Frankrig får Usmanov ud af EU’s sanktionsliste

EU-landene forlængede 22. september de individuelle sanktioner mod Rusland med yderligere tre år, men fjernede milliardæren Alisher Usmanov fra listen (Rådet). Frankrig arbejdede for at få ham fjernet, men har ikke offentligt forklaret, hvad der konkret lå bag i hans sag. Dagen efter benådede Aserbajdsjan en fængslet franskmand. Tidsforløbet rejser et spørgsmål, som de foreliggende oplysninger ikke kan besvare.

Hvordan truslen om veto ændrede listen

Usmanov, en russisk-usbekisk forretningsmand, stod på EU’s sanktionsliste. En opførelse på listen betyder, at banker og virksomheder i alle medlemslande skal indefryse personens aktiver. EU-landenes regeringer skal med jævne mellemrum forny opførelserne i Rådet for Den Europæiske Union, hvor de bliver enige om sanktionerne. Beslutninger kræver enstemmighed, så hvert enkelt land kan blokere dem.

Slovakiet havde i månedsvis forsøgt at få Usmanov og milliardæren Mikhail Fridman fjernet fra listen uden held. Den 11. september fremsatte Frankrig sin egen anmodning, som kun omfattede Usmanov (Euronews).

Da to lande nu nægtede at give deres samtykke, gik fornyelsen i stå. EU forlængede kun opførelserne med en uge, mens Slovakiet og Frankrig holdt fast (STVR).

Det endte med en beslutning, der holder sanktionerne mod knap 3.000 personer og enheder i kraft til 22. september 2029 (Rådet). Samtidig blev en håndfuld navne fjernet, blandt dem Usmanov og Fridman (Le Monde).

Benådningen dagen efter og en forbindelse, der ikke er bekræftet

Aserbajdsjans præsident benådede 23. september Martin Ryan, en fransk statsborger, der havde været fængslet siden december 2023 (APA). Samme aften oplyste det franske udenrigsministerium, at Ryan var tilbage hos sin familie. Ministeriet hilste benådningen som en humanitær gestus og nævnte ikke Usmanov (TV5Monde).

Inden sanktionsbeslutningen skrev Euronews, at diplomater beskrev en aftale: Aserbajdsjan skulle benåde to franske statsborgere til gengæld for, at Usmanov blev fjernet fra listen (Euronews). France 24 skrev, at Reuters havde citeret tre europæiske diplomater for, at Paris privat beskyldte Baku for at bruge Usmanov til at presse Frankrig over to af landets statsborgere (France 24).

Aserbajdsjan afviste den fremstilling, og ingen af de to regeringer har bekræftet, at der blev indgået en aftale. Den anden franskmand, forretningsmanden Anass Derraz, sad fortsat fængslet 24. september (BBC). Der blev aldrig offentliggjort vilkår for en eventuel aftale, så hans fortsatte fængsling beviser hverken, at der var en aftale, eller at der ikke var.

Den forklaring, Frankrig skylder sine partnere

Frankrig har kun begrundet sin position med en udtalelse fra en unavngiven diplomat i Paris. Diplomaten henviste til et konkret nationalt sikkerhedshensyn og sagde, at internationale partnere havde henvendt sig til Frankrig om Usmanov (Le Figaro).

Den forklaring er tynd sammenholdt med sagens retslige grundlag. I februar 2024 stadfæstede EU’s Ret Usmanovs opførelse på sanktionslisten. Retten vurderede, at han var en fremtrædende forretningsmand i sektorer, der giver Rusland betydelige indtægter (EUR-Lex). Dommen gør det ikke ulovligt at fjerne ham fra listen, for regeringerne kan i fællesskab tage ethvert navn af. Den viser dog, at EU’s oprindelige sag mod ham holdt ved en juridisk prøvelse.

Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, har sagt, at Paris pressede hårdt på uden at give en nærmere forklaring. Han har bedt Frankrig redegøre for sin begrundelse (ERR).

Det er nu op til de enkelte landes regeringer at opretholde presset på de to mænd. Estland og Letland har indført egne restriktioner, og Litauen forbereder tiltag (To Brief). Hvert land må nu udforme og håndhæve sine egne regler. De gælder kun inden for landets grænser, og banker i resten af EU er ikke længere forpligtet af EU-regler til at indefryse mændenes aktiver.

Det, der kan dokumenteres, viser, hvordan magten blev brugt. Frankrig udnyttede kravet om enstemmighed til at få en undtagelse fra EU’s fælles sanktionsliste. Landet har ikke fortalt de øvrige regeringer eller offentligheden, hvilken trussel der skulle begrunde undtagelsen. Det er ikke dokumenteret, om Ryans benådning hang sammen med sagen. Det franske udenrigsministerium betegner forhandlingerne i Rådet som fortrolige, og kun ministeriet kan afklare spørgsmålet.