Vækstgab på 0,5 point rammer Frankrigs budget

De franske husholdninger blev fattigere i andet kvartal. Købekraften pr. forbrugsenhed, altså hvad en typisk husstand reelt kan købe efter skat og inflation, faldt med 0,6 %, viser reviderede nationalregnskabstal fra det franske statistikkontor INSEE (INSEE Q2 accounts). Samtidig sænkede INSEE næsten sin vækstprognose for 2026 til det halve, fra 0,7 % til 0,4 % (INSEE September overview, INSEE June outlook). Regeringen har imidlertid lagt sit budget efter en vækst på 0,9 % (French Treasury). Forskellen mellem budgettets forudsætning og den forventede virkelighed er dermed allerede stor nok til at efterlade et mærkbart hul i de offentlige finanser.

Færre job giver lavere forbrug og færre skatteindtægter

Nedjusteringen skyldes nye tal, ikke blot et mere pessimistisk skøn. Reviderede kvartalstal fra slutningen af august viste, at økonomien skrumpede med 0,2 % i første kvartal og stod stille i andet. Begge resultater var svagere, end INSEE havde regnet med i juni (INSEE Q2 accounts). Frankrig gik derfor ind i efteråret med stort set ingen økonomisk fremdrift.

Konsekvenserne er tydeligst på arbejdsmarkedet. INSEE forventer, at 52.000 lønmodtagerjob forsvinder i løbet af 2026, efter et tab på 48.000 job i 2025. Arbejdsløsheden lå på 8,1 % i første kvartal og ventes at nå 8,6 % ved årets udgang (INSEE September PDF). Når mennesker mister jobbet eller frygter at gøre det, holder de igen med forbruget. De franske husholdningers opsparingskvote ligger allerede omkring 17,6 % (European Commission forecast: France). Det tyder på, at familierne beholder pengene på kontoen frem for at sende dem videre ud i økonomien.

Et lavere forbrug svækker indtægterne fra indkomstskat, moms og selskabsskat, mens større arbejdsløshed øger udgifterne til understøttelse. Begge dele presser underskuddet op på et ubelejligt tidspunkt. Frankrig er allerede omfattet af EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud, som formelt forpligter landet til at få underskuddet ned under 3 % af BNP senest i 2029. I øjeblikket ligger det omkring 5 % (Council fiscal-path decision, European Commission forecast: France).

Dyrere lån strammer skruen yderligere

Den Europæiske Centralbank, ECB, som fastsætter renterne for de 20 eurolande, hævede renten med 0,25 procentpoint den 10. september (ECB decision). Rentestigningen rammer ikke hele den franske statsgæld med det samme. Statsobligationerne har en gennemsnitlig løbetid på omkring otte år (Agence France Trésor), så de højere renter siver gradvist ind i budgettet, efterhånden som udløbne obligationer erstattes af nye og dyrere lån. Retningen er dog klar: Renten på franske tiårige statsobligationer er steget til et niveau over det, som Spanien og Italien aktuelt betaler for at refinansiere deres gæld (ECB government bond statistics, To Brief).

De fleste franske boligejere har lange fastforrentede lån og mærker derfor ikke rentestigningen nu, viser Banque de Frances tal for nye udlån (Banque de France lending survey). Belastningen rammer først nye boligkøbere, små virksomheder, der skal refinansiere lån med variabel rente, og staten selv.

Tyskland viser forskellen på svag vækst med og uden finanspolitisk råderum. Den tyske vækst er omtrent lige så beskeden, muligvis 0,5 %, men Berlin har plads i budgettet til store investeringer i infrastruktur og forsvar. Bundesbank vurderer, at de kan løfte væksten med 1,3 procentpoint frem mod 2028 (Bundesbank projection). Frankrig har ikke samme mulighed. Underskuddet er allerede for stort til et konjunkturprogram, og EU-reglerne kræver, at landet strammer finanspolitikken.

Paris skal derfor træffe et vanskeligt valg om budgettets sammensætning og tempo. Store besparelser eller markante skattestigninger i en økonomi, der knap vokser, kan svække det skattegrundlag, som regeringen skal bruge til at nedbringe underskuddet. En udsættelse uden et budget med konkrete besparelser eller indtægtsstigninger og et realistisk vækstskøn kan omvendt udløse endnu højere renter, hvis investorerne mister tilliden til planen. Med en vækst på 0,4 % kan Frankrig ikke følge EU’s underskudskrav uden mærkbare omkostninger. Hvor stor en del der rammer husholdninger og arbejdspladser, afhænger af beslutninger, som Paris endnu ikke har fremlagt. Lavere låneomkostninger kunne lette presset, men dem bestemmer Frankrig ikke selv.