G7-plan på 100 millioner tønder mangler dieselmængde

Olieimporterende lande har siden marts frigivet omkring 325 mio. tønder fra nødlagre, lidt over 80 % af det, de havde lovet, oplyser Det Internationale Energiagentur (IEA), som koordinerer landenes lagre (IEA). Den 2. oktober lovede G7 yderligere 100 mio. tønder over fire måneder (G7 statement). Ingen af tallene viser, hvor meget ekstra diesel der kommer ud på det europæiske marked. Det er netop diesel, der er mangel på.

To tal, der opgør forskellige ting

Den 11. marts blev IEA's 32 medlemslande enige om at stille 400 mio. tønder til rådighed, agenturets største koordinerede frigivelse (IEA). Et nødlag er råolie eller færdigt brændstof, som en regering selv holder på lager eller pålægger virksomheder at opbevare i tilfælde af et forsyningschok. Sammenholdt med oktobertallet betyder det, at omkring 75 mio. tønder af martstilsagnet endnu ikke er opgjort som frigivet (IEA March, IEA October).

Tallene dækker også over to forskellige handlinger. I marts lovede regeringerne at stille olie til rådighed. I oktober opgjorde IEA olie, der var frigivet. Ingen af opgørelserne viser, hvor meget brændstof der er solgt til købere eller leveret til depoter.

G7, gruppen af store, velstående demokratier, som blandt andre tæller USA, Japan, Tyskland og Frankrig, lagde derefter sin egen plan frem. Den fordeler 100 mio. tønder over fire måneder og fremrykker en betydelig del af dieselmængden til de første 20 dage (G7 statement). Erklæringen siger, at planen tager højde for tilsagn, der allerede er opfyldt. Den oplyser ikke, hvor mange af tønderne der er nye, og angiver ingen dieselmængde.

Le Figaro stillede det oplagte spørgsmål: Indgår martsopgørelsen i den nye plan, eller kommer den oveni (Le Figaro)? Indtil der kommer et svar, kan oktobertallet og G7-planen ikke lægges sammen uden videre (Franceinfo, Élysée).

Hvorfor diesel er flaskehalsen

Eksporten af råolie fra Mellemøsten er i betydelig grad genoprettet, fortalte IEA's administrerende direktør Fatih Birol G7-landenes ledere. Strømmen af raffinerede produkter, altså brændstoffer som diesel, der allerede er forarbejdet på raffinaderier, er fortsat kraftigt begrænset. Angreb på russiske raffinaderier har forværret presset (IEA). Råolie skal gennem et raffinaderi, før den kan fyldes på en lastbil. Diesel fra lagre springer det trin over og kan sendes direkte til distributørerne.

Derfor er sammensætningen af det, der frigives, lige så vigtig som mængden. I marts viste IEA's foreløbige opgørelse, at de europæiske bidrag især ville bestå af raffinerede produkter (IEA). Hverken oktobertallet eller G7-planen ledsages af en offentlig dieselopgørelse.

G7-landene lovede også ikke at begrænse brændstofeksporten indbyrdes (G7 statement). Det har betydning for Europa, fordi Washington tidligere truede med at begrænse dieselleverancer over Atlanten (To Brief).

Fra udbud til salg og lavere pris ved pumpen

Nationale oplysninger viser, hvor stor afstand der kan være mellem, at brændstof er »til rådighed«, og at det faktisk er solgt. Den nederlandske regering opgør næsten 4,7 mio. af de 5,4 mio. tønder, landet havde lovet, som »frigivet eller stillet til rådighed«. Den oplyser også, at lageragenturet COVA den 2. oktober begyndte at udbyde 50.000 ton diesel (Dutch government). Et udbud er ikke et salg. Køberne skal stadig aftage brændstoffet.

Tyskland viser samme forskel. Den tyske regering har afsat 2,6 mio. ton fra et lager på omkring 20 mio. ton (German government). Den har kun bekræftet, at købere tog imod den første portion, men har ikke oplyst, hvor stor den var. Europæiske lageragenturer opgør brændstof efter vægt, mens IEA tæller tønder. Det gør de nationale tal endnu sværere at lægge sammen.

Et faktisk salg betyder ikke i sig selv, at diesel bliver billigere. Handelsblatt vurderede, at G7-tiltaget er mere nyttigt som et kortsigtet signal til markederne end som en varig sænkning af dieselprisen (Handelsblatt). Polens energiminister, Miłosz Motyka, fremsatte det skeptiske argument den 2. oktober. Når forsyningen ikke er afbrudt, så han ingen grund til at frigive polsk diesel og mente, at det ikke ville sænke prisen ved pumpen ret meget (XYZ).

Argumentet bygger på, hvordan brændstofprisen bliver sat. Prisen ved pumpen består af engrosprisen (det, brændstofhandlerne betaler hinanden), distributionsmargener og afgifter. Derfor slår et fald i engrosprisen kun delvist igennem hos bilisterne. Hvis diesel bliver ved med at være dyr, mærker de største forbrugere det først: vognmænd og virksomheder, der bruger dieseldrevne maskiner. Jo længere presset varer, desto større en del af udgiften vil de sandsynligvis sende videre.

G7 har bedt IEA om en rapport inden for 20 dage (G7 statement). Indtil da peger de offentliggjorte oplysninger på én konklusion: Den samlede frigivelse fra lagrene er betydelig, men G7 har ikke oplyst, hvor meget ekstra diesel planen vil tilføre det europæiske marked. Hverken overlap med martstilsagnet eller en opdeling efter brændstoftype er offentliggjort.