Frankrigs €54bn-plan øger stadig gælden

Frankrigs udkast til budgettet for 2027 lægger op til, at det årlige underskud falder fra 5,4 pct. til 5,0 pct. af BNP. Den offentlige gæld vil imidlertid stige fra 119,3 pct. til rekordhøje 121,7 pct. (Les Echos Investir, Le Monde). Et et mindre underskud er stadig et underskud. Frankrig stifter fortsat gæld, blot i et langsommere tempo. Samtidig vokser økonomien ikke hurtigt nok til at absorbere den.

Hvorfor mindre låntagning stadig betyder større gæld

Et lands gældskvote, altså gælden målt i forhold til BNP, kan falde, selv om staten låner penge. Det kræver, at økonomien vokser hurtigere end gælden. Spanien viste hvordan i juli: Den samlede gæld steg, men den nominelle vækst, som også omfatter prisstigninger, var stærk nok til at bringe gældskvoten under 100 pct. af BNP (Banco de España, El País).

Frankrig står i den modsatte situation. Cour des comptes, den institution der reviderer statens regnskaber, har beregnet, at landet med en gæld tæt på 119 pct. af BNP skal bringe underskuddet ned omkring 2,8 pct. for at få gældskvoten til at holde op med at stige (Cour des comptes). Regeringens eget mål på 5,0 pct. i 2027 ligger næsten dobbelt så højt.

Renteudgifterne gør det sværere at lukke hullet. Når gamle obligationer, der blev udstedt til lave renter, udløber, erstatter Frankrig dem med nye til højere renter. Ifølge Tagesschau nåede renteudgifterne 34,5 mia. euro i første halvår af 2026, næsten 20 pct. mere end året før. Ifølge Public Sénat vil højere udgifter til gældsbetjening, altså statens betalinger til kreditorerne, udhule omkring 10 mia. euro af den forbedring, regeringen regner med i 2027.

Hvorfor 54 mia. euro ikke betyder 54 mia. euro i nedskæringer

Regeringen siger, at den vil finde besparelser for 54 mia. euro. Beløbet måler forbedringen i forhold til et scenarie, hvor regeringen ikke gør noget, og underskuddet vokser mod 6,5 pct. (Europa-Kommissionen). Der er tale om en reel finanspolitisk opstramning, men ikke om en liste med konkrete nedskæringer for 54 mia. euro. En tidligere udgave af planen lød på omkring 30 mia. euro. Forskellen skyldes i vidt omfang, at scenariet uden indgreb er blevet værre.

Regeringen har ikke offentliggjort en fuld opgørelse, der forbinder de konkrete tiltag med de 54 mia. euro. Det, der indtil videre er synligt, tyder på, at byrden bliver skævt fordelt.

Pensionister skal enten have fastfrosset deres ydelser eller have reduceret deres skattefradrag, hvilket ventes at indbringe omkring 6 mia. euro (LCP). Offentligt ansatte får en lønpause, der skal spare cirka 2 mia. euro. Finansministeriet, Bercy, forventer en inflation på 1,8 pct. i 2027 (French Economy Ministry). Derfor vil lønstoppen reelt betyde lavere løn.

Store virksomheder skal derimod betale mindre end i dag. En midlertidig ekstraskat på selskaber indbringer i øjeblikket 8 mia. euro om året. Budgettet vil bevare skatten, men sænke indtægten til omkring 5 mia. euro (French Budget Ministry). Officielt tæller det som en besparelse i forhold til, at skatten ellers ville udløbe helt. I praksis får virksomhederne en skattelettelse på 3 mia. euro sammenlignet med i dag. Yderligere 6,4 mia. euro til forsvar modvirker samtidig en del af opstramningen andre steder.

De nævnte tiltag giver tilsammen ikke 54 mia. euro. Forskellen mellem de konkrete initiativer og den samlede opjustering er endnu ikke offentligt forklaret.

Hvad finansrådet kan og ikke kan afgøre

Regeringen har sendt budgetteksterne til Haut Conseil des finances publiques (HCFP), Frankrigs uafhængige finansråd, som vurderer, om budgettets forudsætninger for vækst og indtægter er realistiske (HCFP). Den 19. september havde rådet endnu ikke offentliggjort sin vurdering.

Selv en positiv vurdering fra HCFP vil ikke bevise, at budgettet holder. Rådet vurderer prognoserne, ikke lovgivningen. Budgettet skal vedtages af et parlament, hvor ingen partier har flertal. Regeringen kan bruge forfatningens artikel 49.3 til at gennemføre budgettet uden en afstemning, men det kan udløse et mistillidsvotum.

Frankrig har været under EU’s procedure ved uforholdsmæssigt store underskud, den formelle proces der skal tvinge lande til at begrænse for høj offentlig låntagning, siden juli 2024. Underskuddet skal ned under 3 pct. senest i 2029 (Rådet for Den Europæiske Union). Frankrigs tidligere plan forudsagde, at gælden ville toppe på 118,7 pct. i 2027. Den nye prognose på 121,7 pct. viser, at den kurs allerede er brudt (Europa-Kommissionen).

Selv hvis alle budgettets tiltag bliver gennemført, vil gælden fortsat stige. Parlamentet skal afgøre, hvem der betaler for en langsommere forværring, mens regeringen stadig mangler at fremlægge et fuldt regnestykke for den finanspolitiske tilpasning på 54 mia. euro.