Tyskland åbner for €203.7bn i lån

Tyskland har i årevis gjort gældsdisciplin til økonomisk dyd. Nu har Friedrich Merz’ regering godkendt et budgetudkast for 2027 med omkring 203,6-203,7 mia. euro i ny låntagning, ifølge Reuters-baseret omtale. Den europæiske pointe begynder ikke med beløbet, men med udgangspunktet: Tyskland kan låne på fælles EU-regler fra en position, som Frankrig og Italien ikke har.

Den position hviler på tre forhold. Investorer ser stadig Tyskland som en sikker låntager. Grundloven giver nu Berlin bredere undtagelser. Og forsvarspolitikken giver gælden et politisk værn. Lån er dyrere end i årene med gratis penge, men den tyske tiårige statsobligation, altså den rente investorer kræver for at låne Berlin penge i ti år, lå omkring 2,99 % den 7. juli, ifølge TradingEconomics. Det er ikke prisen på en finansieringskrise.

Lån fra i morgen

Planen er bygget i lag. Det almindelige forbundsbudget, en infrastrukturfond og Bundeswehr-fonden bringer den planlagte låntagning for 2027-2030 op på omkring 838,2 mia. euro, ifølge samme Reuters-baserede omtale. Berlin flytter med andre ord fremtidige skatteindtægter ind i nutidens sikkerheds- og infrastrukturbudgetter.

Den juridiske vej er afgørende. Tysklands gældsbremse, den forfatningsregel der begrænser almindelig låntagning, virker ikke længere på samme måde, når forsvars- og sikkerhedsudgifter overstiger 1 % af BNP, altså økonomiens årlige produktion, som DW og FAZ har beskrevet. Det gør låntagningen lettere at forsvare over for tyske vælgere end en bred udgiftsfest ville være.

Regningen kommer senere. De føderale renteudgifter, altså penge der betales til kreditorer, før nye velfærdsydelser eller skattelettelser overhovedet kan diskuteres, ventes at stige fra 41,9 mia. euro i 2027 til 80,7 mia. euro i 2030, skriver Tagesschau. Renterne får dermed første krav på indtægterne, og senere regeringer begynder hver budgetforhandling med mindre plads.

Det ville være nemmere, hvis væksten gjorde mere af arbejdet. Tysk omtale af budgettet peger på en forventning om realvækst, altså produktion efter inflation, på 0,5 % i 2026 og 0,9 % i 2027, ifølge Onvista/Reuters. Lav vækst gør ikke låntagning forkert. Den gør kvaliteten af det, gælden køber, vigtigere.

Hvem bliver beskyttet

De første vindere er til at få øje på. WirtschaftsWoche skriver om planlagte investeringer på 117,5 mia. euro i 2027 og egentlige forsvarsudgifter på omkring 109,7 mia. euro. Pengene går mod våbenproducenter, byggefirmaer, jernbaneentreprenører og leverandører i den offentlige anlægsøkonomi. Polen vil formentlig ikke bedømme planen efter budgetteknik, men efter om den bliver til udstyr, logistik og Ukraine-støtte, der faktisk når frem. Den bekymring går igen i DW’s polske dækning.

Dækningen findes i mindre beskyttede dele af staten. Upday UK omtaler nedskæringer på 3 mia. euro i tilskud til pensionsforsikringen og 1,8 mia. euro i tilskud til sundhedsforsikringen samt en flytning på 2,7 mia. euro fra Klima- og Transformationsfonden til det almindelige budget for at lukke hullet. Tilskuddene er overførsler fra forbundsbudgettet til forsikringssystemerne, så virkningen afhænger af senere beslutninger om bidrag, ydelser og reserver. Retningen er dog tydelig: Forsvar og infrastruktur får beskyttelse, mens sociale poster og klimaøkonomi hjælper regnestykket med at gå op.

Hvorfor andre ikke bare kan kopiere det

EU’s budgetregler bruger stadig en grænse på 3 % af BNP for underskuddet, altså det årlige hul mellem udgifter og indtægter, og et pejlemærke på 60 % af BNP for gælden, som Kommissionen og forordning 2024/1263 fastlægger. Uligheden ligger i begyndelsespunktet. Et land med Tysklands ry som sikker låntager kan omsætte et sikkerhedschok til investeringsgæld. Et højt forgældet land møder de samme regler med mindre tålmodighed fra markederne og mindre politisk råderum hjemme.

Frankrig viser kontrasten i hårde tal. Arab News har citeret en offentlig gæld på 3.536,1 mia. euro, svarende til 117,5 % af BNP, i første kvartal 2026. Italien viser regnskabskampen: Pagella Politica understreger, at forsvarsudgifter ikke bare forsvinder ud af EU’s underskudsregler. Upday NL føjer troværdighedsproblemet til: Berlin låner tungt, mens Tyskland stadig argumenterer for et slankere EU-budget.

Tyskland har også sin egen mur foran sig. De rapporterede finansieringshuller stiger fra 22 mia. euro i 2028 til 38 mia. euro i 2029 og 47 mia. euro i 2030, ifølge taz. Handelsblatt skriver, at regeringen allerede trækker 6,8 mia. euro fra reserverne for 2027, så der er omkring 3,9 mia. euro tilbage til de følgende år.

Tysklands gældsvending er derfor en test af privilegium, ikke et rent brud med disciplinen. Den kan kun forsvares som præcedens, hvis låntagningen skaber sikkerhed, infrastruktur og reel kapacitet, før renteudgifterne igen lukker rummet.