Tysk fond giver få nye investeringer

Tysklands infrastrukturfond på 500 mia. euro er ikke en pengekasse, der står klar i et ministerium. Den er en låneramme, som blev skrevet ind i forfatningen i marts 2025, og som giver forbundsregeringen lov til at optage gæld til veje, jernbaner, hospitaler og klimaprojekter over 12 år. Gælden ligger uden for Tysklands normale lånegrænser, den såkaldte gældsbremse, som begrænser det føderale strukturelle underskud til 0,35 % af BNP (Bundestag WD 4-032-26). Renterne betales over det føderale budget. Tilbagebetalingen begynder tidligst i 2044.

Fordelingen er enkel på papiret: 300 mia. euro til føderale investeringer, 100 mia. euro til delstater og kommuner og 100 mia. euro til Klima- og Transformationsfonden (BMF FAQ, Bundesregierung). Overskriften er enorm. Det første års resultat er det ikke.

Lånte penge, der erstattede gamle udgifter

I 2025 lånte regeringen 24,3 mia. euro gennem fonden. Men de føderale investeringer steg kun med 1,3 mia. euro i forhold til året før (ifo). Det tyske ifo-institut konkluderede, at 95 % af den nye gæld ikke finansierede ekstra infrastruktur. Pengene erstattede udgifter, som allerede lå i det almindelige budget. Det økonomiske institut IW nåede med en anden metode frem til 86 % og fandt, at omkring 12 mia. euro blot afløste poster, som det ordinære budget tidligere dækkede (Tagesschau).

Mekanismen er ret ligetil. Loven kræver, at investeringernes andel af det almindelige budget ligger over 10 %, før fondens penge kan bruges. For 2026 oplyser regeringen, at andelen er 10,5 %, altså lige over grænsen (BMF Sollbericht 2026). Men Bundesbank pegede på problemet: Andelen lå allerede over 10 %, før fonden blev oprettet (Bundesbank). Regeringen består dermed sin egen juridiske test, samtidig med at gamle udgifter kan flyttes over i det nye instrument og frigøre plads i det almindelige budget til andre formål.

Finansministeriet afviser den læsning. I en analyse fra april 2026 hævder ministeriet, at 168,3 mia. euro i planlagte fondsinvesteringer fra 2025 til 2028 reelt er nye, svarende til omkring 95 % af det samlede beløb (BMF April 2026). Men ministeriet tæller planlagte bevillinger. Kritikerne tæller, hvad der faktisk ændrer sig i økonomien. Den tyske rigsrevision, Bundesrechnungshof, ligger tættere på kritikerne og har fremhævet omkring 16 mia. euro i tilskud til jernbanebyggeri i 2026 som et tydeligt eksempel på ommærkning: udgifter, der allerede fandtes, men nu bogføres under fonden (Handelsblatt).

Ved udgangen af juli 2026 var 51,1 mia. euro blevet udbetalt, omtrent en tiendedel af den samlede ramme (Zeit).

Derfor følger resten af Europa med

Hvis fonden ender med at skabe reelle byggeordrer, får Tysklands nabolande også gevinst. Omkring 28 % af Polens eksport går til Tyskland, især industrikomponenter, så et egentligt tysk anlægsløft vil trække polske leverandører med (Rzeczpospolita). Bundesbank vurderer, at de samlede infrastruktur- og forsvarsudgifter kan løfte tysk BNP med omkring 1,3 procentpoint i perioden 2025-2028 (Bundesbank).

Den skarpere europæiske konflikt er politisk. Tyskland har bygget en forfatningsmæssig vej uden om sine egne finanspolitiske regler, samtidig med at landet fortsat er blandt de mest højlydte modstandere af at lempe EU’s fælles regler. Frankrig kan ikke gøre det samme. Landet er allerede under EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud, betaler 4,10 % på tiårige statsobligationer mod Tysklands 3,25 %, og forskellen i offentlig gæld er over 50 procentpoint af BNP (Le Monde, Sénat). Italiens finansminister, Giancarlo Giorgetti, har gjort asymmetrien tydelig: Hvis EU giver lånefleksibilitet til forsvar, bør den samme logik gælde energisikkerhed (ANSA). Tyskland kan låne billigt til de prioriteter, landet selv definerer som strategiske. Lande med højere gæld betaler mere for samme manøvre, fordi investorerne kræver højere rente.

Fonden er reel lovgivning med reel forfatningsmæssig forankring. Det uafklarede er, om den skaber nye investeringer i den størrelsesorden, som gælden antyder. I 2025 gav 24 mia. euro i låntagning kun omkring 1-2 mia. euro i ekstra udgifter. Hvis 2026 følger samme mønster, har Tyskland konstrueret en omfattende juridisk ramme for at låne stort, mens veje, broer og jernbaner kun forbedres i et tempo, der ligger langt under, hvad gældstallene giver indtryk af.