Frankrigs budget på €54bn mangler bilag

Frankrigs premierminister, Sébastien Lecornu, annoncerede en »budgetindsats« på 54 mia. euro for 2027, næsten en fordobling af de 30 mia. euro, hans regering diskuterede få dage tidligere (La Dépêche, To Brief). Tallet lyder som en markant politisk kursændring. Det meste af stigningen skyldes dog en ændret vurdering af, hvor stort underskuddet ville blive, hvis regeringen ikke greb ind.

En revideret prognose forklarer den større opstramning

Den tidligere plan på 30 mia. euro byggede på, at underskuddet i 2027 uden nye tiltag ville blive omkring 5,7 % af BNP. EU-Kommissionen havde anslået et niveau i det interval (EU-Kommissionen). Nu vurderer regeringen, at underskuddet vil overstige 6,5 % (L'Union, La Dépêche). En opjustering på 0,8 procentpoint af Frankrigs BNP på omtrent 3.000 mia. euro (Eurostat) kan forklare næsten hele stigningen i overskriften. Regeringen har ikke offentliggjort en formel opgørelse, der viser sammenhængen, men regnestykket hænger sammen: Målet er det samme, mens udgangspunktet er dårligere.

Målet er et underskud på 5 % af BNP. Regeringen siger, at dens tiltag vil bringe underskuddet ned på 4,8 %, men 6,4 mia. euro i ekstra forsvarsudgifter løfter det tilbage til 5 % (Le Monde). Den reelle finanspolitiske opstramning ligger derfor tættere på 48 mia. euro, selv om skønnet afhænger af, om forsvarsudgifterne og besparelserne opgøres efter samme regnskabsprincip.

Regeringens prognoser bygger på 1,0 % realvækst og 1,8 % inflation i 2027 (Frankrigs økonomiministerium). Forudsætningerne gør en forskel for regnestykket. En svagere vækst vil reducere skatteindtægterne og øge udgifterne til ydelser. Dermed vokser det hul, pakken skal lukke.

Pensioner fastfryses, selskabsskatten sænkes

Blandt de tiltag, der er lagt frem, bærer pensionister og offentligt ansatte den mest synlige del af regningen. Pensionerne vil stige langsommere end priserne, hvilket ventes at spare staten for under 6 mia. euro. Lønnen i den offentlige sektor fastfryses på det nuværende indeksniveau, hvilket skal give en besparelse på omkring 2 mia. euro (La Dépêche). Hvis inflationen når de forventede 1,8 %, vil fastfrysningen af lønindekset mindske købekraften for de lønmodtagere, hvis løn følger indekset.

Store virksomheder får derimod en skattelettelse. Den midlertidige ekstraselskabsskat indbringer i øjeblikket omkring 8 mia. euro. Regeringen vil videreføre den med en lavere sats, som ventes at indbringe omkring 5 mia. euro (Le Monde). I regeringens regnskab tæller de 5 mia. euro som en besparelse, fordi alternativet er, at skatten udløber. I faktiske skattebetalinger betaler virksomhederne mindre.

Det er de dele, regeringen indtil videre har identificeret. Størstedelen af de 54 mia. euro er endnu ikke opdelt i konkrete poster, og de offentliggjorte tiltag overlapper med bredere udgiftslofter. HCFP, Frankrigs uafhængige finanspolitiske vagthund, som kontrollerer, om regeringens prognoser hænger sammen, ventes at modtage budgetforudsætningerne i denne uge. HCFP's vurdering er endnu ikke offentliggjort (HCFP, La Tribune).

Intet flertal, ingen plan B

Lecornu har lovet ikke at bruge artikel 49.3 i den franske forfatning. Bestemmelsen giver regeringen mulighed for at få et budget gennemført, medmindre et flertal stemmer for at vælte regeringen. Løftet er politisk, ikke juridisk. Budgettet er derfor udsat i Nationalforsamlingen, hvor intet parti har flertal. Venstrefløjen er imod fastfrysningen af pensioner og lønninger, mens National Rally når som helst kan trække sin støtte tilbage. De to blokke behøver ikke blive enige om et alternativ. De skal blot stemme imod den samme tekst.

Frankrigs rentespænd til Tyskland nåede omkring 96 basispoint (0,96 procentpoint) i midten af september, tæt på det højeste niveau siden 2012 (Frankrigs centralbank). Italiens rentespænd lå samtidig på omkring 88-89 basispoint (QuiFinanza). I en kort periode betalte Frankrig dermed mere for at låne end et land med en højere gæld i forhold til BNP (Eurostat). Frankrig har fortsat adgang til de finansielle markeder, og den gennemsnitlige løbetid på statsgælden er over otte år, så højere renter slår først igennem med en forsinkelse (Agence France Trésor). Den voksende rentepræmie passer dog med investorernes bekymring for Frankrigs finanspolitiske udsigter og den parlamentariske risiko omkring budgettet.

Frankrig har meldt et mål på 54 mia. euro ud. Regeringen har endnu ikke fremlagt en dokumenteret pakke på 54 mia. euro. De konkrete budgetlovforslag og HCFP's vurdering vil afgøre, om tallet holder.