Tyskland mangler soldater til Litauen

I Rudninkai syd for Vilnius er håndværkere ved at færdiggøre kaserner, garager, hovedkvarter og brændstofdepoter til en militærbase med plads til omkring 4.800 tyske soldater (LRT). Byggeriet ligger ti måneder foran tidsplanen. Når basen efter planen er fuldt operativ ved udgangen af 2027, bliver den hjemsted for NATO’s første permanente brigade på alliancens baltiske østflanke (deutschland.de). Men ifølge lækkede Bundeswehr-dokumenter, som Focus har omtalt, lå nogle af de enheder, der er udpeget til Litauen, i midten af juni på under 30 procent af den planlagte bemanding. Næsten 2.000 soldater manglede stadig.

Litauen leverer basen. Tyskland har sværere ved at levere soldaterne.

Hvorfor permanent tilstedeværelse betyder noget

Efter Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022 begyndte NATO at bevæge sig væk fra små roterende kampgrupper, altså multinationale enheder, der ankommer, træner og rejser igen, og over mod permanent stationering af tungere styrker tættere på grænsen (NATO). Mekanismen er enkel: Hvis der allerede står tilstrækkelig kampkraft på stedet, vil et angreb fra første øjeblik involvere flere allierede lande. En permanent brigade erstatter forventningen om hurtig forstærkning med den mere håndfaste virkning af faktisk tilstedeværelse.

Litauens penge er allerede bundet

Vilnius har behandlet det tyske løfte som uigenkaldeligt. Litauens nye premierminister, Mindaugas Sinkevičius, har kaldt modtagelsen af brigaden sin regerings »højeste prioritet« (DW, Investing/dpa). Den finansielle risiko er allerede placeret: Den Europæiske Investeringsbank, SEB og Swedbank bakker op om en lånepakke på 369 mio. euro til basebyggerne under et 15-årigt offentligt-privat partnerskab (SEB, Sorainen). De første tyske soldater ventes at flytte ind til efteråret (LRT).

Hullet ligger i Berlin. Forsvarsminister Boris Pistorius fastholder fristen i 2027, men har erkendt, at tvungen udstationering af nuværende soldater kan blive nødvendig, hvis der ikke melder sig nok frivillige (The Munich Eye). Forbundsdagens kommissær for de væbnede styrker, Henning Otte, har rejst spørgsmålet, om tjenestevilkårene er attraktive nok til Litauen-missionen (Presse Augsburg). Det tyske forsvarsbudget er steget med omkring 20 procent til 88,8 mia. euro, men flaskehalsen er mennesker, ikke penge (deutschland.de).

Fra tysk problem til baltisk afskrækkelsesproblem

Personalmanglen stopper ikke ved den tyske grænse. Suwalki-korridoren er den smalle landforbindelse mellem Polen og Litauen, klemt inde mellem Belarus og den russiske eksklave Kaliningrad (NATO Association). En fuldt bemandet tysk brigade nord for korridoren gør det muligt for Polen at fordele forsvarsopgaverne troværdigt. En delvist bemandet brigade betyder, at Warszawa må dække mere alene.

Polen tager allerede højde for den risiko. Den 1. juli oprettede landet en grænseforsvarskomponent med fire brigader til at beskytte den østlige grænse, og der er afsat over 652 mio. złoty i 2026 til befæstningsprogrammet East Shield (gov.pl, Defence24).

Mønstret går igen i de baltiske lande. NATO’s løfte fra 2023 om roterende luftforsvar i regionen er ikke blevet opfyldt løbende, fordi alliancen ikke råder over nok systemer (LRT). Danmark sendte med kort varsel op til 170 soldater til NATO-brigaden i Letland efter en lettisk anmodning (Berlingske). Nordiske rotationer kan gøre flanken tættere bemandet og købe tid. De kan ikke erstatte en permanent stationeret tung brigade.

Fristen bliver støbt i beton

Brigaden er ikke aflyst. Omkring 1.800 Bundeswehr-soldater er allerede i Litauen. For nylig øvede enheden sammen med 2.900 soldater og 800 køretøjer fra otte NATO-lande (DVIDS). Men den tunge panserkomponent er fortsat delvist placeret i Tyskland og rykker kun frem til øvelser. Afskrækkelsen ved NATO’s mest følsomme landkorridor afhænger derfor stadig af, at styrker kan flyttes hurtigt i en krise, snarere end af at de allerede står der.

Rudninkai gør Tysklands løfte til en synlig frist. For hver måned byggeriet skrider frem, bliver det sværere at undvige det spørgsmål, kun Berlin kan besvare: Om 2027 betyder reel kampklarhed eller et politisk mål, der administreres rundt om ubesatte stillinger. Hvis bygningerne fyldes med halve enheder, har NATO bygget tryghed hurtigere end beredskab.