Frankrigs budget skærer kun lidt i underskuddet

Premierminister Sébastien Lecornu har lovet en budgetindsats på omkring 54 mia. euro i 2027. Alligevel ventes underskuddet kun at falde fra 5,4 % af BNP i år til 5 % næste år (France 24, Le Monde). BNP er værdien af landets produktion på et år. Det meste af beløbet skal opveje udgifter, der ellers ville stige. Resten rammer pensionister, offentligt ansatte og lokale myndigheder ujævnt, mens store virksomheder ender med at betale mindre.

Hvorfor 54 mia. euro ikke rækker længere

Regeringen måler sin indsats i forhold til et tænkt 2027, hvor den ikke gør noget. I det forløb fortsætter udgifterne til renter, pensioner og sundhed med at vokse, og Lecornu har sagt, at underskuddet så kan overstige 6,5 % af BNP (Deutschlandfunk). Når regeringen blot holder udgifterne i ro, tæller det derfor som en besparelse.

Le Monde deler beløbet i to. Omkring 40 mia. euro skal opveje udgiftsstigninger, der ellers ville komme, mens kun cirka 14 mia. går videre og faktisk skal sænke underskuddet (Le Monde).

Det er Le Mondes opgørelse; regeringens officielle tal ventes fremlagt i dag. De to lovforslag, ét for statsbudgettet og ét for social sikring, skal efter planen præsenteres kl. 8.30 i dag (Finansministeriet).

Hvem skal betale regningen?

Pensionisterne står til den tydeligste regning. Arbejdsminister Jean-Pierre Farandou vil hente omkring 5,5 mia. euro på pensionerne. Heraf skal 4,1 mia. komme fra, at pensioner over cirka 1.260 euro sættes op med mindre end inflationen (TF1). Finansministeriet forventer, at priserne stiger 1,8 % i 2027 (Finansministeriets prognoser). Pensionister over grænsen får altså flere euro udbetalt, men beløbet rækker til mindre.

Yderligere 1,4 mia. euro skal komme fra indkomstskat. Loftet over et fradrag på 10 %, som pensionister kan trække fra deres skattepligtige indkomst, sænkes fra 4.439 til 3.000 euro (TF1). Det rammer en anden gruppe: pensionister med så høj pensionsindkomst, at fradraget ellers ville nå loftet. De skal betale mere i skat.

Offentligt ansatte rammes af en fastfrysning af indekspunktet, grundværdien bag en stor del af løntrinene. Det ventes at give en besparelse på omkring 2 mia. euro (La Dépêche). Den del af lønnen, der følger indekspunktet, står stille, mens priserne stiger. Andre dele af den enkeltes løn kan stadig ændre sig.

Lokale myndigheder skal bidrage med omkring 5,4 mia. euro. Kravet rettes mod de bedst stillede, herunder omkring 40 % af Frankrigs kommuner (BFMTV). Jean-François Debat, formand for udvalget for lokale finanser, kaldte kravet ude af proportioner og advarede om, at det kan bremse lokale investeringer.

Store virksomheder slipper bedre, end betegnelsen »indsats« antyder. En midlertidig ekstraskat på de største virksomheder indbragte omkring 8 mia. euro. Den fortsætter, men på et niveau, der ventes at give cirka 5 mia. euro. De berørte virksomheder betaler dermed omkring 3 mia. euro mindre end i dag (Budgetministeriet).

Hvad parlamentet kan ændre

Lecornu kan ikke regne med et fast flertal. Socialisterne afviste i september at støtte budgettet (Deutschlandfunk). Marine Le Pen advarede om, at hendes parti Rassemblement National kan stemme imod et budget, der ikke lader pensionerne følge inflationen (Die Zeit).

Lecornu havde lovet ikke at bruge forfatningens artikel 49.3, som kan få et lovforslag vedtaget uden afstemning, medmindre et flertal vælter regeringen. Den 30. september blev bestemmelsen igen diskuteret som en mulig udvej (Le Figaro).

De lokale myndigheder har grund til at håbe på indrømmelser. Sidste år endte et foreslået bidrag på mere end 4,7 mia. euro på omkring 2 mia. (BFMTV). Hvis regeringen giver efter i år, skal pengene findes et andet sted, underskudsmålet lempes, eller væksten blive højere end finansministeriets prognose på 1 % i 2027 (Finansministeriets prognoser).

Med regeringens egne tal bremser budgettet forværringen af Frankrigs offentlige finanser, men standser den ikke. Det meste af indsatsen holder kun udgifter nede, som ellers ville stige. De mærkbare besparelser rammer pensionister over grænsen, pensionister med så høj indkomst, at de betaler indkomstskat, offentligt ansatte og velstående kommuner. Store virksomheder er den eneste gruppe, der bliver bedt om at betale mindre end i dag.