Frankrigs gældstillæg nærmer sig 90 basispoint

Renten på franske tiårige statsobligationer nåede 4,31 % den 9. september, det højeste niveau siden finanskrisen i 2008 (Reuters via Les Echos Investir). Det kan ligne begyndelsen på en gældskrise, men så langt er Frankrig ikke kommet. Størstedelen af stigningen skyldes et globalt hop i obligationsrenterne, altså det årlige afkast investorer kræver for at låne en stat penge. Den særlige franske risiko er mindre, virker langsommere og bør derfor måles mere præcist.

Den franske rente steg mere end den tyske, men forskellen var begrænset

Obligationsrenterne steg bredt den pågældende uge. Selv Tyskland, der regnes som euroområdets sikreste låntager, nåede 3,42 % (Reuters via Investing.com). Alene den 9. september steg den tyske rente med 6 basispoint, mens den franske steg med 8,5 basispoint (Reuters via Les Echos Investir). Et basispoint svarer til en hundrededel af et procentpoint. Frankrigs rente steg dermed omkring 2,5 basispoint mere end Tysklands den dag. Forskellen er reel, men én handelsdag kan ikke afgøre, hvor meget der skyldes finanspolitisk risiko, og hvor meget der blot er markedsstøj.

Den samlede udvikling giver et klarere billede. Spændet, altså forskellen mellem Frankrigs og Tysklands tiårige lånerente, nåede 88,7 basispoint og dermed næsten 90. Det er det højeste niveau siden november 2024 (Idéal Investisseur). Forskellen er vokset gennem flere måneder og afspejler den ekstra præmie, som investorer kræver for at bære risikoen ved Frankrigs budgetunderskud og politiske usikkerhed.

Sammenligningen med Sydeuropa viser, hvor meget Frankrigs position har ændret sig. Ved handelsdagens begyndelse den 9. september kunne Grækenland låne billigere end Frankrig (France 24/AFP), mens renten på tiårige italienske statsobligationer lå på 4,21 % mod 4,26 % i Frankrig (QuiFinanza). Frankrig betaler nu mere end lande, som landet tidligere kunne låne langt billigere end.

Sådan rammer de højere renter statsbudgettet

En rente på 4,3 % bliver ikke straks lagt på hele Frankrigs låneprogram på 310 mia. euro i 2026. Ved udgangen af juli havde statens gældsforvaltning allerede solgt omkring 71 % af årets obligationer til tidligere og lavere renter (Agence France Trésor). Eksisterende obligationer beholder deres oprindelige rente frem til udløb, og den gennemsnitlige løbetid på den franske statsgæld er over otte år (French Senate). Presset kommer derfor gradvist, når gammel og billig gæld udløber og skal erstattes med ny og dyrere finansiering.

Udviklingen er dog allerede begyndt. Ved auktionen den 3. september steg den accepterede rente på Frankrigs toneangivende obligation med udløb i november 2036 fra 3,90 % i august til 4,23 %, ifølge Boursorama. Køberne mødte fortsat op: Forholdet mellem de samlede bud og mængden af udbudte obligationer var 2,28. Investorerne bød altså på mere end dobbelt så mange obligationer, som staten ville sælge. Efterspørgslen er med andre ord velordnet; køberne er ikke forsvundet.

EU-Kommissionen forventer et fransk budgetunderskud på 5,1 % af BNP i år og 5,7 % i 2027, hvis regeringen ikke gennemfører nye tiltag. Samtidig ventes statsgælden at passere 120 % af BNP (European Commission, European Commission EDP). Hvis renterne forbliver høje, anslår det franske Senats egen følsomhedsanalyse ekstra renteudgifter på omkring 3,2 mia. euro det første år og 23,5 mia. euro over fem år. Beregningen forudsætter, at renterne bliver på det højere niveau gennem hele perioden (French Senate). De penge må findes gennem højere skatter, lavere udgifter eller færre investeringer.

Den Europæiske Centralbank kan gennem sit såkaldte TPI-værktøj købe et lands obligationer, hvis markedsuro forhindrer bankens renter i at slå normalt igennem i hele euroområdet (ECB). Intet den 9. september tydede på, at betingelserne for et sådant indgreb var tæt på at være opfyldt. Samtlige økonomer i en Reuters-måling forventede desuden, at ECB dagen efter ville hæve indlånsrenten til 2,50 % (Reuters via Devdiscourse). Højere styringsrenter holder obligationsrenterne oppe i hele euroområdet.

Nye købere af franske statsobligationer får et højere nominelt afkast, hvis de beholder papirerne til udløb. Eksisterende investorer, som købte obligationerne til lavere renter, må til gengæld se markedsværdien falde. De franske skatteydere mærker regningen gradvist, efterhånden som den billige gæld fra 2010’erne bliver refinansieret på nutidens dyrere vilkår. Frankrig kan fortsat finansiere sig uden problemer på markedet, men hver refinansiering med den nuværende risikopræmie gør regeringens fremtidige råderum lidt mindre.