarer til 0,01 procentpoint (Reuters/MarketScreener).

Spændet afspejler tvivl om, hvorvidt premierminister Sébastien Lecornu kan få et budget for 2027, der skal nedbringe underskuddet, gennem et splittet parlament. Det pres fulgte vi, efterhånden som det voksede i sidste uge (To Brief). Mandag morgen styrede tvivlen stadig handlerne. Investorer solgte franske statsobligationer og købte tyske, så den franske rente steg 1,8 basispoint, mens den tyske faldt 2,3 (Reuters/LSE).

Tirsdagens lettelse skyldtes delvis forhold uden for Frankrig

Hen på tirsdag formiddag opgjorde Reuters den franske rente til 4,7526 % og den tyske til 3,4613 %. Forskellen var dermed omkring 129 basispoint (Reuters/Boursier). En del af faldet skyldtes udvikling uden for Frankrig.

Oliepriserne faldt, og bekymringen for inflation aftog. Når investorerne forventer lavere inflation, kræver de mindre kompensation for at holde obligationer. Derfor faldt renterne i mange lande. I en Reuters-opgørelse faldt den franske rente 15,3 basispoint, den tyske 4,6 og den amerikanske tiårige rente 4,4 (Reuters/LSE). Den franske rente faldt mere end de øvrige, så også Frankrigs eget risikotillæg blev mindre.

Italien fulgte samme bevægelse som Frankrig. Klokken 10.31 tirsdag opgjorde Teleborsa den italienske rente til 4,51 % og den franske til 4,75 %, mod 3,44 % for Tyskland (Teleborsa/Repubblica). Spanien betalte et mindre risikotillæg, selv om premierminister Pedro Sánchez har udskrevet valg før tid. Samme dag lå den spanske tiårige rente på 4,082 %, cirka 63 basispoint over den tyske (EFE). Tallet viser et langt mindre pres på Spanien end på Frankrig, men ikke hvor meget Spaniens risikotillæg har flyttet sig.

Hvorfor oktoberlånet stadig er dyrt

Højere markedsrenter ændrer ikke prisen på den gæld, Frankrig allerede har udstedt. Obligationerne betaler en fast kupon, altså den årlige rente, staten lovede, da de blev solgt. Når markedsrenterne stiger, falder obligationernes markedspris. Tabet rammer de investorer, der sælger dem, ikke staten.

Nye lån fungerer anderledes. Kuponrenten på 2036-obligationen blev fastsat, da den først blev udstedt. Når investorerne kræver et højere afkast, betaler de mindre for hver obligation. Frankrig skylder stadig hele obligationens pålydende værdi, når den udløber, og skal betale hver kupon indtil da. Ved at sælge til oktober-renten frem for september-renten fik Frankrig derfor færre penge ind for det samme løfte om tilbagebetaling.

Den højere låneomkostning ligger nu fast for denne del af gælden frem til 2036. Betydningen for Frankrigs samlede renteregning afhænger af de renter, landet møder ved de mange kommende auktioner.

ECB (Den Europæiske Centralbank), som fastsætter styringsrenterne i euroområdet, har siden juli 2022 haft et værktøj til at købe et lands statsobligationer og modvirke »uberettigede og uordnede« markedsbevægelser. ECB afgør selv, om værktøjet skal bruges, og kan holde sig tilbage, hvis presset skyldes et lands egne budgetproblemer (ECB).

Frankrig lånte med sit seneste salg af 2036-obligationen til en højere rente end ved september-salget af samme obligation. Tirsdagens rentefald kan ikke ændre det. Ét salg afgør ikke, hvor stor Frankrigs samlede renteregning bliver. Det afhænger af renterne ved de kommende auktioner, som både påvirkes af, om Lecornu får sit budget vedtaget, og af de globale obligationsmarkeder, som Paris ikke styrer.