Skip to main content
EU_ECONOMICS04 / 10 · dagens historie3 min · 703 ord · 66 kilder

Tysklands elpris langt over Sveriges

✦
Skrevet af AIto brief AI · 10. november 2026, 01.50
Sådan blev den skrevet

One European auction meets the narrow limits of its cables.

Billedkomposition · tobrief
teksten · 3 min læsning

Engrosprisen på strøm til levering i Tyskland mandag den 9. november var i gennemsnit 345,64 euro pr. megawatt-time, den store måleenhed, strøm handles i (landesammenligning). I den nordsvenske priszone SE2 var gennemsnittet samme dag 6,10 euro (nordiske og baltiske priszoner). Begge lande handler strøm gennem en fælles europæisk auktion, men priserne lå langt fra hinanden.

Det er day-ahead-priser, som fastsættes på en auktion dagen før levering. De dækker kun selve strømmen, før nettariffer og afgifter, og er derfor ikke den pris, husholdningerne betaler. Priserne svingede også kraftigt i løbet af dagen: En tysk 15-minuttersperiode samme aften blev afregnet til 653,38 euro (tysk markedsrapport).

Sådan giver én auktion flere priser

Europa bruger såkaldt markedskobling til auktionen. Én samlet beregning afvikler alle landenes bud på samme tid og lader prisområder med billig strøm sælge til dyrere områder, indtil forbindelserne mellem dem er fyldt op. Når en forbindelse når sin grænse, får områderne på hver side forskellige priser.

I hvert prisområde fastsætter det dyreste kraftværk, der stadig er nødvendigt for at dække efterspørgslen, prisen, som alle producenter får. I store dele af Europa er det sidste kraftværk ofte gasfyret, så gasprisen spiller ind. Gassen var dyr mandag: Den hollandske referencekontrakt lå på 86,50 euro/MWh (The Guardian).

Vejret hjalp heller ikke Tyskland meget. En prognose satte den tyske vindproduktion til omkring 1.555 MW, svarende til blot 2,3 % af den installerede kapacitet (tysk vindprognose). Det er en prognose, ikke en opgørelse over, hvilke kraftværker der faktisk kørte, eller hvilket værk der satte prisen. Tyskland importerede dog strøm: Klokken 17.45 var nettoimporten 7,103 GW (tysk oversigt over strømstrømme). Tallene viser, at strøm krydsede grænser, men ikke hvilke kabler der var fyldt op.

Hvor forbindelserne bliver flaskehalse

Tysklands vestlige naboer havde priser tæt på landets: Belgien lå på 335,27 euro og Frankrig på 334,12 euro (landesammenligning, belgiske priser baseret på EPEX). Spanien lå et godt stykke under den gruppe. Landets markedsoperatør opgjorde prisen til 179,67 euro (OMIE).

Pyrenæerne giver et strukturelt fingerpeg. Den spanske netoperatør Red Eléctrica opgør den Iberiske Halvøs sammenkoblingsgrad med det europæiske kontinent til 2 % (Red Eléctrica). Tallet sammenligner kapaciteten i grænseoverskridende kabler med landets egen produktionskapacitet. En lav andel betyder derfor begrænset mulighed for at handle strøm. Den beskriver en fast grænse for forbindelserne. Uden data om strømstrømmene mandag kan tallet ikke vise, hvor meget kablerne bidrog til prisforskellen mellem Spanien og Frankrig.

Baltikum peger i samme retning. Letland og Litauen lå i gennemsnit omkring 414 euro (nordiske og baltiske priszoner). En rapport med henvisning til leverandøren Elektrum satte overførselskapaciteten mellem Estland og Letland til omkring 900 MW i den pågældende periode (LRT). Det kan være en forklaring på, at Estland betalte mindre end sine sydlige naboer, men ingen har opgjort, hvor stor en del af prisforskellen det forklarer.

Hvem mærker pristoppen?

En engrospris på 600 euro/MWh svarer til 0,60 euro pr. kilowatt-time, som er den måleenhed, husholdningernes elregninger bruger. Det er prisen på selve strømmen (ACER–CEER). I første halvår af 2026 betalte EU’s husholdninger i gennemsnit omkring 0,28 euro pr. kWh inklusive afgifter og nettariffer (Eurostat). Det er ikke priser, man kan sammenligne direkte. Omregningen viser dog størrelsesforholdet: I mandagens dyreste kvarter kostede strømmen alene mere pr. enhed, end en gennemsnitlig husholdning betaler for alt på elregningen.

Kontrakttypen afgør, hvem der møder den høje pris. Omkring 52 % af EU’s husholdningskunder har fastpriskontrakter, mens 7 % har dynamiske kontrakter, hvor prisen følger markedet fra interval til interval (ACER’s oversigt over detailmarkedet). Kunder med dynamiske priser betalte for aftenens pristop, medmindre de flyttede opladning af bilen eller opvarmning til billigere timer. Kunder med fast pris var skærmet den dag. Om deres leverandører tabte penge, afhænger af, hvor meget strøm de havde købt på forhånd eller prissikret gennem kontrakter. Virksomheder, der købte til spotprisen uden sådan sikring, blev ramt direkte.

Mandagens tal peger på to konklusioner. Den fælles auktion udlignede ikke priserne i Europa, fordi den lokale forsyning var forskellig, og forbindelserne mellem prisområderne havde begrænset kapacitet. Og en kort pristop på engrosmarkedet viser ikke, at de fleste husholdningers regninger steg tilsvarende, fordi de fleste har fastpriskontrakter. Der er dog et forbehold: Tallene viser ikke, hvilken konkret flaskehals der drev hver enkelt prisforskel. Svaret findes i netoperatørernes registreringer af de faktiske strømstrømme og kablernes kapacitet.

Details about this article
Model:
claude-opus-5-5
Generated:
11/10/2026, 1:58:00 AM
Pipeline run:
eu_pipeline_20261110_005009
Watermark:
SynthID (Google's invisible watermark)
Human review:
None before publication
Learn more about our methodology →