Tyskland halverer vækstprognosen for 2026, mens industrigiganter flytter produktion til Kina

I tre årtier trak tyske fabrikker en stor del af Europas vækst. Den motor kører ikke længere som før. Tyskland har haft recession eller stagnation i mere end tre år: egentlig tilbagegang i 2023 og 2024 (Destatis, BNP Paribas) og derefter så svag vækst, at regeringen har halveret sit vækstskøn for 2026 til 0,5 %. Ifølge Bundesbank skyldes tre fjerdedele af Tysklands tabte eksportmarkedsandele lavere konkurrenceevne, ikke bare midlertidigt svag efterspørgsel. Bilproduktionen er faldet fra 5,6 mio. biler i 2017 til omkring 4 mio. i 2025 (International Banker). Kemikoncernen BASF har lukket ammoniak- og metanolanlæg ved hovedsædet i Ludwigshafen og bygger i stedet et kompleks til 10 mia. euro i Kina (Clean Energy Wire). Det er ikke en midlertidig pause i produktionen, men flytninger, der ændrer industrikortet.

Hvor chokket rammer først

Tyskland står for omkring 29 % af eurozonens BNP. Når den tyske økonomi svækkes, løber den første regning gennem handelen.

Landene i Central- og Østeuropa sender 20-30 % af deres eksport til Tyskland, ofte som dele og komponenter til tyske fabrikker (Eurostat). Når tyske bilproducenter skærer i ordrerne, mærker samlebåndene i regionen det efter få uger. Slovakiets produktion af transportudstyr faldt 3 % år til år i første kvartal 2026 (Slovak Statistical Office). Ungarn nåede kun 0,3 % BNP-vækst i 2025, svagest i regionen, mens Audi skruede ned for motorproduktionen (BNP Paribas).

Opbremsningen rammer også investeringerne. Tyske virksomheder har 148,1 mia. euro i akkumulerede direkte investeringer i Central- og Østeuropa (KPMG). Når et hovedkontor i Tyskland går i krisetilstand, bliver beslutninger om geninvesteringer i udenlandske datterselskaber udskudt. Det betyder færre nye fabrikker og langsommere modernisering af de eksisterende.

På europæisk niveau binder udviklingen Den Europæiske Centralbank. ECB fastsætter renten for de 20 eurolande og står med et skævt billede: Oliepriserne er steget 84 % siden december 2025 på grund af krisen i Hormuzstrædet (ECB Economic Bulletin), og det presser inflationen op i hele eurozonen. Det gør rentenedsættelser svære. Samtidig gør vækstforskellen mellem nord og syd problemet værre. En fælles rente på 2,0 % kvæler tysk aktivitet, men dæmper kun begrænset Spanien og andre hurtigere voksende sydeuropæiske økonomier. ECB holdt renten på 2,0 % i april, uden at løsningen for alvor passer til nogen af siderne.

Vindere af nød

Tysklands svaghed flytter tyngdepunkter i Europas økonomi. Polen håndterer nu næsten 20 % af al vejgodstransport i EU (Interfax) og dominerer den centraleuropæiske logistik. Krigen i Ukraine har hjulpet udviklingen på vej, fordi handel via Sortehavet er blevet flyttet over på polske landruter. For første gang i 25 år vender flere polakker hjem fra Tyskland, end der rejser den anden vej. Forklaringen ligger i dårligere tyske jobudsigter og stigende polske lønninger.

Spanien tiltrækker kinesiske elbilproducenter, som vil producere inden for EU og undgå toldsatser på op til 45,3 %. Kinesiske virksomheder lagde 4,2 mia. euro i direkte investeringer i Spanien i 2024, det største beløb til et enkelt EU-land. Spanien har nu rekordhøje 22,1 mio. beskæftigede, mens Tyskland har mistet mere end 248.000 industrijob siden 2019 (Jacobin).

Det skal man holde øje med

Tyskland leder efter finanspolitiske smutveje. Den reformerede gældsbremse, som er Tysklands forfatningsmæssige loft over statslig låntagning, undtager nu forsvarsudgifter over 1 % af BNP. Det giver regeringen plads til at bruge 108 mia. euro på forsvar i 2026 (Defence Finance Monitor). Udgifterne vil løfte BNP-tallene. Men militært materiel øger ikke i sig selv industriens produktivitet, og IMF vurderer, at Tysklands befolkning i den arbejdsdygtige alder vil skrumpe 0,7 % om året frem til 2030, det hurtigste fald i G7.

De lande, der vinder på Tysklands snublen, har deres egne svagheder. Polen sender stadig næsten 30 % af sin eksport til Tyskland. Spaniens kinesiske elbilfabrikker afhænger af, at EU’s toldmur bliver stående. De nye vækstmodeller bygger på en balance, hvor Tyskland er svagt nok til at åbne muligheder, men ikke så svagt, at landet trækker resten af Europa ned. Hvis tysk industri for alvor knækker, forsvinder også det velhavende forbrugermarked, som de spanskbyggede elbiler skal sælges til.