Tyskland køber Tomahawk-missiler

Tyskland vil købe amerikanske Tomahawk-krydsermissiler. Kansler Friedrich Merz annoncerede aftalen på NATO-topmødet i Ankara og beskrev den som et skridt mod at lukke et hul i Europas evne til at ramme mål langt bag fjendens linjer (Euronews, DW). Købet løser et reelt militært problem. Men det gør samtidig Europa mere afhængigt af Washington på netop det område, hvor fortalere for europæisk strategisk autonomi mener, at kontinentet skal kunne stå på egne ben.

Et års tavshed, så et betinget grønt lys

Tyskland bad første gang om at købe missilerne i juli 2025. Washington lod anmodningen ligge i månedsvis, selv om USA i samme periode godkendte mindre betydningsfulde våbensalg til Berlin (Defense News). Da USA tidligere i år aflyste sin egen planlagte udstationering af langtrækkende missiler i Tyskland, begyndte tavsheden at ligne et politisk signal (The War Zone). Tyskland undersøgte derfor andre muligheder: tyrkiske missiler og partnerskaber med Ukraine om droner.

Annonceringen i Ankara bryder dødvandet. Forsvarsministrene underskrev en hensigtserklæring, hvor Washington forpligter sig til formel eksportgodkendelse inden august. Men et politisk ja er ikke det samme som en færdig handel. Aftalen skal stadig igennem Foreign Military Sales, det amerikanske system for stat-til-stat-eksport af våben (DSCA). Hvor mange missiler Tyskland køber, hvornår de leveres, hvor de placeres, og hvem der skal vedligeholde dem, er endnu ikke offentligt kendt.

Hvad østflanken får på papiret

Tomahawk er et langtrækkende præcisionsmissil. Typhon, den amerikanske hærs Mid-Range Capability-system, er den landbaserede affyringsplatform, som kan sende missilet af sted (ZEIT). Hvis systemet placeres i Tyskland, kan det i princippet true russiske kommandoposter, logistiske knudepunkter og opmarchområder omkring Kaliningrad, Belarus og det vestlige Rusland (Global Banking & Finance / Reuters). Konventionel afskrækkelse handler ikke kun om soldater ved grænsen. Den kræver også evnen til at ramme de mål, som holder en fremrykkende styrke i gang. EU Institute for Security Studies advarede i maj om, at den aflyste amerikanske udstationering efterlod et hul, som Europa ikke hurtigt kan lukke selv (EUISS).

Polske medier beskrev aftalen som en delvis reparation (RMF24). I Litauen blev den koblet til Baltikums sikkerhed og Tysklands voksende militære tilstedeværelse nær Litauen (LRT). Men hverken Warszawa eller Vilnius har offentligt bekræftet, at tyske Tomahawk-missiler indgår i planerne for de første timer af et baltisk forsvar. Missilerne er relevante i et baltisk krigsscenarie. Om de på forhånd er øremærket, bemandet, klar og politisk godkendt til brug i en krise, ved vi stadig ikke.

Paris ser et afhængighedsproblem

Frankrig bestrider ikke, at hullet findes. Franske medier fremstillede købet som et svar på russiske Iskander-missiler i Kaliningrad og på manglen på et europæisk alternativ (Le Monde, Le Figaro). Indvendingen handler om det næste skridt. Den centrale Tomahawk-teknologi, herunder styring, software og beskyttede komponenter, forbliver under amerikansk kontrol (Meta-Defense). Et våben med tysk flag på siden afhænger dermed fortsat af amerikanske forsyningskæder, reservedele, vedligeholdelse og opgraderinger.

Det gør ondt i Paris, fordi det fransk-tyske kampflyprojekt SCAF/FCAS, Europas planlagte næste generation af kampfly, i forvejen er skrøbeligt. Endnu en stor tysk forsvarskontrakt ender i Washington. Merz siger, at Tomahawk-købet er en bro, mens Europa udvikler egne alternativer (DW). Bekymringen, som blandt andre Friends of Europe har rejst, er, at midlertidige løsninger bliver permanente. Så forsvinder både presset og pengene til et egentlig europæisk program for langtrækkende præcisionsvåben.

Hvad meddelelsen stadig mangler

Der er tale om en bilateral amerikansk-tysk handel. NATO leverer den strategiske ramme, men ikke godkendelsen. Indtil Tyskland offentliggør antal, leveringsplan, basering, uddannede besætninger og klare regler for, hvem der kan godkende en affyring i en hurtigt udviklende krise, har Merz annonceret en fremtidig kapacitet. Han har endnu ikke annonceret et våben, Rusland allerede må planlægge konkret efter. De oplysninger bør komme frem, før det formelle salg afsluttes i august.