Frankrigs gæld presser budgettet

Frankrigs tiårige statsrente, altså det afkast investorer kræver for at holde fransk statsgæld til den aktuelle markedspris, nåede i sidste uge 4,05 %. Det er det højeste niveau siden 2009 (Boursorama/Reuters, LSE). Når renten stiger, bliver det dyrere for staten at låne. Regningen lander dog ikke på én gang. Den vokser gradvist, efterhånden som gammel billig gæld udløber og skal erstattes af ny gæld til en højere rente. Problemet er derfor ikke, at Frankrig ikke kan låne. Problemet er, hvad lånene gør ved budgettet.

Frankrig står ikke alene. De lange renter er også steget i Tyskland, Japan, USA og Storbritannien (The Guardian). Den franske bekymring viser sig i spreadet, forskellen mellem den rente Frankrig og Tyskland betaler for at låne. I sidste uge lå forskellen på 84-86 basispoint, altså 0,84-0,86 procentpoint (Boursorama/Reuters, QuiFinanza). Italiens spread lå omkring 78-82 basispoint (El Economista). Frankrig betaler nu mere end det land, der for ti år siden var selve symbolet på eurozonens gældskrise.

Hvordan 4 % langsomt æder budgettet

Frankrig har 3.536 mia. euro i offentlig gæld (INSEE). Den bliver ikke prissat om fra den ene dag til den anden. Eksisterende obligationer fortsætter med at betale den rente, de blev udstedt med, indtil de udløber. Presset kommer gennem refinansiering: Når gamle obligationer forfalder, erstatter det franske gældskontor, AFT, dem med nye lån til dagens højere renter. I år planlægger AFT at udstede omkring 310 mia. euro i mellem- og langfristede obligationer mod under 210 mia. euro i 2019 (Le Figaro, AFT).

Det kan allerede ses i statsregnskabet. Frankrigs renteudgifter nåede 34,5 mia. euro i første halvår 2026, 19 % mere end i samme periode året før (Reuters Breakingviews). Regeringens egne skøn sætter helårsudgiften til 64,8 mia. euro i 2026 og 74,2 mia. euro i 2027 mod 31,6 mia. euro i 2019 (Le Figaro). Renterne konkurrerer nu direkte med velfærd, offentlige investeringer og underskudsreduktion om hver ekstra euro.

Hvem betaler, og hvem får pengene

Nye købere af franske statsobligationer får en højere løbende indkomst, end da Frankrig kunne låne til 1 eller 2 %. Forsikringsselskaber, pensionsfonde og opsparere på jagt efter afkast får fordel af de højere kuponer. For eksisterende obligationsejere er billedet omvendt: Når renten stiger, falder markedsprisen på ældre obligationer med lavere kuponrente (Notizie.it). Tabene er kun bogførte, så længe papirerne ikke sælges, men banker og fonde, der værdiansætter porteføljerne til markedspris, mærker faldet på balancen (Il Messaggero).

De tydeligste tabere er fremtidige skatteydere og brugere af franske offentlige ydelser. IMF vurderer, at Frankrig skal stramme de strukturelle offentlige finanser med omkring 0,8 % af BNP om året frem til 2029 for at stabilisere gælden (IMF). Premierminister Sébastien Lecornu sigter efter et underskud på omkring 4,9 % af BNP i 2027, mens EU-sporet kræver noget tættere på 4,3 % (Le Monde). Den forskel kan kun lukkes med udgiftsstop, skattestigninger eller en blanding af begge dele.

Regeringerne i Rom og Athen får samtidig et politisk argument foræret. Italienske faktatjekkere har dog påpeget, at sammenligningen også får Italien til at se bedre ud, fordi de tyske renter er steget kraftigt, ikke kun fordi Italien selv har forbedret sig (Pagella Politica).

Frankrig kan stadig låne. Budgettet er problemet

Den 20. august solgte AFT 12,5 mia. euro i obligationer, og efterspørgslen var klart større end udbuddet (Les Echos Investir). Investorerne vil gerne låne Paris penge. De tager sig bare bedre betalt.

ECB, Den Europæiske Centralbank, har et obligationsopkøbsinstrument, Transmission Protection Instrument, som skal dæmpe uberettiget markedspres mod et medlemsland. Men brugen kræver, at låntagerlandet følger EU’s finanspolitiske regler. Frankrig har siden juli 2024 været omfattet af EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud, som er regelsættets korrektive spor for lande med for store budgethuller. Det gør det sværere at begrunde en aktivering (ECB, European Commission).

Frankrig kan stadig sælge obligationer. Den sværere prøve ligger i Nationalforsamlingen: Paris skal vedtage flere år i træk med budgetstramninger, før præsidentvalget i 2027 gør finanspolitisk disciplin endnu mindre populær.