Frankrigs gældsrenter rammer højeste niveau i 17 år efter olieblokade i Mellemøsten

Renten på franske statsobligationer nåede i midten af maj 3,97 %, det højeste niveau siden 2009. I Tyskland steg renten på statsobligationer til 3,18 %, det højeste siden 2011. Den udløsende faktor er olieprisen, som er på vej mod 109 dollar pr. tønde, efter at blokaden af Hormuzstrædet har ramt omkring en femtedel af den globale handel med råolie. Men rentehopppet viser også noget, der allerede var der: Europa forsøger at opruste med lånte penge, netop som prisen på kredit stiger.

Fra oliepris til obligationsrente

Vejen fra en oliekrise til dyrere statslån går gennem inflationsforventningerne. Når energi bliver dyrere, trækker det den samlede inflation op, altså det brede prisindeks, hvor brændstof og fødevarer tæller med. I USA nåede forbrugerpriserne 3,8 % i april, drevet af et energihop på 17,9 %. Det sendte renten på amerikanske 10-årige statsobligationer over 4,44 %, og obligationsmarkederne fulgte med globalt.

I Europa indregner markedet nu en sandsynlighed på 87 % for, at ECB, Den Europæiske Centralbank, hæver renten i juni. Når investorer venter højere styringsrenter, stiger afkastkravet på statsobligationer bredt. ECB peger selv på løbetidspræmien, altså den ekstra betaling investorer kræver for at binde penge i lange obligationer i usikre tider, som den vigtigste forklaring på de stigende lange renter. Før krisen lå de langsigtede inflationsforventninger stadig tæt på 2 %. Markedet har ikke opgivet tilliden til ECB. Det kræver bare bedre betaling for en verden, der pludselig ser mere risikabel ud.

Frankrig: Når globalt chok møder lokal svaghed

Alle eurolande betaler mere for at låne. Frankrig har et ekstra problem, fordi det globale rentechok lander oven på en fransk politisk risikopræmie. Forskellen mellem franske og tyske statsrenter er vokset til omkring 85 basispoint, altså 0,85 procentpoint, mod et historisk gennemsnit på 53 før den politiske krise i 2024.

Frankrigs renteudgifter steg 37 % i første kvartal af 2026 til over 6 mia. euro. For hele året venter statskassen 59,3 mia. euro i gældsservice, hvilket nu overstiger uddannelsesbudgettet. Renteudgifterne er blevet Frankrigs største enkeltstående udgiftspost.

Det mest afslørende markedssignal er sammenligningen med Italien. Frankrig og Italien låner nu til næsten samme rente, efter at forskellen mellem deres obligationer sidste sommer faldt til blot 5,5 basispoint. Den gamle rangorden, hvor Frankrig blev regnet for sikkert og Italien for risikabelt, er brudt ned. ECB kalder selv Italien en "positiv undtagelse" på grund af Roms finanspolitiske disciplin, mens politisk fragmentering i Paris slider på tilliden.

Våben og regnestykket, der ikke går op

Oven i det pres ønsker NATO, at medlemslandene bruger 5 % af BNP på forsvar i 2035. Frankrig ligger i dag på 2,4 %. At lukke hullet vil kræve yderligere 75 mia. euro om året, samtidig med at regeringen netop har beordret besparelser på 6 mia. euro for at dække højere renteudgifter. Pengene til oprustning og pengene til gældsservice skal findes i den samme, mindre pulje.

Frankrig står ikke alene. Spaniens finanspolitiske vagthund, AIReF, har advaret om, at Madrid skal finde 15 mia. euro i tilpasninger frem mod 2028 for at overholde EU’s budgetregler. Polens forsvarsudgifter er allerede oppe på 4,8 % af BNP, det højeste niveau i NATO, men 37 % er finansieret med gæld. Tysklands nye infrastrukturfond på 500 mia. euro, lagt oven på ubegrænset forsvarslåntagning, har fået økonomer til at advare om brud på EU’s finanspolitiske regler.

ECB mødes 11. juni. Christine Lagarde har beskrevet situationen som en "lagkage af chok", hvor hvert lag kan håndteres hver for sig, men hvor kombinationen er uden fortilfælde. At bekæmpe et olieudbudschok med højere renter er klassisk centralbankpolitik. Det svære er at gøre det uden at knække den finanspolitiske stilling i eurozonens næststørste økonomi.