Frankrig løfter forsvaret med €36bn trods underskud

Den franske Nationalforsamling godkendte 19. maj 36 mia. euro i ekstra militærudgifter og løftede dermed den planlagte forsvarsinvestering frem mod 2030 til 436 mia. euro (Le Monde, Al-Monitor). Forslaget blev vedtaget med 440 stemmer mod 122. Kun den yderste venstrefløj i La France Insoumise og De Grønne stemte imod. Det er den største opjustering af Frankrigs militærbudget i årtier. Men EU’s eneste atomvåbenmagt står uden adgang til det finanspolitiske værktøj, som 17 andre medlemslande bruger til at betale for deres oprustning.

Granater, ikke platforme

De 36 mia. euro går især til det, der bliver brugt op, ikke til en større hærstruktur. De største poster er 8,5 mia. euro ekstra til ammunition og 8,4 mia. euro i alt til droner og fjernstyrede systemer. Derudover afsættes midler til varslingssatellitter (3,9 mia. euro) og afværgemissiler til luftforsvar, som produceres sammen med Italien (1,6 mia. euro) (Al-Monitor).

Budgettet omsætter erfaringerne fra Ukraine til indkøbslister. Efter tre års krig, hvor europæiske lagre er blevet tømt hurtigere end forventet, prioriterer Paris det materiel, der slipper først op. De store prestigeprogrammer rykker ikke frem: ingen nye Rafale-kampfly, ingen ekstra fregatter og intet løft til det fransk-tyske sjettegenerations kampflyprojekt. Forsvarsindustrien beskriver opjusteringen som finansiering af "det format, der blev vedtaget i 2023, men som var underfinansieret", ikke som en egentlig udvidelse (Forces Opérations). Omkring 90 % af udgifterne bliver hos franske virksomheder, den højeste hjemlige indkøbsandel i Europa (Defense News).

Undtagelsen, Frankrig ikke kan bruge

EU’s finanspolitiske reform fra 2024 skabte en forsvarsundtagelse, som lader medlemslande holde ekstra militærudgifter på op til 1,5 % af BNP uden for underskudsberegningen. Sytten medlemslande har aktiveret den (Epicenter Network, Brussels Signal). Frankrig har ikke gjort det, fordi landet ikke kan.

Siden juli 2024 har Frankrig været omfattet af EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud, den formelle proces der åbnes, når et lands budgetunderskud overstiger 3 % af BNP. Frankrigs underskud ligger på 5,1 %. Undtagelsen kan forhindre nye procedurer på grund af forsvarsudgifter, men den ophæver ikke eksisterende sager. Artikel 8 i forordning EU 2024/1264 kræver, at Frankrig bringer underskuddet under 3 % senest i 2029, uanset hvor meget landet bruger på missiler og satellitter.

Skævheden i EU er tydelig. Tyskland har reformeret sin forfatningssikrede gældsbremse og aktiveret undtagelsen. Landet brugte 108 mia. euro på forsvar i 2026, næsten dobbelt så meget som Frankrigs 57 mia. euro. Polen blev det første land til at underskrive EU’s SAFE-forsvarslån, en ny EU-låneordning til militærudgifter, på 43,7 mia. euro og bruger 4,5 % af BNP på militæret. De lande, der har størst finanspolitisk råderum til at opruste, er ikke dem, der bærer Europas atomare afskrækkelse.

Frankrigs låneomkostninger lægger yderligere pres på regnestykket. Renten på tiårige statsobligationer nåede i maj det højeste niveau siden 2009. Den forventede renteregning for 2026, 74 mia. euro, overstiger allerede forsvarsbudgettet. Frankrig låner for at betale renter på gæld, samtidig med at landet låner for at opruste.

Regler under pres

Afstemningen samlede et usædvanligt bredt flertal. Både Rassemblement National og Socialisterne stemte sammen med regeringsblokken, en af de bredeste forsvarspolitiske samlinger i Frankrig i flere år. Men pakken blev vedtaget uden nye indtægter og bygger i stedet på milliardbesparelser i andre ministerier. Venstrefløjens modstand handlede ikke kun om penge: Parlamentsmedlemmer advarede om, at loven giver regeringen uklart afgrænsede beføjelser til at tilsidesætte miljø- og planlægningsregler under sikkerhedskriser.

Macron har støttet en særskilt underskudsbehandling af forsvarsudgifter. Italiens Meloni har truet med at forlade SAFE-låneprogrammet, hvis undtagelsen ikke også udvides til energiomkostninger. Omkring halvdelen af de lande, der bruger forsvarsundtagelsen, anvender det frigjorte råderum på udgifter uden for forsvaret. Det svækker mekanismens troværdighed, netop mens presset for at udvide den vokser.

Lovforslaget går videre til det franske Senat 2. juni. Det parlamentariske flertal er på plads. Det finanspolitiske regnestykke er det ikke.