Frankrigs 5%-mål kræver nye budgetgreb

Den franske regering vil sænke underskuddet, altså det beløb, staten bruger ud over sine indtægter, fra 5,4 % af BNP i år til 5 % i 2027 (regeringens budgetpræsentation). Hver skat, politikerne fjerner, og hver besparelse, de opgiver, kræver en anden skat eller besparelse, hvis målet skal holde. Siden tirsdag har hele Nationalforsamlingen skullet tage stilling til de valg.

Et forslag fra de franske socialister om at forkaste lovforslaget blev tirsdag stemt ned med 149 stemmer for og 236 imod (afstemningsresultat fra Nationalforsamlingen). Afstemningen holdt dermed lovforslaget i live, men afgjorde ikke, hvad det skal indeholde. Ugen før havde finansudvalget forkastet forslagets indtægtsdel med 31 stemmer mod tre (LCP’s omtale af udvalgsbehandlingen), som vi skrev i weekenden (To Brief). Da afstemningen kun var vejledende, behandler de folkevalgte nu ændringsforslag til regeringens oprindelige tekst (Nationalforsamlingens tidsplan).

Hvem betaler efter regeringens plan

Det Høje Råd for Offentlige Finanser, som uafhængigt efterprøver regeringens prognoser, opgør nye tiltag for 43 mia. euro: omkring 18 mia. euro i øgede indtægter og 25 mia. euro i udgiftsbegrænsninger (rådets vurdering). Offentligt ansatte får lønfrysning, pensioner over det laveste niveau reguleres langsommere, og store virksomheder skal fortsat betale en ekstra skat af overskuddet, dog med en lavere sats (regeringens budgetpræsentation). Samtidig følger indkomstskattens grænser inflationen. Det beskytter husholdninger mod at ryge op i et højere skattetrin alene, fordi lønnen følger priserne.

Planen bygger på en vækstprognose, som Det Høje Råd kalder optimistisk: 1 % næste år (rådets vurdering). Hvis økonomien vokser langsommere, bliver skatteindtægterne mindre, og underskuddet større, selv hvis parlamentet ikke ændrer planen.

Hver indrømmelse kræver en erstatning

Parlamentet er allerede begyndt at ændre planen. En foreløbig beregning viser, at finansudvalgets ændringsforslag ville forringe saldoen med omkring 10 mia. euro og efterlade underskuddet tæt på 5,4 % (LCP’s omtale af udvalgsbehandlingen). Roland Lescure, regeringens forhandler, siger, at han vil forhandle med oppositionen, så længe underskudsmålet på 5 % holder (AFP’s omtale).

Han skal hente støtte fra partier, der vil lukke hullet på hver sin måde. Socialisterne vil hæve skatten på store formuer og arv, slå hårdere ned på skattesnyd og beskytte lønninger og pensioner (Socialistpartiets prioriteter). Laurent Wauquiez’ Republikanere vil finde yderligere besparelser for 20 mia. euro, men modsætter sig tiltag, der rammer pensionister (La Tribune). Begge partier vil skåne pensionisterne, og dermed falder en af regeringens besparelser bort. De forslag, der er nævnt her, udpeger ikke tilstrækkelige erstatninger.

Hvad en lang forsinkelse vil koste

Frankrig betaler allerede en højere rente for sin gæld end Tyskland og Italien. Den 13. oktober gav franske tiårige statsobligationer 4,810 % i rente mod 3,435 % for tyske og 4,505 % for italienske, ifølge det græske gældsagentur (det græske gældsagenturs markedsoversigt). Rentedata fra én dag viser ikke, at budgetstriden har skabt forskellen. De viser prisen på nye lån, og hvordan dyrere finansiering gradvist slår igennem på budgettet, efterhånden som ældre obligationer udløber og erstattes til de aktuelle renter (det franske gældsagenturs oplysninger om løbetider).

Lescure mener ikke, at gælden vokser af sig selv, og peger på, at den gennemsnitlige rente på den samlede statsgæld ventes at være 2,5 % i 2027, under den nominelle vækst, altså væksten inklusive inflation, på 2,7 % (MoneyVox). Gennemsnittet holdes nede af ældre gæld med lavere rente. Det Høje Råd advarer om, at nye lån allerede koster mere end væksten, og forventer, at gælden når 121,7 % af BNP (rådets vurdering).

Hvis Frankrig ikke har et budget på plads i januar, falder landet tilbage på en særlov. Den giver staten lov til at opkræve de gældende skatter og fortsat låne, men begrænser udgifterne til nødvendige offentlige opgaver på sidste års niveau (rapport fra finansinspektoratet). Jérôme Fournel, der stod i spidsen for finansinspektoratets undersøgelse, sagde, at ordningen fungerer i cirka to måneder (Le Figaro). Hvis særloven bruges i ni til tolv måneder omkring et præsidentvalg, vil underskuddet ifølge inspektoratet blive mindst 0,5 procentpoint af BNP større end i 2026 (rapport fra finansinspektoratet).

Finansudvalgets ændringer ville fjerne hele den planlagte forbedring af underskuddet, hvis de blev vedtaget uden erstatninger. Nationalforsamlingen har endnu ikke vedtaget dem, og vækstprognosen kan stadig ændre regnestykket i begge retninger. Det ændrer ikke regnestykket for Lescure, socialisterne og Republikanerne: Hver gang de fjerner et tiltag, må de pege på den skat eller besparelse, der skal træde i stedet.