Galați-angreb fremskynder droneværn til €1.5B

Den 29. maj ramte en russisk Geran-2-drone en boligblok i Galați i Rumænien. En mor og hendes teenagesøn blev såret. Det var det første angreb på en beboelsesejendom på NATO-territorium siden Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine. NATO’s generalsekretær, Mark Rutte, fordømte »Ruslands hensynsløse adfærd« (Kyiv Independent). Men i de fælles NATO-kanaler skete der ikke meget. Rumænien valgte ikke at aktivere NATO’s artikel 4, som giver et medlemsland ret til at kræve formelle konsultationer, hvis det føler sig truet. I stedet gik Bukarest den bilaterale vej.

Langs NATO’s østflanke er våbenkøb, hurtigere deployeringer og industrisamarbejder nu ved at danne en parallel forsvarsstruktur. Den bevæger sig uden om alliancens tungeste begrænsning: at alle 32 medlemslande skal være enige.

Kontrakterne er underskrevet, våbnene kommer først senere

Rumænien underskrev før fristen den 31. maj næsten 1,5 mia. euro i kontrakter om anti-droneudstyr under SAFE, EU’s nye fælles program for forsvarsindkøb. Aftalerne omfatter blandt andet syv Rheinmetall SKYNEX-luftforsvarssystemer og mere end 400.000 styk specialammunition (Capital.ro). Leveringen tager et til to år. Indtil da kan Rumænien sende kampfly efter droner, men landet mangler et jordbaseret system, der kan stoppe dem over byer.

Italien sendte den 3. juni fire Eurofighter Typhoon-fly og omkring 180 soldater til Mihail Kogălniceanu-luftbasen. Den 15. juni følger en bilateral træningsmission mod droner (NewsUkraine). Begge deployeringer var planlagt før angrebet i Galați. Angrebet gav dem politisk tyngde.

Rumæniens præsident talte den 4. juni med Estlands præsident, Alar Karis, om at »arbejde tæt sammen om anti-droneprojekter« (ERR). Kommunikéet nævnte hverken konkrete systemer, tidsplaner eller teknologioverførsel. Estland har sensorer langs grænsen, men ingen aktiv kapacitet til at skyde droner ned. Landet kan se dem komme. Det kan ikke ødelægge dem.

Her ligger det reelle tempo

Polens statslige våbenkoncern PGZ har indgået en produktionsaftale med estiske Frankenburg Technologies om anti-dronemissiler. Kapaciteten skal være 10.000 enheder om året (Army Recognition). Aftalen gør Polen til et muligt masseproduktionsknudepunkt for ammunition mod droner på østflanken.

Ukraine sender specialiserede anti-droneteams direkte til Rumænien, Letland, Litauen og Estland. Dermed overfører Kyiv frontlinjeerfaring til lande, som aldrig selv har mødt truslen i samme skala (Romania Insider). Finland, der lukkede Helsinki lufthavn i tre timer den 15. maj efter sin egen dronealarm, har godkendt 50,2 mio. euro i akut støtte til droneforsvar og hævet indkøbsbemyndigelsen med mere end 1 mia. euro frem mod 2032 (Finnish Government).

Hvorfor de fælles strukturer ikke kan følge med

EU’s store plan mod droner, som Kommissionens formand Ursula von der Leyen annoncerede i Vilnius, er en ikke-bindende meddelelse, ikke lovgivning. Håndhævelsesrammen sigter mod 2030. European Drone Defence Initiative skal efter planen have en første kapacitet sidst i 2026 og være fuldt operationel ved udgangen af 2027 (UAV Defence, 2EU Brussels). NATO tilbyder en markedsplads for anti-droneindkøb og rammer for øvelser. Det hjælper på interoperabilitet, men det er ikke en fælles kommando, der kan skyde en drone ned over Galați klokken tre om natten (Defense News).

SAFE-fristen pressede landene til at underskrive kontrakter senest den 31. maj. EU’s fælles rammer bliver tidligst operationelle i 2027. Nationale indkøb under SAFE er derfor ved at blive Europas faktiske forsvarsarkitektur: bilateral i udformning, fælles i ambition.

Der findes heller ingen ramme for erstatning til NATO-borgere, der rammes af krigens afledte angreb. Ifølge de rumænske myndigheder fik ofrene i Galați udbetalinger fra landets akutte sociale hjælpefond, samme mekanisme som efter oversvømmelser.

Ikke alle allierede er enige om, at der overhovedet bør handles. Slovakiets udenrigsminister, Juraj Blanár, nægtede at indkalde den russiske ambassadør og kaldte det »poseren, der ikke løser noget« (Aktuality.sk). Premierminister Robert Fico gik længere og brugte episoden til at kræve dialog mellem EU og Rusland (STVR).

NATO’s forsvarsministre mødes den 18. juni i Bruxelles. De baltiske præsidenter har krævet, at alliancen går fra air policing, hvor man overvåger luftrummet, til egentligt luftforsvar, hvor man forsvarer det (AeroTime). Mødet vil vise, om de bilaterale løsninger bliver permanente, eller om de fælles strukturer kan nå at indhente den virkelighed, som allerede har ramt en boligblok i Galați.