Tysk forsvarslån erstatter €11 milliarder i skattekroner

Den tyske grundlovsændring om lån til forsvar virker præcis efter ordlyden. Netop dér ligger problemet. I 2025 lånte Berlin 28,6 mia. euro uden om gældsbremsen, som begrænser statens årlige låntagning, mens de støtteberettigede sikkerhedsudgifter kun steg med 17,6 mia. euro fra året før (FAZ, Die Zeit). Ifølge Ifo Institute, et af Tysklands førende økonomiske forskningsinstitutter, skyldes forskellen på omkring 11 mia. euro, at eksisterende udgifter nu kan finansieres med lån. Dermed bliver skatteindtægter frigjort til andre poster på statsbudgettet. Bundesbank er uafhængigt nået til en lignende konklusion: Låntagningen efter de nye regler for forsvar og infrastruktur oversteg de reelt nye udgifter og bidrog til at lukke almindelige huller i budgettet (Bundesbank).

Der er ikke dokumentation for, at lånte euro er blevet ført ud af forsvarsbudgettet. Der er tale om finanspolitisk substitution, ikke om misbrug af midler.

Sådan skaber beregningsgrundlaget en budgetgevinst

Grundlovsændringen fra marts 2025 fritager statslige sikkerhedsudgifter over 1 % af BNP fra gældsbremsen. Fem områder tæller med: forsvar, civilbeskyttelse, efterretningstjenester, cybersikkerhed og bistand til lande, der er udsat for væbnet angreb (Bundestag).

Grænsen blev lagt under det beløb, som Tyskland allerede brugte på områderne. Berlin kunne derfor straks låne til eksisterende udgifter uden at tilføre en eneste ekstra euro til landets militære kapacitet. Finansministeriet har juridisk set ret i, at alle de lånte euro opfyldte grundlovens krav. Ifo rejser et andet spørgsmål: Lånene bør føre til mere sikkerhed og ikke blot erstatte de skatteindtægter, der hidtil finansierede de samme udgifter (Ifo).

Begge vurderinger kan være korrekte. Låntagningen var lovlig, men omkring 38,5 % af det undtagne beløb finansierede ifølge Ifo ikke nye forsvarstiltag (FAZ).

Litauen viser, om pengene bliver omsat til forsvar

Tyskland har reelle fremskridt i materielanskaffelser at pege på. Udgifterne til militære indkøb steg med 4,53 mia. euro i 2025, heraf 2,32 mia. euro mere til ammunition (Die Zeit). Udbetalingerne fra den ældre specialfond på 100 mia. euro, en lånepakke fra 2022 til modernisering af Bundeswehr, steg fra 3,5 % af fonden i 2022 til 84 % i 2024 (French Treasury).

Den klareste prøve på, om låntagningen bliver omsat til bemandede og udrustede enheder, er Tysklands 45. panserbrigade i Litauen. Brigaden er Berlins vigtigste bidrag til NATO's forsvar mod øst. Omkring 1.700 soldater gør tjeneste under brigaden, men tallet omfatter en eksisterende NATO-kampgruppe med mere end 1.000 soldater på rotation. Det kan derfor ikke læses som 1.700 nye tyske udstationeringer (Bundeswehr, LRT). De tunge kampvogns- og mekaniserede bataljoner skal efter planen først flyttes fra Tyskland i 2027. I august 2026 var kun 60 % af brigadens endelige stillinger besat med frivillige (Lrytas).

Litauen bruger samtidig 1,33 mia. euro på den baseinfrastruktur, der skal modtage hele brigaden (Lithuanian Defence Ministry).

Den finanspolitiske substitution og brigadens bemandingsproblemer optræder samtidig, men dokumentationen viser ikke, at det ene har forårsaget det andet. Rekruttering, lange indkøbsforløb og flaskehalse i forsvarsindustrien har hver deres forklaringer. Tilsammen viser problemerne dog afstanden mellem Tysklands nye mulighed for at låne og landets dokumenterede evne til at omsætte pengene til kampklare styrker.

Derfor kan de allierede ikke se bort fra problemet

Tysklands evne til at levere har betydning langt ud over landets egne grænser. Alle tre nederlandske kampbrigader er integreret i tyske divisioner. Under øvelsen Fighter Lion 2026 trænede mere end 7.000 tyske og nederlandske soldater fælles operationer (Defensie Dichtbij, Bundeswehr). Samarbejdet fungerer på øvelsespladsen. Det er endnu ikke afprøvet, om de nederlandske brigader under en længerevarende krig kan regne med den tyske kommandostruktur og logistik, som de er afhængige af.

Som vi beskrev i sidste uge, har de føderale revisorer advaret om, at den tyske offentlige gæld kan nå mindst 3 billioner euro i 2030, mens de årlige renteudgifter kan stige til 80,7 mia. euro (Bundestag). Det finanspolitiske råderum er begrænset, og renteudgifterne vil med tiden konkurrere med forsvarsudgifterne om pladsen på statsbudgettet.

Tyskland har dokumenteret, at låntagningen overholder grundloven. Landet har endnu ikke vist, at hele det nye finanspolitiske råderum har skabt yderligere bemandede og udrustede militære enheder. Regeringen, Forsvarsministeriet, Bundeswehrs indkøbskontor og Bundestags budgetudvalg, som godkender de årlige bevillinger og fører tilsyn med deres anvendelse, har hver sin del af ansvaret. De 11 mia. euro er Ifo Institutes skøn over substitution, ikke et dokumenteret tab. Men allierede, der bygger deres forsvarsplaner på tyske løfter, har brug for mere end juridisk korrekte budgetter. De har brug for bataljoner.