Tysklands €16bn-plan for dronekrig

Boris Pistorius vil bruge omkring 16 mia. euro frem mod årtiets udgang på droner, dronebekæmpelse og elektronisk krigsførelse i alle dele af Bundeswehr, Tysklands væbnede styrker. Fra juli skal der oprettes særlige droneenheder (Tagesschau, DW). Aktionsplan Drohnen lægges frem som Europas hidtil største droneprogram og som et tysk bud på, hvordan droneberedskab på NATO's østflanke skal se ud. Det er netop ambitionen om at sætte standarden, der gør allierede urolige.

Ukraine-lektien sat i system

Planen følger den logik, som nu ses langs hele den ukrainske front. Billige ubemandede systemer finder mål, rammer dem og forstyrrer forsyningslinjer. Det tvinger forsvarere til konstant at opdage, forstyrre og nedskyde droner. Droner er blevet kernen i en kæde, hvor tiden fra observation til ødelæggelse bliver presset ned (CFR). Tyskland forsøger at købe hele den kæde: overvågningsplatforme, patruljerende ammunition, sensorer og jammere, der kan stoppe fjendtlige droner.

Det får europæisk betydning ad to veje. NATO's regionale forsvarsplaner kobler nationale styrkestrukturer til fælles beredskab. Derfor påvirker det allierede, hvad Tyskland køber til sin brigade i Litauen, fordi andre skal kunne operere sammen med den (NATO). Samtidig giver EU's nye forsvarsfinansieringsinstrument SAFE, Security Action for Europe, billige lån til medlemslande, der køber militært udstyr, men ordningen skubber dem mod fælles tekniske specifikationer som betingelse for adgang (European Parliament). Hvis Berlins krav bliver skabelonen, former tyske indkøb markedet langt ud over Tysklands grænser.

Fem hovedstæder, én bekymring

De allieredes reaktioner peger på samme problem: Den, der kontrollerer arkitekturen, kontrollerer markedet.

Nederlandene kobler sig allerede på. Det nederlandske forsvarsministerium har valgt Hensoldt Nederland til at forny systemerne til elektronisk krigsførelse i 101 CEMA Battalion og knytter opgraderingen til dronebekæmpelse og fælles europæiske indkøb (Defensie.nl, BNR). Samme ministerium har også tilsluttet sig en digital dronebørs, hvor de første indkøb kommer fra USA. Det viser afstanden mellem talen om europæisk autonomi og de indkøb, som hastværket faktisk udløser.

Polen er EU's største droneeksportør, men forspringet hviler på et smalt grundlag. Ifølge Puls Biznesu går 97 % af Polens droneeksport til Ukraine. Uden den ene kunde falder Polen til ottendepladsen i Europa. Warszawa gør yderligere overførsler af MiG-29-fly til Ukraine afhængige af, at Polen til gengæld får ukrainsk droneteknologi. Det tyder på, at regeringen ikke vurderer de egne kapaciteter som tilstrækkelige (Defence24).

Frankrig læser det tyske fremstød gennem sammenbruddet i FCAS/SCAF, det fransk-tyske program for næste generations kampfly. Paris har frosset finansieringen af Eurodrone frem til 2035 og prioriterer i stedet suveræne taktiske droner, mens Dassault og Airbus åbent strides om arbejdsdelingen (Opex360, Zonebourse). Tyskland bevæger sig mod masseproducerbare systemer, der kan bruges op. Frankrig forsvarer national kontrol. Her ligger den centrale brudlinje i europæisk forsvarsindustri.

Rumænien viser, hvad der sker, når pengene kommer før kapaciteten. Bukarest har brugt SAFE-midler til en kontrakt på 5,6 mia. euro med Rheinmetall om kortdistance-luftforsvar, men leverancerne ventes først afsluttet i 2030 (Rheinmetall, Analisi Difesa). Natten til 13. juni, da luftmål dukkede op nær grænsen til Ukraine, bestod Rumæniens faktiske svar af alarmberedskab og to italienske Eurofighter-fly i luften, ikke et jordbaseret skjold mod droner (Adevărul).

Litauen, som huser Tysklands Panzerbrigade 45, testede drone- og dronebekæmpelsesoperationer i en øvelse ved Pabradė i juni med 2.900 soldater fra otte lande (DW). Brigaden skal efter planen være fuldt klar i 2027. Da en radarkontakt med dronelignende karakteristika blev registreret over Vilnius-regionen 13. juni, blev kampfly aktiveret, hvorefter objektet blev identificeret som en vejrballon (LRT). Juniøvelserne viser ambitionen. Vejrballonen viser den nuværende virkelighed.

Den åbne sag

Tysklands plan bliver kun en europæisk beredskabsstandard, hvis Berlin offentliggør krav, som allierede kan koble sig på. Ellers bliver den endnu et stort nationalt indkøbsrum. Selve handlingsplanen, budgetfordelingen, leverandørlisten, interoperabilitetskravene og doktrinen for menneskelig kontrol med autonome systemer er stadig ikke offentliggjort (BMVg). Indtil detaljerne kommer frem, står Europas allierede med samme valg: følge en tysk standard, de ikke selv har skrevet med på, eller bygge nationale alternativer, som de ikke har råd til alene.