Tyskernes benzinløfte på 17 cent er ikke lov

Tysklands forbundsregering og alle 16 delstatsregeringer blev 18. september enige om midlertidigt at sænke brændstofafgiften. Aftalen er politisk, ikke juridisk bindende. Der er hverken offentliggjort et lovforslag eller stemt i Forbundsdagen (Tagesspiegel, ZEIT). Forbundskansler Friedrich Merz vil have afgiftslettelsen på plads 1. oktober. Før Forbundsdagen har vedtaget loven, får bilisterne dog ikke billigere brændstof.

Den foreslåede nedsættelse er 14 cent pr. liter i Energiesteuer, den faste afgift på hver liter brændstof. Fordi der også lægges moms oven på afgiften, kan besparelsen ved pumpen højst blive omkring 17 cent pr. liter (Bundesregierung, Deutscher Bundestag). Lettelsen skal gælde til 31. december.

17 cent er loftet

De 17 cent forudsætter, at alle tankstationer sender hele afgiftslettelsen videre til bilisterne gennem lavere priser. Erfaringen peger på noget andet. Da Tyskland gennemførte en tilsvarende afgiftsnedsættelse i sommeren 2022, viste analyser fra ifo Institute, at tankstationerne kun gav en del af lettelsen videre, og at andelen var forskellig for benzin og diesel (ifo Institute).

Prisen ved pumpen består af udgifter til brændstof på engrosmarkedet, transport, tankstationernes avance, afgifter og moms. En lavere afgift reducerer kun én af disse komponenter. Raffinaderier, distributører eller tankstationer kan beholde en del af forskellen, uden at bilisten kan se det direkte. Bundeskartellamt, den tyske konkurrencemyndighed, overvåger brændstofpriserne, men påpeger, at engrospriser, valutakurser og lokal konkurrence bevæger sig samtidig. Derfor kan en enkel sammenligning før og efter afgiftsændringen ikke stå alene (Bundeskartellamt).

Det meget omtalte prisloft er endnu længere fra at være virkelighed. Aftalen pålægger kun Berlin at forhandle med olieindustrien om en midlertidig prisbegrænsning inden januar 2027. Der er hverken besluttet en maksimumspris, en beregningsmodel, en myndighed med ansvar for håndhævelsen eller et juridisk grundlag (BR).

Hvem vinder, og hvem betaler?

Lettelsen gives pr. solgt liter uanset indkomst. En husstand, der kører lidt, sparer lidt. Et logistikfirma med en stor vognpark sparer langt mere. De, der ikke kører bil, får ingenting. Den samlede regning ventes at blive 2,5 mia. euro i tabte afgiftsindtægter, og hovedparten går til dem, der køber mest brændstof (Bundesregierung, Tagesschau).

De 16 delstatsregeringer har sagt ja til at dække omtrent halvdelen af udgiften, omkring 1,25 mia. euro, gennem en ændring af fordelingen af momsindtægterne mellem Berlin og delstaterne (Bundesregierung, ZDF).

Nabolandene vil mærke effekten

Da brændstofafgiften opkræves dér, hvor brændstoffet sælges, kan et tysk prisfald flytte indkøb på tværs af grænserne. I Nederlandene kostede benzin ifølge oplysninger omkring 2,71 euro pr. liter 18. september (Metro NL). Hvis tyske tankstationer sender hele afgiftslettelsen videre, kan prisforskellen ved den nederlandsk-tyske grænse blive stor nok til, at en kort omvej kan betale sig for bilister i grænseområdet. Tjekkisk brændstof har for nylig været betydeligt billigere end tysk brændstof (DW). En tysk afgiftslettelse vil derfor mindske forskellen og kan trække nogle tyske kunder tilbage fra tjekkiske tankstationer. I Luxembourg kostede benzin af typen E10, den almindelige blanding med 10 procent ethanol, omkring 1,79 euro (SWR). En tysk afgiftslettelse vil gøre Luxembourgs prisfordel mindre, men ikke fjerne den.

Hvor mange bilister der faktisk ændrer tankningsvaner, afhænger af afstand, rejsetid og prisforskellens størrelse. Omfanget af en eventuel grænsehandel er derfor usikkert. Incitamentet er dog reelt, og tankstationer i grænseregionerne i Nederlandene, Belgien og Luxembourg har set effekten før.

Aftalen, Tyskland har indgået, er midlertidig, upræcis og ufuldstændig. Startdatoen afhænger af en afstemning i Forbundsdagen, som endnu ikke er berammet. Besparelsen ved pumpen afhænger af konkurrenceforhold, der ifølge erfaringerne fra 2022 vil æde en del af den lovede lettelse. Og det prisloft, der fyldte mest i den politiske debat, er foreløbig kun et mandat til at indlede forhandlinger. Indtil videre er det kun ambitionen, der ligger fast.