Frankrigs underskud udløser IMF-alarm

Frankrig har et offentligt underskud på 5,2 % af BNP (IMF). Statsgælden er oppe på 3,54 billioner euro (Eurostat, INSEE). Og den franske stat betaler nu tæt på 4 % for at låne penge i ti år (IG). Da IMF 22. juli offentliggjorde sin årlige gennemgang af fransk økonomi, var konklusionen usædvanligt klar: Afstanden mellem statens udgifter og indtægter bliver ikke mindre (Bloomberg).

IMF venter nu et fransk underskud på 5,2 % af BNP i 2026. Det er højere end regeringens eget mål på 5 % og næsten uændret fra 5,1 % i 2025. Den offentlige gæld steg alene i første kvartal med 75,6 mia. euro og nåede 117,6 % af BNP. For to år siden lå tallet på 112,6 %.

Det ville være lettere at håndtere, hvis Frankrig stadig kunne låne billigt. Det kan landet ikke længere.

Sådan æder højere renter budgettet

Renten på franske tiårige statsobligationer, altså den betaling investorer kræver for at låne penge til Paris i et årti, ligger omkring 3,93 %. Spændet til Tyskland, forskellen mellem franske og tyske låneomkostninger, er udvidet til omkring 80 basispoint, hvor ét basispoint er en hundrededel af et procentpoint. Tidligere lå spændet omkring 60 basispoint (FAZ). Markedet tager nu mærkbart mere for at finansiere Frankrig.

Den prisstigning ryger direkte ind i statsbudgettet. BNP Paribas har beregnet, at hvis låneomkostningerne bliver på det nuværende niveau, vil den ekstra renteregning opsluge omkring 60 % af den udgiftsstigning, der er planlagt i budgettet for 2027 (BNP Paribas). For hver ti euro, Frankrig havde tænkt sig at bruge ekstra på hospitaler, skoler eller forsvar, vil seks euro i stedet gå til obligationsejere.

Regeringen lægger ikke skjul på presset. Økonomiminister Roland Lescure har kaldt målet om et underskud på 5 % vanskeligt, mens budgetminister David Amiel har sagt, at der skal findes yderligere 3 mia. euro i besparelser ud over de 6 mia. euro i akutte besparelser, der allerede er gennemført (Euronext/Reuters).

IMF kræver mere. Fonden anbefaler nedskæringer eller skattestigninger svarende til omkring 0,8 % af BNP om året frem til 2029, når man ser bort fra konjunkturernes midlertidige virkning. Det er det, økonomer kalder en strukturel budgettilpasning (IMF). Med en vækstprognose på kun 0,6 % i år (Boursorama) betyder den kurs, at der skal skæres i ydelser og service, som mange borgere faktisk bruger.

Derfor følger eurozonen med

Frankrig er eurozonens næststørste økonomi. Højere franske renter betyder ikke automatisk højere renter i Madrid eller Rom. Men de ændrer investorernes vurdering af risiko i hele valutaunionen og begrænser, hvad ECB, Den Europæiske Centralbank, kan gøre.

ECB oprettede i 2022 et værktøj, der kan bruges, hvis uro på obligationsmarkederne forstyrrer pengepolitikken (ECB). De franske rentespænd har endnu ikke udløst den mekanisme. Men ECB’s mulighed for at sænke renterne bliver mindre, når troværdigheden om finanspolitikken i et stort medlemsland svækkes.

Frankrig har siden juli 2024 været omfattet af EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud, den formelle proces der starter, når et lands underskud overstiger 3 % af BNP. Seks andre medlemslande er i samme situation (Council of the EU).

Den mest sigende sammenligning er Italien. Franske og italienske låneomkostninger nærmer sig hinanden, og Italiens økonomiminister, Giancarlo Giorgetti, venter, at Italien kommer ud af sin egen underskudsprocedure før Frankrig (Il Messaggero). For et land, der længe kunne låne tættere på tyske end italienske vilkår, siger den forskydning en del om, hvordan markedet nu vurderer fransk finanspolitisk risiko.

Diskussionen om, hvor besparelserne skal lande, er allerede konkret. Blandt forslagene er højere egenbetaling i sundhedsvæsenet og lavere tilskud til medicin. Det vil flytte udgifter over på de husholdninger, der har størst behov for behandling (Le Figaro). Økonomen Olivier Blanchard vurderer, at Frankrig skal lukke hullet mellem indtægter og udgifter før rentebetalinger med omkring 120 mia. euro for at stabilisere gælden. Han advarer samtidig om, at selve den franske budgetproces øger risikoen for en gældskrise (Le Monde).

Frankrig forhandler stadig inden for EU’s almindelige finanspolitiske regler. Landet står ikke over for en redningspakke. Men det har et troværdighedsproblem, og den slags bliver dyrere, jo længere man venter. Hvert kvartal uden korrektion fastholder underskuddet, løfter renteregningen og gør valget skarpere: patienter med højere sundhedsudgifter, offentligt ansatte med strammere budgetter eller fremtidige skatteydere med en større gæld.