Tysk Chinook-regning stiger €631 million

Tyskland ville købe en gennemprøvet amerikansk militærhelikopter direkte fra hylden. Ifølge Der Spiegel er regningen nu steget med 631 mio. euro, før leverancerne overhovedet er begyndt. Hvis Europa ikke kan holde styr på prisen på en moden platform, bliver regnestykket bag kontinentets langt større oprustningsplaner hurtigt ubekvemt.

Et papir fra det tyske forsvarsministerium til Forbundsdagens budgetpolitikere viser, at købet af 60 Boeing CH-47F Chinook-transporthelikoptere nu ventes at koste omkring 7,187 mia. euro, oplyser Der Spiegel. Ministeriet peger på højere Boeing-priser, dyrere underleverandører, lønpres og ændringer i konfigurationen. Ingen af stigningerne skyldes nye militære krav. Selve dokumentet er ikke offentligt, så beløbet hviler foreløbig på Spiegels oplysninger.

Hvordan et "simpelt" køb bliver dyrt

Købet går gennem det amerikanske Foreign Military Sales-system, FMS, hvor Washington fungerer som mellemled mellem køberlandet og producenten. Det amerikanske Defense Security Cooperation Agency orienterede Kongressen om en mulig tysk pakke på 8,5 mia. dollar, som dækkede helikoptere, motorer, beskyttelsessystemer, træning, logistik og langsigtet vedligeholdelse (DSCA). Det tal var fra begyndelsen et loftsskøn. Under FMS-reglerne er de første amerikanske meddelelser omtrentlige; den endelige pris flytter sig, når kontrakter og specifikationer bliver lagt fast (DSCA FAQ).

Det er netop den mekanisme, der gør europæisk oprustning sværere end de politiske overskrifter antyder. Regeringer melder nye udgiftsmål ud. Parlamenter godkender behov for nye kapaciteter. Men mellem beslutning og levering æder inflation, flaskehalse hos leverandører og voksende støttepakker budgettet nedefra. Mønstret er ikke nyt, men omfanget vokser, fordi efterspørgslen på forsvarsmateriel stiger i hele Europa. Forbundsdagens budgetudvalg, som kontrollerer de føderale udgifter, skal nu forklare, hvorfor den sikre og gennemprøvede løsning koster hundredvis af millioner euro mere end lovet (Bundestag).

Afhængighedens pris

Chinook skal erstatte Tysklands aldrende CH-53-flåde og udfylde en rolle, NATO får stadig mere brug for: at flytte soldater, køretøjer og ammunition langs den østlige flanke, blandt andet til Tysklands nye permanente brigade i Litauen (Boeing, Euronews). Hastighed og samspil med allierede talte for det amerikanske køb. Men valget binder også Tyskland til amerikanske priser på reservedele, amerikanske vedligeholdelseskæder og amerikanske opgraderingsplaner i årtier. Hver softwareopdatering, hver større reparation og hver hasteordre i en krise vil gå gennem amerikanske kanaler.

Det franske udenrigspolitiske institut Ifri formulerer advarslen enkelt: Europa kan eje materiellet og stadig være afhængigt af andre for at holde det i luften (Ifri). EU-Kommissionen forsøger at trække i den modsatte retning med SAFE, en ny EU-mekanisme til fælles finansiering af forsvarsproduktion, og har netop foreslået fem fælles europæiske forsvarsprojekter (Euronews). Men intet EU-program kan på kort tid skabe en europæisk tung transporthelikopter med Chinooks modenhed.

Polen viser, hvorfor argumentet om europæisk autonomi ikke alene afgør sagen. Warszawa har satset massivt på amerikanske våbenkøb ud fra den vurdering, at amerikansk materiel binder Washington tættere til Europas forsvar og giver afskrækkelse hurtigere, end europæiske udviklingsprojekter kan levere. Samtidig har Polen indgået forsvarsindustrielt samarbejde med svenske Saab og accepterer dermed, at europæiske alternativer tager længere tid (KPRM). Byttehandlen er tydelig: fart og alliancepolitisk signal nu, industriel autonomi senere.

Presset på hele systemet

Det hollandske forsvarsmemorandum viser, hvor udviklingen peger hen. Haag har tilsluttet sig NATO's 3,5 %-mål og planlægger flere helikoptere, skibe og ubemandede systemer (Defensie). Når alle NATO-lande øger efterspørgslen samtidig, konkurrerer de om den samme begrænsede gruppe af leverandører, faglærte medarbejdere og integrationskapacitet. Priserne stiger. Tidsplanerne skrider. Det samme pres vil ramme de allieredes parallelle indkøbsprogrammer. Den tyske budgetoverskridelse ligner derfor mindre en enkelt fejl og mere et tidligt varsel om, hvad der sker, når politiske udgiftsløfter vokser hurtigere end produktionslinjerne.

Parlamenter har stadig lettest ved at godkende det fly eller den helikopter, de kan se for sig. Den sværere regning ligger i systemet omkring materiellet: software, reservedele, vedligeholdelse og spørgsmålet om, hvor meget af flåden der faktisk kan bruges i krig. Skroget er den synlige del. Den strategiske pris ligger i alt det, der holder det flyvende.